1)

Artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (1) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at kvalificeringen af en handelspraksis som en aggressiv handelspraksis i disse bestemmelsers forstand kræver en konkret og specifik bedømmelse af samtlige særlige omstændigheder, der kendetegner denne praksis, i lyset af de i de nævnte bestemmelser fastsatte kriterier. I tilfælde, hvor kontrakten er indgået af en ældre person med et alvorligt handicap og begrænsede indtægter, som ikke tillader denne at betale de lån, som den pågældende har akkumuleret, er den omstændighed, at den således indgåede kontrakt bevirker, at det er muligt at omgå en national bestemmelse om forbrugerbeskyttelse, et indicium for, at den pågældende erhvervsdrivende har haft til hensigt bevidst at udnytte den særligt alvorlige karakter af den situation, som den pågældende person befandt sig i for at påvirke dennes beslutning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

2)

Artikel 3 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den nationale domstol, der anmodes om at tage stilling til, om kontraktvilkårene i en aftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende er urimelige, hvis den pågældende erhvervsdrivende til trods for en anmodning til sidstnævnte herom, nægter at fremsende lignende kontrakter indgået med andre forbrugere til denne forbruger, skal anvende de nationale procesregler, som den råder over, for at vurdere, om vilkårene i en sådan kontrakt har været genstand for individuel forhandling.

3)

Det er åbenbart, at det tredje spørgsmål, som Okresný súd Poprad (kredsdomstolen i Poprad, Slovakiet) har forelagt, ikke kan antages til realitetsbehandling.