–

Alstom Transport SA ved avocați O. Gavrilă, C. Ciolan og I. Nedelcu,

–

Compania Naţională de Căi Ferate CFR SA ved I. Pintea,

–

Strabag AG – Sucursala Bucureşti ved avocați S. Neagu, A. Viespe, Ş. Dinu og L. Savin,

–

Europa-Kommissionen ved G. Wils, P. Ondrůšek og L. Nicolae, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 1, artikel 1, stk. 3, og artikel 2c i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT 1992, L 76, s. 14), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1) (herefter »direktiv 92/13«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Alstom Transport SA på den ene side og Compania Națională de Căi Ferate CFR SA (herefter »CFR«), Strabag AG – Sucursala Bucureşti (herefter »Strabag«) og Swietelsky AG Linz – Sucursala București på den anden side vedrørende beregningen af fristen for at indgive klage over en beslutning truffet i forbindelse med en udbudsprocedure vedrørende en offentlig bygge- og anlægskontrakt.

3

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk. 3, i direktiv 92/13 bestemmer som følger:

»1.   […]

Medlemsstaterne træffer, for så vidt angår kontrakter, der er omfattet af [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 2014/25/EU [af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT 2014, L 94, s. 243)] eller [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 2014/23/EU [af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter], de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig så hurtigt som muligt kan indgives klage over de ordregivende enheders beslutninger på de betingelser, der er anført i artikel 2 til 2f i dette direktiv, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med EU-retten vedrørende offentlige udbud eller de nationale regler til gennemførelse heraf.

[…]

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til klageprocedurerne efter nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsætte, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse.«

4

Artikel 2a, stk. 2, i direktiv 92/13 bestemmer:

»[…]

Meddelelsen af beslutningen om tildeling til hver af de berørte tilbudsgivere og ansøgere ledsages af følgende:

[…]«

5

Artikel 2c i direktiv 92/13 bestemmer følgende:

»Når medlemsstaterne fastsætter, at en klage over en beslutning truffet af en ordregiver som led i eller i forbindelse med en udbudsprocedure, der henhører under direktiv 2014/25/EU eller direktiv 2014/23/EU, skal indgives inden udløbet af en bestemt frist, skal denne frist være på mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor ordregiverens beslutning er blevet meddelt den berørte tilbudsgiver eller ansøger pr. telefax eller ad elektronisk vej, eller, hvis ordregiverens beslutning er sendt til tilbudsgiveren eller ansøgeren med et andet kommunikationsmiddel, enten mindst 15 kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor ordregiverens beslutning er blevet sendt til de berørte tilbudsgivere eller ansøgere eller mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor ordregiverens beslutning modtages. Meddelelsen om den ordregivende enheds beslutning til hver af tilbudsgiverne eller ansøgerne ledsages af en kort redegørelse for de relevante grunde. I tilfælde af klager over beslutninger som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra b), der ikke er omfattet af en specifik meddelelse, skal fristen være mindst ti kalenderdage regnet fra datoen for offentliggørelsen af den pågældende beslutning.«

6

Artikel 2, stk. 1, i Legea nr. 101/2016 privind remediile și căile de atac în materie de atribuire a contractelor de achiziție publică, a contractelor sectoriale și a contractelor de concesiune de lucrări și concesiune de servicii, precum și pentru organizarea și funcționarea Consiliului Național de Soluționare a Contestațiilor (lov nr. 101/2016 om klager og søgsmål vedrørende tildeling af offentlige kontrakter, sektorspecifikke kontrakter og koncessionskontrakter om bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelseskontrakter, samt om organisering af og funktionsmåde for det nationale råd for bilæggelse af tvister) har følgende ordlyd:

»Enhver, som mener, at dennes legitime rettigheder eller legitime interesser er blevet krænket ved en retsakt fra en ordregivende myndighed eller ved en undladelse af at træffe beslutning i en sag inden for den ved loven fastsatte frist, kan nedlægge påstand om annullation af retsakten, om, at det fastslås, at den ordregivende myndighed er forpligtet til at udstede en retsakt eller til at træffe afhjælpende foranstaltninger, eller endog om anerkendelse af den påberåbte ret eller den legitime interesse ved Consiliu [Național de Soluționare a Contestațiilor (det nationale råd for bilæggelse af tvister)] i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.«

7

Lovens artikel 3 bestemmer:

»1.   I denne lov forstås ved:

[…]

3.   I henhold til stk. 1, litra f), nr. i), anses en person for at have eller have haft en interesse knyttet til en udbudsprocedure, hvis personen endnu ikke er endeligt udelukket fra den pågældende procedure. En udelukkelse er endelig, hvis den er meddelt den berørte ansøger/tilbudsgiver og enten er fundet lovlig af Consiliu [Național de Soluționare a Contestațiilo (det nationale råd for bilæggelse af tvister)] eller en retsinstans eller ikke længere kan blive genstand for en klageprocedure.«

8

Lovens artikel 8 har følgende ordlyd:

»1.   En person, der mener sig krænket ved en retsakt udstedt af den ordregivende myndighed, kan indbringe sagen for Consiliu [Național de Soluționare a Contestațiilor (det nationale råd for bilæggelse af tvister)] med henblik på at opnå en annullation af denne retsakt, pålægge den ordregivende myndighed en forpligtelse til at udstede en retsakt eller træffe afhjælpende foranstaltninger eller endog med henblik på at opnå en anerkendelse af den påberåbte ret eller den legitime interesse inden for følgende frister:

9

Lovens artikel 49, stk. 1, fastsætter som følger:

»For at opnå en afgørelse om klagen ad rettens vej kan den person, som mener sig krænket, henvende sig til den kompetente retsinstans i henhold til denne lovs bestemmelser.«

10

CFR offentliggjorde et udbud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende en sektorspecifik offentlig kontrakt om bygge- og anlægsarbejder om genoprettelse af en jernbanelinje.

11

Den 13. marts 2018 blev det fastslået, at det bud, der var blevet afgivet af konsortiet RailWorks, hvis ledende selskab er Alstom Transport, kunne indgå i udbuddet, men den 5. juli 2018 blev buddet udelukket af årsager forbundet med RailWorks evne til at virkeliggøre genstanden for kontrakten.

12

Ved dom af 19. oktober 2018 frifandt Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) CFR i det søgsmål, som Alstom Transport havde anlagt til prøvelse af CFR's beslutning om at udelukke RailWorks bud og om at udpege konsortiet BraSig som den tilbudsgiver, der fik tildelt kontrakten. Ved dom af 20. december 2018 gav Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) Alstom Transport medhold i den af Alstom Transport iværksatte appel og annullerede denne beslutning. Denne retsinstans fastslog ligeledes, at RailWorks bud kunne indgå i udbuddet, og at CFR var forpligtet til at foretage en fornyet vurdering af BraSigs bud under hensyntagen til den kritik, som RailWorks havde rettet mod dette konsortium.

13

Efter den af Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) pålagte fornyede vurdering blev det den 12. februar 2019 fastslået, at RailWorks bud kunne indgå i udbuddet, og Alstom Transport blev ved skrivelse af 19. juni 2019 udpeget som den tilbudsgiver, der blev tildelt kontrakten.

14

Den 5. juli 2019 anlagde Alstom Transport et nyt søgsmål ved Tribunalul București (retten i første instans i Bukarest) bl.a. med påstand om annullation af CFR's beslutning, hvorved det blev fastslået, at BraSigs bud kunne indgå i udbuddet og var i overensstemmelse med kravene, og af rapporten vedrørende udbudsproceduren samt af alle akter vedrørende fremgangsmåden for vurdering af dette bud. Endvidere anmodede Alstom Transport denne ret om at pålægge CFR at udelukke buddet med den begrundelse, at BraSig havde forsøgt gentagne gange at påvirke medlemmerne af CFR's bedømmelsesudvalg for at stille RailWorks bud ringere.

15

Ved dom af 8. august 2019 afviste Tribunalul București (retten i første instans i Bukarest) søgsmålet som for sent anlagt. I denne henseende fandt denne retsinstans, at fristen på ti dage i artikel 8, stk. 1, litra a), i lov nr. 101/2016 ikke begyndte at løbe fra den dato, hvor Alstom Transport havde fået kendskab til rapporten vedrørende udbudsproceduren, men fra den dato, hvor selskabet havde fået meddelelse om udfaldet af denne procedure.

16

Alstom Transport har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien), som er den forelæggende ret. Til støtte for sin appel har selskabet anført, at selskabet med skrivelsen af 19. juni 2019 vedrørende udfaldet af udbudsproceduren, som er nævnt i nærværende doms præmis 13, udelukkende var blevet informeret om vurderingen af selskabets eget bud, og at der ikke heraf fremgik nogen oplysninger om fremgangsmåden for vurderingen af BraSigs bud. Alstom Transport har gjort gældende, at det først var den 25. juni 2019, hvor selskabet fik aktindsigt i udbudsmaterialet efter at have anmodet herom den 20. juni 2019, at det fik kendskab til rapporten vedrørende udbudsproceduren og indirekte til disse fremgangsmåder for vurdering. Ifølge Alstom Transport begyndte den frist på ti dage, der er nævnt i nærværende doms foregående præmis, følgelig at løbe fra den 25. juni 2019.

17

Under disse omstændigheder har Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, artikel 1, stk. 3, og artikel 2c i [direktiv 92/13] fortolkes således, at den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, der i henhold til udbudsproceduren, […] har fået tildelt kontrakten, kan indgive klage over ordregiverens beslutning om, at buddet fra en tilbudsgiver, som er placeret på en lavere plads på procedurens liste, [kan indgå i udbuddet], skal regnes fra den dato, hvor [den] valgte tilbudsgivers interesse er [opstået] som følge af, at den [fravalgte] tilbudsgiver har indgivet klage over udfaldet af udbudsproceduren?«

18

Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at den forelæggende ret ikke har anmodet Domstolen om en fortolkning af artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 92/13, men om en fortolkning af dette direktivs artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit.

19

Det skal således lægges til grund, at den forelæggende ret med sit spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk. 3, samt artikel 2c i direktiv 92/13 skal fortolkes således, at den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, der har fået tildelt en kontrakt, kan indgive klage over en beslutning fra ordregiveren, hvorved det fastslås, at en fravalgt tilbudsgivers bud kan indgå i udbuddet, kan beregnes ved som referencepunkt at anvende datoen for denne valgte tilbudsgivers modtagelse af denne beslutning, selv om den fravalgte tilbudsgiver på denne dato for det første endnu ikke havde indgivet klage over udfaldet af udbudsproceduren vedrørende denne kontrakt, og den tilbudsgiver, der har fået tildelt kontrakten, for det andet ikke havde modtaget de relevante oplysninger vedrørende fremgangsmåderne for vurdering af buddet fra den fravalgte tilbudsgiver.

20

Eftersom artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk. 3, samt artikel 2c i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT 1989, L 395, s. 33), som ændret ved direktiv 2014/23, svarer til henholdsvis artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk. 3, samt artikel 2c i direktiv 92/13, er retspraksis vedrørende disse bestemmelser i direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2014/23, ligeledes relevant for fortolkningen af de omhandlede bestemmelser i direktiv 92/13.

21

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv 92/13 pålægger medlemsstaterne for så vidt angår kontrakter, der er omfattet af direktiv 2014/25 eller direktiv 2014/23, at sikre, at der effektivt og så hurtigt som muligt kan indgives klage over de ordregivende enheders beslutninger. Fastsættelsen af præklusive klagefrister gør det muligt at nå det mål om hurtighed, der forfølges med dette direktiv, idet de erhvervsdrivende forpligtes til hurtigst muligt at anfægte de forberedende foranstaltninger eller mellemliggende beslutninger, der er truffet i forbindelse med en udbudsprocedure (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18, EU:C:2019:118, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

22

En fastsættelse af rimelige præklusive klagefrister opfylder principielt det effektivitetskrav, der følger af direktiv 92/13, for så vidt som den er udtryk for en anvendelse af det grundlæggende retssikkerhedsprincip, og den er forenelig med den grundlæggende ret til en effektiv domstolsbeskyttelse (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18, EU:C:2019:118, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

23

Det følger således af artikel 2c i direktiv 92/13, at når en medlemsstat fastsætter frister for indgivelse af klage over en beslutning truffet af en ordregiver som led i eller i forbindelse med en udbudsprocedure, der henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2014/25 eller direktiv 2014/23, fastsættes fristerne for at indgive klage over den nævnte beslutning alt efter fremgangsmåderne for meddelelse af ordregiverens beslutning til tilbudsgiverne.

24

Fristen skal således være på mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor denne beslutning er blevet meddelt den berørte tilbudsgiver eller ansøger pr. telefax eller ad elektronisk vej. Hvis der anvendes et andet kommunikationsmiddel, skal denne frist være enten mindst 15 kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor ordregiverens beslutning er blevet sendt til de berørte tilbudsgivere eller ansøgere, eller mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor ordregiverens beslutning modtages. I tilfælde af klager over beslutninger som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra b), der ikke er omfattet af en specifik meddelelse, skal fristen være mindst ti kalenderdage regnet fra datoen for offentliggørelsen af den pågældende beslutning.

25

I det foreliggende tilfælde fastsætter rumænsk ret, at fristen på ti dage for alle tilbudsgivere, herunder den tilbudsgiver, som er blevet tildelt kontrakten, begynder at løbe fra dagen efter den dag, hvor der opnås kendskab til den ordregivende myndigheds retsakt. En tilbudsgiver, som er blevet tildelt kontrakten, og som har til hensigt at anfægte en beslutning, hvorved det fastslås, at en fravalgt tilbudsgivers bud kan indgå i udbuddet, skal således indgive klage inden for denne frist, uafhængigt af dels spørgsmålet om, hvorvidt eller i givet fald hvornår denne fravalgte tilbudsgiver har indgivet klage over denne beslutning, dels den omstændighed, at den tilbudsgiver, som er blevet tildelt kontrakten, ikke har nogen oplysninger om fremgangsmåderne for vurderingen af den nævnte fravalgte tilbudsgivers bud.

26

Selv om både den forelæggende ret i anmodningen om præjudiciel afgørelse, parterne i hovedsagen og Europa-Kommissionen i deres respektive skriftlige indlæg har berørt betingelsen om søgsmålsinteresse, må det konstateres, at den forelæggende ret har valgt at begrænse sit præjudicielle spørgsmål til spørgsmålet om, hvornår klagefristen begynder at løbe.

27

I denne henseende skal det erindres, at artikel 1, stk. 3, i direktiv 92/13 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der er adgang til klageprocedurer efter nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsætte, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemt kontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse.

28

Sidstnævnte bestemmelse kan bl.a. finde anvendelse på den situation, som tilbudsgivere befinder sig i, når de mener, at en beslutning om en konkurrents adgang til en offentlig udbudsprocedure er ulovlig og risikerer at påføre dem skade, idet denne risiko er et tilstrækkeligt grundlag for en øjeblikkelig interesse i at indgive en klage over den pågældende beslutning, når der ses bort fra den skade, der i øvrigt kunne opstå som følge af, at kontrakten tildeles en anden ansøger (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18, EU:C:2019:118, præmis 36).

29

Direktiv 92/13 er således principielt ikke til hinder for nationale bestemmelser, som fastsætter, at klager over en beslutning truffet af den ordregivende myndighed skal være indgivet inden for en fastsat frist, og at uregelmæssigheder i forbindelse med udbuddet, som påberåbes til støtte for klagen, ligeledes skal gøres gældende inden for denne frist, idet der ellers sker præklusion, således at det, såfremt fristen overskrides, ikke længere er muligt at anfægte en sådan beslutning eller at gøre sådanne uregelmæssigheder gældende, såfremt den pågældende frist er rimelig (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18, EU:C:2019:118, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

30

Det følger heraf, at en tilbudsgiver, som er blevet tildelt en kontrakt, kan være forpligtet til at overholde en frist med henblik på indgivelse af en klage over en beslutning fra ordregiveren om at give en fravalgt tilbudsgiver adgang til at deltage i en offentlig udbudsprocedure, selv i det tilfælde, hvor denne beslutning er en del af den beslutning, hvorved den tilbudsgiver, som bliver tildelt kontrakten, udpeges som sådan, og selv om den fravalgte tilbudsgiver på denne dato ikke har eller endnu ikke har indgivet klage over den sidstnævnte beslutning.

31

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at anvendelsen af nationale præklusionsregler under særlige omstændigheder eller henset til visse af disse bestemmelser kan skade de rettigheder, som borgerne er tillagt i henhold til EU-retten, navnlig adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, der er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18, EU:C:2019:118, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

32

Det bemærkes herved, at en effektiv mulighed for at indgive klage til prøvelse af tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse på udbudsområdet, kun er sikret, hvis de frister, der er fastsat for at indgive disse klager, først begynder at løbe fra den dato, hvor klageren havde kendskab eller burde have haft kendskab til den angivelige tilsidesættelse af disse bestemmelser (jf. analogt kendelse af 14.2.2019, Cooperativa Animazione Valdocco,C-54/18,EU:C:2019:118, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

33

Med henblik herpå skal ordregiverens beslutning, der meddeles tilbudsgiverne, i overensstemmelse med artikel 2c i direktiv 92/13 ledsages af en kort redegørelse for de relevante grunde.

34

Denne korte redegørelse for de relevante grunde, som skal ledsage såvel de beslutninger fra ordregivere, der specifikt er meddelt tilbudsgiverne, som dem, der offentliggøres, og som ikke er genstand for en specifik meddelelse, har til formål at sikre, at de berørte tilbudsgivere har eller kan få kendskab til en eventuel tilsidesættelse af de regler, der finder anvendelse på udbudsprocedurer.

35

Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse har de relevante grunde i forbindelse med ordregiverens beslutning om at give BraSig adgang til at deltage i den i hovedsagen omhandlede udbudsprocedure i den foreliggende sag kunnet udledes af rapporten vedrørende udbudsproceduren, der er omhandlet i nærværende doms præmis 14-16, og som i henhold til rumænsk ret skal gøres tilgængelig for de berørte tilbudsgivere ved hjælp af en særlig konsultation.

36

En sådan retlig garanti for adgang til de relevante grunde i forbindelse med ordregivernes beslutninger svarer imidlertid ikke til en meddelelse af de relevante grunde i forbindelse med disse beslutninger som led i offentliggørelsen af sidstnævnte eller meddelelsen heraf til tilbudsgiverne.

37

Under sådanne omstændigheder, hvor de relevante grunde i forbindelse med en ordregivers beslutning hverken er blevet meddelt tilbudsgiverne ved en offentliggørelse eller i forbindelse med meddelelsen af denne beslutning, begynder den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, som er blevet tildelt kontrakten, kan indgive klage over en beslutning fra ordregiveren, hvorved det fastslås, at en afvist tilbudsgivers bud kan indgå i udbuddet, således ikke at løbe fra datoen for modtagelsen af denne beslutning, men fra datoen for meddelelsen til denne valgte tilbudsgiver af de relevante grunde i forbindelse med den nævnte beslutning, hvorved det sikres, at den nævnte valgte tilbudsgiver har haft eller har kunnet have haft kendskab til eventuelle tilsidesættelser af EU-retten, som en sådan beslutning måtte være behæftet med.

38

På baggrund af de foregående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares således, at artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk. 3, samt artikel 2c i direktiv 92/13 skal fortolkes således, at den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, der har fået tildelt en kontrakt, kan indgive klage over en beslutning fra ordregiveren, hvorved det som led i beslutningen om tildeling af denne kontrakt fastslås, at en fravalgt tilbudsgivers bud kan indgå i udbuddet, kan beregnes ved som referencepunkt at anvende datoen for denne valgte tilbudsgivers modtagelse af denne beslutning om tildeling, selv om den fravalgte tilbudsgiver på denne dato endnu ikke havde indgivet klage over denne beslutning. Derimod gælder det, at hvis den nævnte valgte tilbudsgiver som led i meddelelsen eller offentliggørelsen af den nævnte beslutning ikke i overensstemmelse med denne artikel 2c er blevet fremsendt en kort redegørelse for de relevante grunde i forbindelse med denne beslutning, såsom oplysninger vedrørende fremgangsmåden for vurdering af det nævnte bud, skal denne frist beregnes ved som referencepunkt at anvende fremsendelsen til denne valgte tilbudsgiver af en sådan redegørelse.

39

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 1, stk. 3, samt artikel 2c i Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EF af 26. februar 2014, skal fortolkes således, at den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, der har fået tildelt en kontrakt, kan indgive klage over en beslutning fra ordregiveren, hvorved det som led i beslutningen om tildeling af denne kontrakt fastslås, at en fravalgt tilbudsgivers bud kan indgå i udbuddet, kan beregnes ved som referencepunkt at anvende datoen for denne valgte tilbudsgivers modtagelse af denne beslutning om tildeling, selv om den fravalgte tilbudsgiver på denne dato endnu ikke havde indgivet klage over denne beslutning. Derimod gælder det, at hvis den nævnte valgte tilbudsgiver som led i meddelelsen eller offentliggørelsen af den nævnte beslutning ikke i overensstemmelse med denne artikel 2c er blevet fremsendt en kort redegørelse for de relevante grunde i forbindelse med denne beslutning, såsom oplysninger vedrørende fremgangsmåden for vurdering af det nævnte bud, skal denne frist beregnes ved som referencepunkt at anvende fremsendelsen til denne valgte tilbudsgiver af en sådan redegørelse.