Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2010/184/07

Indkaldelse af forslag — EAC/10/10 — Programmet for livslang læring — Støtte til to konkurrencer vedrørende fremme af sproglæring gennem korte audiovisuelle produktioner

EUT C 184 af 8.7.2010, pp. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 184/29


INDKALDELSE AF FORSLAG — EAC/10/10

Programmet for livslang læring — Støtte til to konkurrencer vedrørende fremme af sproglæring gennem korte audiovisuelle produktioner

2010/C 184/07

1.   Mål og beskrivelse

Denne indkaldelse af forslag er baseret på afgørelse nr. 1720/2006/EF (1) om et handlingsprogram for livslang læring, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 15. november 2006 og ændret ved afgørelse nr. 1357/2008/EF, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 16. december 2008.

Målet med indkaldelsen er at give tilskud til tilrettelæggelse af to konkurrencer vedrørende korte audiovisuelle produktioner i to på hinanden følgende år (en konkurrence i 2011 og endnu en i 2012). Konkurrencerne og de korte audiovisuelle produktioner skal have til formål at fremme sprogindlæring med fokus på fordelene ved Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed.

De udvalgte audiovisuelle produktioners deltagelse i den prestigefyldte PRIX EUROPA Festival skal være højdepunktet i spredningen og udnyttelsen af projektresultaterne.

2.   Ansøgningsberettigede

Organisationer, som beskæftiger sig med audiovisuelle produktioner, reklamer og nye medier som f.eks. skoler, der udbyder kurser i brug af audiovisuelle medier og reklame, opfordres til at udvikle, forvalte og koordinere konkurrencerne.

Ansøgerne skal være etableret i ét af følgende lande:

Den Europæiske Unions 27 medlemsstater

EFTA- og EØS-landene: Island, Liechtenstein og Norge

Tyrkiet (kandidatland).

Der forhandles for nærværende med Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Schweiz om disse landes fremtidige deltagelse i programmet for livslang læring, og resultaterne af disse forhandlinger afventes. En ajourført liste over deltagerlande kan findes på webstedet for Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur.

3.   Budget og projektvarighed

Det maksimale tilskud vil være på 500 000,00 EUR, som skal dække konkurrencen i både 2011 og 2012.

Unionens finansielle bidrag kan ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at fordele alle de til rådighed værende midler.

Aktiviteterne skal påbegyndes mellem den 1. januar 2011 og den 31. januar 2011.

Aktiviteterne skal slutte før den 31. januar 2013.

Projekterne må højst vare 24 måneder.

4.   Frist

Ansøgninger skal sendes til Kommissionen senest den 30. september 2010.

5.   Yderligere oplysninger

Den komplette udgave af indkaldelsen af forslag og ansøgningsskemaet kan findes på: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/calls/grants_en.html

Ansøgningerne skal være i overensstemmelse med kravene i den komplette udgave og skal indgives på ansøgningsskemaet.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:327:0045:0068:DA:PDF) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1357/2008/EF af 16. december 2008 om ændring af afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for livslang læring (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:350:0056:0057:DA:PDF)


Top