Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0322

Forenede sager C-322/19 og C-385/19: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. januar 2021 — K.S. og M.H.K mod The International Protection Appeals Tribunal, The Minister for Justice and Equality, Ireland and the Attorney General (sag C-322/19), R.A.T. og D.S. mod Minister for Justice and Equality (sag C-385/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) og International Protection Appeals Tribunal — Irland) (Præjudiciel forelæggelse – grænsekontrol, asyl og indvandring – international beskyttelse – standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse – direktiv 2013/33/EU – tredjelandsstatsborger, som fra én EU-medlemsstat er indrejst i en anden medlemsstat, men som kun har ansøgt om international beskyttelse i sidstnævnte – afgørelse om overførsel til den første medlemsstat – forordning (EU) nr. 604/2013 – adgang til arbejdsmarkedet som ansøger om international beskyttelse)

EUT C 72 af 1.3.2021, pp. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 72/5


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. januar 2021 — K.S. og M.H.K mod The International Protection Appeals Tribunal, The Minister for Justice and Equality, Ireland and the Attorney General (sag C-322/19), R.A.T. og D.S. mod Minister for Justice and Equality (sag C-385/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) og International Protection Appeals Tribunal — Irland)

(Forenede sager C-322/19 og C-385/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grænsekontrol, asyl og indvandring - international beskyttelse - standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse - direktiv 2013/33/EU - tredjelandsstatsborger, som fra én EU-medlemsstat er indrejst i en anden medlemsstat, men som kun har ansøgt om international beskyttelse i sidstnævnte - afgørelse om overførsel til den første medlemsstat - forordning (EU) nr. 604/2013 - adgang til arbejdsmarkedet som ansøger om international beskyttelse)

(2021/C 72/07)

Processprog: engelsk

De forelæggende retter

High Court (Irland) og International Protection Appeals Tribunal

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KS og MHK (sag C-322/19), R.A.T. og D.S (sag C-385/19)

Sagsøgte: The International Protection Appeals Tribunal, The Minister for Justice and Equality, Ireland and the Attorney General (sag C-322/19) og Minister for Justice and Equality (sag C-385/19)

Konklusion

1)

En national ret skal tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse — der i henhold til artikel 1 og 2 samt artikel 4a, stk. 1, i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ikke finder anvendelse i den medlemsstat, hvor denne ret befinder sig — ved fortolkningen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, der til gengæld finder anvendelse i den nævnte medlemsstat i henhold til denne protokols artikel 4.

2)

Artikel 15 i direktiv 2013/33 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en ansøger om international beskyttelse nægtes adgang til arbejdsmarkedet, alene fordi der er truffet en afgørelse om overførsel af ansøgeren i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

3)

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2013/33 skal fortolkes således, at:

en ansøger om international beskyttelse kan tilskrives den forsinkede vedtagelse af en afgørelse i første instans vedrørende en ansøgning om international beskyttelse, der er forårsaget af, at ansøgeren ikke har samarbejdet med de kompetente myndigheder

en medlemsstat ikke kan tilskrive en ansøger om international beskyttelse den forsinkede vedtagelse af en afgørelse i første instans vedrørende en ansøgning om international beskyttelse med den begrundelse, at den pågældende ikke har indgivet sin ansøgning i den første medlemsstat, hvori vedkommende er indrejst som omhandlet i artikel 13 i forordning nr. 604/2013

en medlemsstat ikke kan tilskrive en ansøger om international beskyttelse den forsinkede behandling af den pågældendes ansøgning, der følger af, at ansøgeren har anlagt sag, der har opsættende virkning, til prøvelse af en afgørelse om overførsel af den pågældende i medfør af forordning nr. 604/2013.


(1)  EUT C 220 af 1.7.2019 og

EUT C 255 af 29.7.2019.


Top