Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/115/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2005 i sag C-449/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (Traktatbrud — affaldshåndtering — losseplads i Saint-Laurent du Maroni — direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF)

EUT C 115 af 14.5.2005, p. 5–5 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

14.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/5


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 10. marts 2005

i sag C-449/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Traktatbrud - affaldshåndtering - losseplads i Saint-Laurent du Maroni - direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF)

(2005/C 115/10)

Processprog: fransk

I sag C-449/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 24. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Konstantinidis og B. Stromsky) mod Den Fransk Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og D. Petrausch), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann og J. Klucka; generaladvokat L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 10. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, 4 og 8 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991

idet den har undladt at give en tilladelse til driften af den losseplads for husholdningsaffald og lignende affald, der er beliggende på Saint-Laurent du Maroni-kommunens område i Fransk Guyana

idet den har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald på denne losseplads bliver nyttiggjort eller bortskaffet uden fare for menneskers sundhed og uden at der benyttes fremgangsmåder eller metoder, som kan skade miljøet, og

idet den har undladt at vedtage de nødvendige bestemmelser med henblik på, at den ansvarlige person for denne losseplads selv sørger for at nyttiggøre eller bortskaffe affaldet eller overlader affaldet til en privat eller offentlig indsamler.

2)

Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 289 af 29.11.2003.


Top