Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0251

    Sag C-251/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2021 — Gtflix Tv mod DR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) [Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 7, nr. 2) – speciel kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt – offentliggørelse på internettet af angiveligt nedsættende ytringer om en person – stedet for skadens indtræden – retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område et indhold offentliggjort på internettet er eller har været tilgængeligt]

    EUT C 84 af 21.2.2022, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 84 af 21.2.2022, p. 5–5 (GA)

    21.2.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 84/13


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. december 2021 — Gtflix Tv mod DR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

    (Sag C-251/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 7, nr. 2) - speciel kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt - offentliggørelse på internettet af angiveligt nedsættende ytringer om en person - stedet for skadens indtræden - retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område et indhold offentliggjort på internettet er eller har været tilgængeligt)

    (2022/C 84/14)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Gtflix Tv

    Sagsøgt: DR

    Konklusion

    Artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en person, som anser sine rettigheder for at være krænket på grund af spredning af nedsættende ytringer om vedkommende på internettet og derfor anlægger sag både med henblik på berigtigelse af oplysninger og fjernelse af indhold offentliggjort på internettet og med henblik på erstatning for den skade, der følger af denne offentliggørelse på internettet, for retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område disse ytringer er eller har været tilgængelige, kan kræve erstatning for den skade, som den pågældende har lidt, på den medlemsstats område, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende, selv om disse retter ikke har kompetence til at påkende påstanden om berigtigelse og fjernelse.


    (1)  EUT C 297 af 7.9.2020.


    Top