Sag anlagt den 13. oktober 2004 af Den Franske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-425/04)

(2005/C 19/64)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Franske Republik ved Ronny Abraham, Géraud de Bergues og Stéphanie Ramet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand for det første gjort en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og retten til kontradiktion gældende. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen har støttet sin beslutning på oplysninger, nærmere bestemt udtalelser fra ministeren af 12. juli 2002, som ligger uden for rammerne af proceduren som afgrænset ved beslutningen om at indlede proceduren. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen burde have forlænget proceduren ved at vedtage en ny beslutning om at indlede proceduren.

Sagsøgeren har endvidere henvist til en fejlagtig retsanvendelse vedrørende begrebet statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF's forstand. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en fejlagtig anvendelse af princippet om en påpasselig privat investor under markedsøkonomiske vilkår. Ifølge sagsøgeren kan princippet om en påpasselig privat investor ikke finde anvendelse, idet udtalelserne fra ministeren ikke udgør en forpligtelse for staten og ikke kan kvalificeres som statsstøtte. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen fejlagtigt har konkluderet, at der foreligger en statsstøtte ud fra to adskilte omstændigheder, som Kommissionen har anerkendt, ikke hver for sig opfylder betingelserne for, at der foreligger statsstøtte. De to omstændigheder er udtalelserne fra juli 2002 og planen om aktionærlån af december 2002.

Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at anføre, at vurderingen af indholdet af interviewet af 12. juli 2002 førte til den konklusion, at det drejede sig om en forpligtelse for staten som aktionær, og havde haft en indvirkning på markedssituationen i december.

Sagsøgeren har endelig anført, at begrundelsen rummer modsigelser og utilstrækkeligheder, som gør, at beslutningen er behæftet med en begrundelsesmangel.