—

Det fastslås og erklæres, at Den Europæiske Centralbank (ECB), repræsenteret ved dennes formand Christine Lagarde, er ifaldet ansvar uden for kontrakt af følgende årsager:

—

ECB, ved dennes nuværende formand, tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det økonomiske tab, svarende til det faktisk lidte tab og den tabte fortjeneste, for de ovenfor nævnte ikke-økonomiske skader og skaderne som følge af fortabte muligheder, som fastsættes på grundlag af de kriterier, der er angivet i de relevante kapitler og afsnit i denne stævning, ved betalingen af følgende beløb: 1) 1 538 808,12 EUR for økonomisk tab, 2) 500 000,00 EUR for ikke-økonomisk skade, 3) og dermed et samlet beløb på 2 038 808,12 EUR.

—

Subsidiært tilpligtes ECB, ved dennes nuværende formand, at betale sagsøgeren erstatning for de ovennævnte tabskategorier med andre beløb end ovenfor, som under rimelighedshensyn fastsættes under sagens behandling, herunder ved anvendelse af en af Retten besluttet sagkyndig erklæring som omhandlet i artikel 70 i Rettens proces.

—

Betaling af et yderligere beløb, som Retten måtte fastsætte ud fra et billighedsprincip som erstatning for de fortabte muligheder.

—

Der tillægges morarenter, der beregnes fra den 12. marts 2020, da den skadevoldende handling indtraf, til faktisk betaling sker.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Det første anbringende vedrører ECB’s ansvar i henhold til artikel 340, stk. 3, TEUF og artikel 2043 i Codice civile (den italienske civile lovbog) for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, og angiver opgørelsen af beløbene for de lidte tab.

2.

Det andet anbringende vedrører beskrivelsen af den økonomiske og ikke-økonomiske skade samt den fortabte fortjeneste og forklarer, hvilke principper der er anvendt til opgørelsen af beløbene for disse tab.

3.

Det tredje anbringende vedrører principperne fastlagt i praksis fra Unionens retsinstanser, navnlig dom af 28. oktober 2021, Vialto Consulting mod Kommissionen, C-650/19 P, af 9. februar 2022, QI m.fl. mod Kommissionen og ECB, T-868/16, og af 21. januar 2014, Klein mod Kommissionen, T-309/10.

De betingelser, der skal være opfyldt, for at en EU-institution kan ifalde ansvar uden for kontrakt i forhold til en unionsborger, beskrives, og på grundlag af den undersøgelse heraf, som ligeledes er foretaget af den tekniske ekspert i dennes autoriserede rapport, som er vedhæftet stævningen, gøres det gældende, at disse betingelser er opfyldt ved en sammenligning af de EU-retlige bestemmelser, der regulerer ECB og dennes organer og opgaver.

ECB har tilsidesat bestemmelser i den primære og afledte EU-ret, og ECB’s formand har gjort sig skyldig i magtmisbrug.

Det gøres gældende, at ECB, ved formanden, den 12. marts 2020 har tilsidesat artikel 127 TEUF i kapitel 2 med overskriften »Den monetære politik«, artikel 3, 10, 11, 12, 13 og 38 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 17, punkt 17.2 og 17.3, i den forretningsorden, der blev vedtaget ved ECB’s afgørelse af 19. februar 2004 (1).

4.

Med det fjerde anbringende opgøres, begrundes og dokumenteres sagsøgerens lidte formuetab (faktisk lidte tab og tabt fortjeneste).

5.

Med det femte anbringende opgøres, begrundes og dokumenteres sagsøgerens tab som følge af psykisk lidelse og skade på omdømme og personlig og professionel identitet.

6.

Det sjette anbringende indeholder en redegørelse, begrundelse og dokumentation for det tab, der skyldes fortabte muligheder, på grundlag af formodninger og sandsynlighedsberegning, hvilket tab sagsøgeren ønsker erstattet med et beløb, der fastsættes på baggrund af rimelighedshensyn.

7.

Det syvende anbringende vedrører de principper, der kan udledes af praksis fra Unionens retsinstanser på området for ikke-økonomisk skade forvoldt af EU-institutionerne over for unionsborgerne, navnlig i dom af 12. september 2007, sag T-250/04, Combescot mod Kommissionen.