This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CB0495
Case C-495/22, Ministero della Giustizia (Competition for notarial posts): Order of the Court (Sixth Chamber) of 27 April 2023 (request for a preliminary ruling from the Consiglio di Stato — Italy) — Ministero della Giustizia v SP (Reference for a preliminary ruling — Articles 53 and 99 of the Rules of Procedure of the Court of Justice — Article 267 TFEU — Scope of the obligation on national courts or tribunals of last instance to make a reference for a preliminary ruling — Exceptions to that obligation — Criteria — Situations in which the correct interpretation of EU law is so obvious as to leave no scope for any reasonable doubt — Condition related to the national court or tribunal of last instance being convinced that the matter would be equally obvious to the other courts or tribunals of last instance of the Member States and to the Court of Justice)
Sag C-495/22, Ministero della Giustizia (Udvælgelsesprøve for notarer): Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — Ministero della Giustizia mod SP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement – artikel 267 TEUF – omfang af pligten for den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål – undtagelser til denne pligt – kriterier – situationer, hvor den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl – betingelse om, at den nationale ret, der træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)
Sag C-495/22, Ministero della Giustizia (Udvælgelsesprøve for notarer): Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — Ministero della Giustizia mod SP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement – artikel 267 TEUF – omfang af pligten for den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål – undtagelser til denne pligt – kriterier – situationer, hvor den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl – betingelse om, at den nationale ret, der træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)
EUT C 223 af 26.6.2023, pp. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
26.6.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 223/7 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 27. april 2023 — Ministero della Giustizia mod SP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-495/22 (1), Ministero della Giustizia (Udvælgelsesprøve for notarer))
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53 og 99 i Domstolens procesreglement - artikel 267 TEUF - omfang af pligten for den nationale retsinstans, som træffer afgørelse i sidste instans, til at forelægge et præjudicielt spørgsmål - undtagelser til denne pligt - kriterier - situationer, hvor den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl - betingelse om, at den nationale ret, der træffer afgørelse i sidste instans, skal være overbevist om, at hverken de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen)
(2023/C 223/09)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministero della Giustizia
Sagsøgt: SP
Konklusion
Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en national retsinstans, hvis afgørelser i henhold til national ret ikke kan appelleres, kan undlade at forelægge Domstolen et spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, og selvstændigt træffe afgørelsen, når den korrekte fortolkning af EU-retten fremgår med en sådan klarhed, at der ikke er plads til nogen rimelig tvivl. Denne mulighed skal imidlertid vurderes i forhold dels til EU-rettens særegenheder, dels de særlige vanskeligheder, fortolkningen heraf frembyder, samt risikoen for afvigende retspraksis inden for Den Europæiske Union.
Denne nationale retsinstans er ikke forpligtet til på udførlig måde at påvise, at de øvrige medlemsstaters retter, der træffer afgørelse i sidste instans, og Domstolen vil anlægge den samme fortolkning, men skal, efter at have foretaget en vurdering, der tager hensyn til disse elementer, være overbevist om, at hverken disse øvrige nationale retter eller Domstolen vil være i tvivl om afgørelsen.
(1) Dato for indlevering: 22.7.2022.