This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E003565
WRITTEN QUESTION E-3565/03 by Herbert Bösch (PSE) to the Commission. Enlargement preparations in EU border regions.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3565/03 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen. Forberedelser til udvidelsen i EU's grænseregioner.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3565/03 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen. Forberedelser til udvidelsen i EU's grænseregioner.
EUT C 88E af 8.4.2004, pp. 150–151
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
8.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 88/150 |
(2004/C 88 E/0160)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3565/03
af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen
(2. december 2003)
Om: Forberedelser til udvidelsen i EU's grænseregioner
I forbindelse med udvidelsen stiller Den Europæiske Union bevillinger til rådighed under et program om forberedende foranstaltninger vedrørende udvidelsens virkninger i Unionens grænseregioner.
For året 2004 blev der bl.a. offentliggjort et udbud vedrørende »indkaldelse af forslag til initiativer til videreuddannelse af sårbare grupper i arbejdsstyrken i EU-regioner, der grænser op til kandidatlandene« (1). Målet med dette projekt er blandt andet gennem kvalificerings- og videreuddannelsesforanstaltninger at støtte truede arbejdstagere for dermed at øge deres erhvervsmæssige og geografiske mobilitet. Dette program indebærer, at arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, centre for videreuddannelse og universiteter med hjemsted i en EU-medlemsstat kan ansøge om tilskud.
Hvorfor anses arbejdsmarkedets parter som helhed, men ikke de enkelte arbejdstagerorganisationer, for støtteberettigede inden for rammerne af dette program?
Er der planlagt et udbud vedrørende initiativer til videreuddannelse af sårbare grupper i grænseregionerne i 2005? Suppleres gruppen at støtteberettigede organisationer i bekræftende fald med repræsentationer for arbejdstagerne? I benægtende fald: Hvorfor ikke?
Hvilke andre projekter, som arbejdstagerorganisationerne kan deltage i, er der planlagt i forbindelse med gennemførelse af programmet om forberedende foranstaltninger vedrørende udvidelsens virkninger i Unionens grænseregioner
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen
(5. februar 2004)
De organisationer, der kunne komme i betragtning i forbindelse med den indkaldelse af forslag, som det ærede medlem omtaler, var »arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsescentre og universiteter«. »Arbejdsmarkedets parter« omfatter organisationer, der repræsenterer arbejdsgivere og/eller fagforeninger. Individuelle arbejdstagerorganisationer er derfor støtteberettigede. Vurderingen af ansøgningerne er i gang. Mindst to fagforeningsorganisationer har indgivet ansøgninger.
EU-budgettet omfatter ikke yderligere foranstaltninger på dette område i 2004-budgettet, og der kan derfor ikke forventes nogen indkaldelser af forslag i 2005.
Inden for programmet for »forberedende aktioner i forbindelse med følgerne af udvidelsen i EU's grænseregioner« kunne fagforeningsorganisationer komme i betragtning som partnere i følgende indkaldelser af forslag:
|
— |
ELARG/1/140503/SME/B53003: »Regionale partnerskabsarrangementer for mikrovirksomheder i EU-regioner, der grænser op til kandidatlandene, med fokus på støttetjenester« (2) |
|
— |
ELARG/3/140503/ADM/B53003: »Grænseoverskridende initiativer for lokale og regionale myndigheder i EU-regioner, der grænser op til kandidatlandene« (2). |
De forslag, der er indgivet efter ovennævnte indkaldelser, vurderes i øjeblikket i de relevante udvalg. Ansøgerne vil blive underrettet om resultatet, når vurderingen om nogle uger er afsluttet.
(1) EUT C 206 af 2.9.2003, s. 25.