(2004/C 88 E/0649)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2992/03

af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Kommissionen

(6. oktober 2003)

Om:   Produktion af narkotiske stoffer i Afghanistan

Ifølge officielle oplysninger fra den ansvarlige FN-komité oplevede man i Afghanistan sidste år en rekordhøst af narkotika. Narkotikaproduktionen kom op på det dobbelte af, hvad den havde været under talibanstyret, fordi den nye regering ikke var i stand til at sikre landbrugerne gunstige betingelser for dyrkning af afgrøder såsom korn og majs og garantere, at produktionen ville blive aftaget.

I sit svar på min tidligere forespørgsel om samme emne (E-3357/01 (1)) oplyste kommissionsmedlemmet Nielson, at Kommissionen som led i planlægningen af foranstaltningerne på konto B7-302 (2) havde besluttet at finansiere dyrkning af alternative afgrøder og alternative indtægtskilder i de provinser, som er hårdest ramt af opiumsdyrkningsforbudet med et beløb på ca. 90 mio. EUR.

Kan Kommissionen meddele, hvor store beløb der hidtil er blevet stillet til rådighed (perioden 2001-2004), og hvilke virkninger støtten har haft for landbrugerne? Hvad mener Kommissionen er grunden til den manglende succes? Vil Kommissionen fortsætte denne finansiering, og hvis ja, på grundlag af hvilke retningslinjer? Hvilke yderligere foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at afhjælpe denne tragiske situation, der er opstået gennem narkotikaproduktion og -handel?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(4. november 2003)

Baggrund

Afghanistan havde i 1999 verdens største opiumsvalmueproduktion (4 600 tons opium, dvs. 70 % af verdensproduktionen). Den faldt drastisk i 2001 efter Talibans forbud mod dyrkning af opiumsvalmuer (hovedformålet var at holde priserne oppe, snarere end at begrænse opiumsproduktionen). I 2002 lå produktionen imidlertid igen på samme høje niveau som i 1999.

I 2003 forventes der både en ekstraordinært stor høst og meget høje priser ab bedrift på råopium (i henhold til uformelle kilder mellem 100 og 300 USD pr. kg for en gennemsnitshøst på 35-40 kg råopium pr. ha). Dette gør opiumsvalmueproduktion yderst rentabel for både bedriftsejere og -personale (ngo'erne rapporterer at daglønnen for valmueproduktion er på 9 USD mod normalt 1-2 USD). Disse meget høje priser og den forventede store høst tyder på voksende efterspørgsel uden for Afghanistan.

Dette gør det næsten umuligt at foreslå afgrøder eller tilrettelægge aktiviteter uden for landbruget som umiddelbart kan konkurrere med produktion af opiumsvalmuer. ATA, dvs. Afghanistans foreløbige myndighed, udøver kun begrænset kontrol over landet, og dette vanskeliggør en effektiv håndhævelse af loven, hvilket er endnu en årsag til at der endnu ikke er gjort større fremskridt i bekæmpelsen af valmuedyrkningen.

Reguleringsforanstaltninger såsom ATA's prisstøtte og etablering af et marked for kornproducerende bedrifter ved hjælp af opkøbsprogrammer er ikke noget realistisk alternativ. For det første dyrkes valmuer for det meste på meget små bedrifter, hvorimod produktionen af korn, som er genstand for afsætningsvanskeligheder, hovedsagelig finder sted på større bedrifter. For det andet vil en regulering være i modstrid med ATA's erklærede mål, dvs. etablering af en privat og liberal økonomi. Hertil kommer at regulering forudsætter både infrastrukturer og en opkøbskapacitet som ATA ikke råder over i dag.

Kommissionens og andre donorers foranstaltninger

Den øgede opiumsvalmuedyrkning betragtes både af Kommissionen, donorlandene og ATA som en yderst alvorlig risiko for Afghanistans samfundsøkonomiske og politiske genopbygning da den er indkomstgrundlaget for de elementer som ikke støtter ATA (i hovedsagen lokale magthavere og Al Qaida). Det er samtidig blevet klart at alternative indtjeningsmuligheder (som er vanskelige at indføre under de nuværende forhold) blot er ét element i bekæmpelsen af den ulovlige dyrkning af opiumsvalmuer. Det er ikke alene nødvendigt at håndhæve loven bedre, men befolkningen må også informeres om at det er ulovligt at dyrke opiumsvalmuer, og at opium har meget negative følger både for helbredet og samfundet.

Med henblik på de komplekse omstændigheder i forbindelse med bekæmpelsen af den ulovlige opiumsvalmuedyrkning har ATA udarbejdet en national strategi for narkotikakontrollen (Afghan National Drug Control Strategy). Dette er sket med teknisk støtte fra donorlandet UK, som tager sig af narkotikakontrolaspektet, og Kommissionen. Med udgangspunkt i denne strategi, som bygger på de ovenfor beskrevne elementer, yder Kommissionen støtte til genopbygning af de produktionssystemer i landdistrikterne som er blevet ødelagt under borgerkrigen og den seneste tørke. Til dette formål ydes der i 2002/2003 ca. 140 mio. EUR. Nærmere oplysninger kan findes i det skema som det ærede medlem og parlamentets sekretariat vil få tilsendt direkte.

En sådan støtte er imidlertid formålsløs hvis man ikke samtidig tager fat på lovhåndhævelsesaspektet. Kommissionen har derfor besluttet at yde mere end 70 mio. millioner EUR (via budgetpost B7-300 og B7-305 i 2002 og 2003) til sikring af lovens håndhævelse og betaling af lønninger, udstyr og kurser for landets politi. Dette supplement involverer direkte donorlandet Tyskland, som varetager genopbygningen af Afghanistans politistyrke.

Hidtidige resultater — Kommissionen fremtidige foranstaltninger

Udryddelse af opiumsvalmueproduktionen kræver et forholdsvist langt tidsrum (til eksempel kan nævnes at det tog 15 år inden der opnåedes tilfredsstillende resultater i Pakistan og Thailand). De usikre forhold og den omstændighed at ATA kun har en meget begrænset kontrol over landet, skaber et miljø som virker befordrende på ulovlig opiumsdyrkning. Der er ydermere den omstændighed at den voksende efterspørgsel i nabolandene, hvor regeringsmagten er svag, gør udryddelsen i Afghanistan endnu mere vanskelig. Disse aspekter kombineret med den store fattigdom i landdistrikterne og befolkningens generelle uvidenhed om opiumsdyrkningens ulovlighed og farerne ved at bruge opium er hovedårsagerne til at resultaterne af det program som støttes af Kommissionen og det internationale samfund har været så små. Fællesskabet og andre partnere (i første række UK og Tyskland) agter imidlertid at fortsætte med at støtte regeringen på dette felt da den afghanske regering må have vedvarende opbakning hvis den skal kunne realisere de mål der er opstillet i ovennævnte nationale strategi for narkotikakontrol; denne strategi danner fortsat grundlag for alle foranstaltninger.

Da et mere indgående kendskab til de samfundsøkonomiske faktorer bag narkotikaproduktionen er nødvendigt, har Kommissionen iværksat et projekt til nærmere undersøgelse heraf. Tanken er at resultatet heraf skal indarbejdes i fremtidige projekter.

Kommissionens planlægger endvidere fortsat at bekæmpe landbefolkningens fattigdom, idet denne må betragtes som den vigtigste årsag til dyrkningen af opiumsvalmuer. Genopbygning af kunstvandingsanlæggene og støtte til havebrugsproduktionen (inden borgerkrigen havde Afghanistan en stor eksport af frugt og nødder) er blandt de vigtigste elementer i arbejdet på at give landbrugerne attraktive alternativer ved retablere andre produktionssystemers effektivitet. I landets strategi for narkotikakontrol har Fællesskabet fået tildelt hovedansvaret for arbejdet på at skabe alternative indtjeningsmuligheder. Som en supplerende foranstaltning yder Kommissionen sammen med andre donorer (Verdensbanken og De Forenede Stater) støtte til sundhedspleje i landdistrikterne.

En forudsætning for gennemførelse af narkotikabekæmpelsesstrategien er at ATA får bedre kontrol over landet, og at det anarki der råder i visse regioner, bringes til ophør således at befolkningen får sikre forhold. Med dette formål for øje ydes der støtte af Tyskland (uddannelse og retablering af landets politi) og af Fællesskabet. Dette sker via LOTFA (Law and Order Trust Fund for Afghanistan) hvorigennem man betaler politiets aflønning og udstyr og styrker grænsepolitiets kapacitet til at bekæmpe narkotikasmugleri. Der vil også kunne forventes en bedring af sikkerhedsforholdene takket være den beslutning som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd for nylig traf om at udvide ISAF's dækningsområde til også at omfatte provinsen og om at oprette arbejdsgrupper til genopbyggelse af provinserne, i forening med Frankrigs og De Forenede Staters støtte til genopbygningen af den nationale hær.

Det ærede medlem og Parlamentets sekretariat vil få tilsendt en kopi af skemaet over Kommissionens programmer i Afghanistan.

(1)  EFT C 277 E af 14.11.2002, s. 2.

(2)  B7-302: Støtte til flygtninge i udviklingslande i Asien og Latinamerika. Støtte til arbejdet i Afghanistan 2001-2004, ca. 90 mio. EUR.