1.

Er den lovgivning og retspraksis, hvorefter de tab, som rettighedshaveren påføres, udgør strafbare handlinger i henhold til straffelovens artikel 172b, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med de regler, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (1) af 29. april 2004, med hensyn til de tab, der er opstået ved uretmæssig udøvelse af intellektuelle ejendomsrettigheder?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er den ved retspraksis i Republikken Bulgarien indførte automatiske formodningsmekanisme ved fastsættelsen af tabene — som værdien af de varer, der er blevet udbudt til salg, beregnet på grundlag af detailhandelspriserne for lovligt fremstillede varer — i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004?

3.

Er lovgivning, der ikke indeholder en afgrænsning mellem en lovovertrædelse (artikel 127, stk. 1, i den nugældende Zakon za markite i geografskite oznatjenia (lov om varemærker og geografiske betegnelser) og artikel 81, stk. 1, i lov om varemærker og geografiske betegnelser i den version, der var gældende i 2016), en strafbar handling i henhold til straffelovens artikel 172b, stk. 1, og, såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, en strafbar handling i henhold til straffelovens artikel 172b, stk. 2, forenelig med legalitetsprincippet i forbindelse med strafbare handlinger som forankret i artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

4.

Er de sanktioner, der er fastsat i straffelovens artikel 172b, stk. 2 (frihedsstraf på 5-8 år og bøde på 5 000-8 000 leva (BGN)), i overensstemmelse med det princip, der er opstillet i artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen)?