This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E003425
WRITTEN QUESTION E-3425/02 by Roberta Angelilli (UEN) to the Commission. Further information on funds from EQUAL, the ESF and the IVth Action Programme on Equal Opportunities and their use by the City of Rome.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3425/02 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Oplysninger om anvendelsen af støtten fra Equal-programmet, ESF og det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3425/02 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Oplysninger om anvendelsen af støtten fra Equal-programmet, ESF og det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd.
EUT C 137E af 12.6.2003, p. 204–204
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3425/02 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Oplysninger om anvendelsen af støtten fra Equal-programmet, ESF og det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd.
EU-Tidende nr. 137 E af 12/06/2003 s. 0204 - 0204
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3425/02 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen (2. december 2002) Om: Oplysninger om anvendelsen af støtten fra Equal-programmet, ESF og det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd Under henvisning til min foregående forespørgsel P-2841/02(1) og svar fra kommissær Diamantopoulos af 29. oktober 2002 bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål: 1. Af hvilken grund har Rom kommune ikke modtaget nogen støtte inden for rammerne af det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for kvinder og mænd? 2. I hvilke projekter inden for rammerne af Equal deltager Rom kommune i samarbejde med invandringskontoret? 3. Har Rom kommune indsendt ansøgninger vedrørende projekter, som ikke er blevet imødekommet? (1) EFT C 52 E af 6.3.2003. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou (22. januar 2003) 1. Fællesskabets handlingsprogram på mellemlang sigt for lige muligheder for mænd og kvinder (1996-2000) blev vedtaget med Rådets afgørelse 95/593/EF af 22. december 1995(1). Siden da har der været offentliggjort flere indkaldelser af forslag. En udvælgelseskomité vurderer, om de modtagne forslag opfylder de støtteberettigelseskriterier, der er meddelt i indkaldelsen af forslag. Efter denne første udvælgelse udarbejdes der en liste over projekter, der kan komme i betragtning, på grundlag af hvilken der foretages yderligere en udvælgelse baseret på en vurdering af kvaliteten. Først da træffes der endelig beslutning om, hvilke projekter der kan finansieres i overensstemmelse med det til rådighed værende budget som anført i indkaldelsen af forslag. Denne procedure anvendes på alle modtagne forslag og betyder, at hvis et forslag ikke udvælges, kan det være på grund af manglende opfyldelse af støtteberettigelseskriterierne eller, hvis forslaget opfylder disse kriterier, resultatet af kvalitetsvurderingen. Hvis et forslag ikke kommer med på den endelige liste over projekter, der kan finansieres, underrettes de pågældende organisationer skriftligt herom. Eksempelvis indsendte Rom kommune et forslag i 2000, der opfyldte støtteberettigelseskriterierne, men som ikke kom med på den endelige liste. Rom kommune fik meddelelse herom og om årsagerne hertil den 12. juli 2000. 2. Rom kommune deltager i et projekt om forening af privatliv og arbejdsliv (IT-IT-LAZ-328) og i projekt Integ.R.A (IT-IT-S-MDL-328). Førstnævnte projekt tager udgangspunkt i konstateringen af, at der stort set ikke findes en organisationskultur og et politisk miljø, der beskytter forældrene og kan gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv. For at bøde på dette er det formålet med projektet at etablere et informationskontor (Sportello Tempo/Lavoro/Famiglia), oprette et websted, hvor en ekspert i forening står til rådighed, og udstede et kvalitetsmærke for virksomheder. Endvidere iværksættes der i forbindelse med projektet en række informationsaktiviteter og -kampagner. Det andet projekt har til formål at fremme asylsøgeres sociale og økonomiske integration ved at højne kvaliteten af modtagelsesforholdene og ved at eksperimentere med nye undervisningsmetoder i den hensigt at integrere asylsøgere i samfundet og på arbejdsmarkedet. 3. Programmernes forvaltningsmyndigheder har alene ansvaret for at offentliggøre indkaldelserne af forslag og for at udvælge forslagene. Derfor har Kommissionen ikke mulighed for at vide, hvem der har indsendt et forslag, og om det er blevet udvalgt. Den kompetente forvaltningsmyndighed er Regione Lazio Assessorato al lavoro via Rosa Raimondi Garibaldi, 7 00145 ROMA (tlf. 0039-06-51-681, direktør: dott. Franco Schina). (1) EFT L 335 af 30.12.1995.