Sag anlagt den 28. juni 2006 — Bavaria mod Rådet

(Sag T-178/06)

(2006/C 224/100)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Bavaria NV (ved advocaat G. van der Wal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren holder Rådet ansvarlig for den skade, som selskabet har lidt og endnu lider som følge af, at betegnelsen »Bayerisches Bier« ved Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 (1) registreredes som beskyttet geografisk betegnelse. Sagsøgeren gør gældende, at forordning nr. 1347/2001 er retsstridig, og således ikke kan gøres gældende mod sagsøgeren. Den skade, som sagsøgeren har lidt på grund af denne retsstridighed, består bl.a. i omkostninger til de retssager, som er blevet og bliver ført i forskellige medlemsstater, skade på renomméet for så vidt angår de af Bavarias varemærker, hvori ordet Bavaria indgår, samt fremtidig skade som følge af krænkelse og tab af varemærkerettigheder.

Sagsøgeren tilføjer, at det er med urette, at »Bayerisches Bier« er blevet registreret som geografisk betegnelse, da øl ikke er et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel i den forstand, hvori disse begreber er anvendt i bilag I til EF-traktaten. Ifølge sagsøger kan forordning (EØF) nr. 2081/92 (2) ikke udgøre retsgrundlag for registrering af »Bayerisches Bier« som beskyttet geografisk betegnelse for øl, da denne forordning i sig selv er retsstridig.

Sagsøgeren anfører endvidere, at Rådet med urette er gået ud fra, at betegnelsen »Bayerisches Bier« opfylder betingelserne i artikel 2 og 4 i forordning nr. 2081/92.

Dette standpunkt er ifølge sagsøgeren utilstrækkeligt begrundet, navnlig når henses til, at ansøgningen om registrering ikke var uomtvistet.

Betegnelsen »Bayerisches Bier« opfylder heller ikke betingelserne for anvendelsen af den forenklede fremgangsmåde i henhold til artikel 17 sammenholdt med artikel 2 i forordning nr. 2081/92, eftersom denne betegnelse ikke forud for fristen den 25. juli 1993 nød nogen retlig beskyttelse i Tyskland, ligesom den ikke var blevet almindelig kendt i dette land gennem indarbejdning ved brug.

Sagsøgeren anfører endvidere, at Bayern er et af Tysklands »Länder«, og at navnet på et land kun undtagelsesvis må anvendes som led i en beskyttet betegnelse.

Der findes heller ikke noget regionsbundet renomme for så vidt angår kvaliteten af »Bayerisches Bier«, da det drejer sig om en mængde produkter med meget forskellige kendetegn. Ifølge sagsøgeren er det ifølge forordning nr. 2081/92 ikke tilladt at tilkende en generisk samlebetegnelse for forskellige ølsorter status som beskyttet geografisk betegnelse.

Tysklands ansøgning om registrering opfylder heller ikke betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 2081/92, og den er ikke tilstrækkeligt grundlag for registreringen.

Sagsøgeren anfører ligeledes, at Rådet ved registreringen af »Bayerisches Bier« har tilsidesat artikel 3 i forordning nr. 2081/92 og artikel 28 EF, da denne betegnelse i de fleste medlemsstater er en artsbetegnelse.

Fremgangsmåden i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 er endvidere ugyldig, da interesserede parter ikke havde nogen mulighed for at blive hørt som led i en gennemsigtig og redelig administrativ procedure.

Rådet tog endvidere udgangspunkt i et urigtigt standpunkt for så vidt angår forekomsten af ølmærker, der indeholder betegnelsen »Bayerisches Bier«, da sagsøgeren ikke er i besiddelse af noget varemærke, der indeholder betegnelsen »Bayerisches Bier«.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at dennes varemærkeretlige eneret i henhold til artikel 16, stk. 1, i aftalen af 15. april 1994 om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder handel med eftergjorte varer (herefter »TRIPs-aftalen«), er blevet krænket. Rækkevidden af den tilladte anvendelse af en registreret betegnelse bliver ikke nærmere defineret i artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2081/92 eller i forordning nr. 1347/2001. Den omstændighed, at sagsøgerens eneret ikke ydes fuldstændig beskyttelse, er i strid med artikel 16, stk. 1, i TRIPs-aftalen. Sameksistensen mellem det ældre varemærke Bavaria og den geografiske betegnelse »Bayerisches Bier« er også uforenelig med artikel 16, stk. 1, i TRIPs-aftalen.

Den omstændighed, at Rådet kun har taget varemærket Bavaria i betragtning, men har bortset fra firmanavnet Bavaria, er også i strid med TRIPs-aftalen.

Endelig har Rådet ved vedtagelsen af forordning nr. 1347/2001 tilsidesat sagsøgerens ejendomsret og dennes berettigede forventninger. Forordning nr. 1347/2001 kan navnlig føre til, at sagsøgeren forhindres i fortsat at anvende sit varemærke i en eller flere medlemsstater.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28.6.2001 om supplering af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 182, s. 3).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1).