Appel iværksat den 7. august 2020 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling, Udvidede Afdeling) den 28. maj 2020 i sag T-399/16, CK Telecoms UK Investments Ltd mod Kommissionen

(Sag C-376/20 P)

(2020/C 390/30)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved G. Conte, C. Urraca Caviedes, J. Szczodrowski og M. Farley, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: CK Telecoms UK Investments Ltd, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og EE Ltd

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: Dommen anvender et bevisniveau for forekomsten af konkurrencehæmmende virkninger (»stærk sandsynlighed«), som er strengere end det beviskrav, der er fastsat i retspraksis og i EF-fusionsforordningen (1), som kræver, at Kommissionen identificerer »det mest sandsynlige« udfald.

Andet appelanbringende: Ved at kræve, at Kommissionen for at konstatere konkurrencehæmmende virkninger skal bevise, at en koncentration giver den fusionerede enhed kompetence til selv at afgøre konkurrenceparametrene anvender Retten et retligt kriterium, som ikke er understøttet af EU-fusionsforordningen, og som underminerer selve formålet med 2004-reformen. Endvidere begår Retten en retlig fejl ved at fastsætte en test med to kriterier for at konstatere konkurrencehæmmende virkninger baseret på ikke-koordinerede virkninger.

Tredje appelanbringende: Ved at kræve, at en »betydelig konkurrencemæssig faktor« skal adskille sig fra dens konkurrenter med hensyn til virkning for konkurrencen og også, at de fusionerende parter skal være »særligt tætte konkurrenter«, overskrider Retten grænserne for sin domstolsprøvelse og fordrejer indholdet af den omtvistede afgørelse (2) eller subsidiært tilsidesætter princippet om domstolsprøvelse, undlader at give en tilstrækkelig begrundelse og tilsidesætter EU-fusionsforordningen artikel 2.

Fjerde appelanbringende: Ved at fastslå, at den forventede prisstigning ikke var betydelig, og ved at fastslå, at Kommissionen skulle have taget hensyn til »standardeffektivitetsgevinster« afviger Retten fra EU-fusionsforordningen, overskrider grænserne for sin domstolsprøvelse, undlader at give en tilstrækkelig begrundelse og fordrejer beviserne.

Femte appelanbringende: Ved at begrænse domstolsprøvelsen til kun at omfatte nogle af konklusionerne i den omtvistede afgørelse og ved at undersøge disse konklusioner hver for sig uden at bedømme alle beviserne sammen, fordrejer Retten den omtvistede afgørelse, overskrider grænserne for sin domstolsprøvelse, tilsidesætter de anvendelige bevisregler, anvender det retlige kriterium forkert og undlader at give en tilstrækkelig begrundelse.

Sjette appelanbringende: Retten fordrejer den omtvistede afgørelse ved at fastslå, at den ikke undersøger forringelsen af kvaliteten af den fusionerede enheds netværk som en del af den anden skadeteori. Retten tilsidesætter også sin pligt til at angive en begrundelse ved at konkludere, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at klassificere virkningen af øget transparens på overordnede netværksinvesteringer som en ikke-koordineret virkning.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT 2004, L 24, s. 1).

(2)  Kommissionens afgørelse C(2016) 2796 af 11.5.2016 om en fusions uforenelighed med det indre marked (Sag M.7612 — Hutchison 3G UK/Telefόnica UK) (EUT 2016, C 357, s. 15).