92001E3378

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3378/01

af Nuala Ahern (Verts/ALE) til Kommissionen

(7. december 2001)

Om: Sikkerhed på nukleare oparbejdningsanlæg

I overensstemmelse med artikel 37 i Euratom-traktaten modtog Kommissionen den 2. august 1996 data fra Det Forenede Kongerige vedrørende bortskaffelse af radioaktivt affald fra MOX-anlægget i Sellafield. Den 25. februar 1997 forelagde Kommissionen sin udtalelse, hvori det anførtes:

at afstanden mellem anlægget og det nærmeste punkt på en anden medlemsstats i dette tilfælde Irlands område er 184 km, og at de doser, som befolkningen i andre medlemsstater ville blive udsat for i tilfælde af eventuelle ikke planlagte udslip af radioaktivt materiale efter en ulykke af det i de generelle data beskrevne omfang, sandsynligvis ikke ville være af nogen større betydning set fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Kommissionen konkluderede, at gennemførelsen af planen for bortskaffelse af radioaktivt affald fra driften af BNFL's MOX-anlæg i Sellafield under såvel normale omstændigheder som i tilfælde af en ulykke af den i de generelle data beskrevne art og omfang sandsynligvis ikke ville resultere i nogen væsentlig radioaktiv forurening af vand, jord eller luft i en anden medlemsstat set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Vil Kommissionen nu på baggrund af de nye oplysninger, der efter den 11. september 2001 er kommet frem om terroristers hensigt om at udnytte nukleare faciliteters sårbarhed og angribe dem som et hasteanliggende på ny undersøge sikkerheden på Sellafield-anlægget og pålideligheden af de britiske forsikringer samt af dens egne konklusioner med hensyn til den fare, som anlægget eventuelt udgør mod nabomedlemsstater?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(15. marts 2002)

Kommissionen henviser det ærede medlem til sit svar på mundtlig forespørgsel H-0929/01 fra M. De Rossa i Parlamentets spørgetid under decembersamlingen i december 2001(1). Kommissionen vil gerne understrege, at den har udtalt sig om de oplysninger om MOX-anlægget i Sellafield, den har fået i henhold til artikel 37, og at den faktiske tilladelse til drift af anlægget og godkendelse af dette og andre anlægs sikkerhed på Sellafield-området, hører under medlemsstatens kompetence.

Kommissionen henviser desuden det ærede medlem til sit svar på skriftlig forespørgsel E-3277/01 fra Hiltrud Breyer(2) om mulige terroristangreb på atomkraftværker. Det påpeges heri, at kernekraftsektoren hører til de industrisektorer, der har det højeste sikkerhedsniveau.

Som det fremgår af det første af de svar, der nævnes i det foregående, undersøger Kommissionen alligevel, om proceduren for driftstilladelse til MOX-anlægget i Sellafield er i overensstemmelse med samtlige bestemmelser i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(3) og med Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(4), senest ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997(5).

(1) Skriftligt svar, 11.12.2001.

(2) Se side 32.

(3) EFT L 159 af 29.6.1996.

(4) EFT L 175 af 5.7.1985.

(5) EFT L 73 af 14.3.1997.