Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CN0034

    Sag C-34/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 18. januar 2018 — Ottília Lovasné Tóth mod ERSTE Bank Hungary Zrt.

    EUT C 240 af 9.7.2018, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    201806220131970352018/C 240/13342018CJC24020180709DA01DAINFO_JUDICIAL2018011891021

    Sag C-34/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 18. januar 2018 — Ottília Lovasné Tóth mod ERSTE Bank Hungary Zrt.

    Top

    C2402018DA910120180118DA001391102

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 18. januar 2018 — Ottília Lovasné Tóth mod ERSTE Bank Hungary Zrt.

    (Sag C-34/18)

    2018/C 240/13Processprog: ungarsk

    Den forelæggende ret

    Fővárosi Ítélőtábla

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Ottília Lovasné Tóth

    Sagsøgt: ERSTE Bank Hungary Zrt.

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal punkt 1, litra q), i bilaget til direktiv [93/13] ( 1 ) fortolkes således, at det som EU-retlig bestemmelse med rang af en ufravigelig retsgrundsætning generelt forbyder en långiver — og gør det unødvendigt at foretage yderligere undersøgelser heraf — at pålægge en debitor, som anses for at være forbruger, et kontraktvilkår, enten i form af et generelt vilkår eller et vilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, som har til formål eller virkning, at bevisbyrden vendes om?

    2)

    Såfremt det er nødvendigt at foretage en bedømmelse af kontraktvilkårets formål eller virkning på grundlag af punkt 1, litra q), i bilaget til direktiv [93/13], er det da muligt at fastslå, at et kontraktvilkår er til hinder for udøvelsen af forbrugernes rettigheder, når

    det giver en debitor, som anses for at være forbruger, rimelig grund til at tro, at vedkommende skal opfylde aftalen i sin helhed, herunder samtlige kontraktvilkår, på den måde og i det omfang, som er fastsat af långiveren, også selv om debitoren er af den opfattelse, at den af långiveren krævede ydelse ikke er helt eller delvist eksigibel, eller

    dets virkning består i at begrænse eller udelukke forbrugerens adgang til at bilægge tvister på grundlag af en rimelig forhandling, for så vidt som det er tilstrækkeligt for långiveren at påberåbe sig dette kontraktvilkår for at anse tvisten for afgjort?

    3)

    Såfremt der skal tages stilling til, om de kontraktvilkår, der er opregnet i bilaget til direktiv [93/13], er urimelige i lyset af de fastlagte kriterier i direktivets artikel 3, stk. 1, er kravet i samme direktivs artikel 5 om en klar og forståelig affattelse da opfyldt, når et kontraktvilkår, som har indvirkning på forbrugerens beslutninger vedrørende aftalens opfyldelse, bilæggelsen af tvister med långiveren ad retslig eller udenretslig vej eller udøvelsen af rettigheder, ganske vist er affattet på en grammatisk klar måde, men alligevel afføder retsvirkninger, som alene kan fastslås ved en fortolkning af nationale bestemmelser, hvorom der på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke fandtes nogen ensartet retspraksis, ligesom der heller ikke i de efterfølgende år har fundet nogen konkretisering af denne retspraksis sted?

    4)

    Skal punkt 1, litra m), i bilaget til direktiv [93/13] fortolkes således, at et kontraktvilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling, ligeledes kan være urimeligt, såfremt det giver den part, der har kontraheret med forbrugeren, beføjelse til ensidigt at afgøre, om forbrugerens opfyldelse er i overensstemmelse med aftalen, og såfremt forbrugeren anerkender at være bundet heraf, selv inden nogen af de kontraherende parter har foretaget nogen opfyldelse?


    ( 1 ) – Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29, og berigtigelse i EFT L 137, s. 13).

    Top