This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CA0698
Joined Cases C-698/18 and C-699/18: Judgment of the Court (Fourth Chamber) of 9 July 2020 (request for a preliminary ruling from the Tribunalul Specializat Mureş — Romania) — SC Raiffeisen Bank SA v JB (C-698/18), BRD Groupe Société Générale SA v KC (C-699/18) (Reference for a preliminary ruling — Directive 93/13/EEC — Personal loan agreement — Contract performed in full — Finding that contractual terms are unfair — Action for reimbursement of sums unduly paid on the basis of an unfair clause — Judicial arrangements — Ordinary legal action not subject to any limitation period — Ordinary legal action of a personal and pecuniary nature subject to a limitation period — Point from which the limitation period starts to run — Objective point in time at which the consumer knows of the existence of the unfair term)
Forenede sager C-698/18 og C-699/18: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2020 — SC Raiffeisen Bank SA mod JB (sag C-698/18) og BRD Groupe Société Générale SA mod KC (sag C-699/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Mureş — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – kreditaftale om et personligt lån – aftalen fuldt ud opfyldt – konstatering af, at kontraktvilkår er urimelige – søgsmål med påstand om tilbagebetaling af beløb uretmæssigt opkrævet på grundlag af et urimeligt vilkår – regler for rettergangsmåden – almindeligt søgsmål, som ikke er genstand for en forældelsesfrist – almindeligt søgsmål af personlig og formueretlig art, som er genstand for en forældelsesfrist – forældelsesfristens begyndelsestidspunkt – objektivt tidspunkt, hvorfra forbrugeren har haft kendskab til, at der var tale om et urimeligt kontraktvilkår)
Forenede sager C-698/18 og C-699/18: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2020 — SC Raiffeisen Bank SA mod JB (sag C-698/18) og BRD Groupe Société Générale SA mod KC (sag C-699/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Mureş — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – kreditaftale om et personligt lån – aftalen fuldt ud opfyldt – konstatering af, at kontraktvilkår er urimelige – søgsmål med påstand om tilbagebetaling af beløb uretmæssigt opkrævet på grundlag af et urimeligt vilkår – regler for rettergangsmåden – almindeligt søgsmål, som ikke er genstand for en forældelsesfrist – almindeligt søgsmål af personlig og formueretlig art, som er genstand for en forældelsesfrist – forældelsesfristens begyndelsestidspunkt – objektivt tidspunkt, hvorfra forbrugeren har haft kendskab til, at der var tale om et urimeligt kontraktvilkår)
EUT C 287 af 31.8.2020, p. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
31.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 287/4 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2020 — SC Raiffeisen Bank SA mod JB (sag C-698/18) og BRD Groupe Société Générale SA mod KC (sag C-699/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Specializat Mureş — Rumænien)
(Forenede sager C-698/18 og C-699/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - kreditaftale om et personligt lån - aftalen fuldt ud opfyldt - konstatering af, at kontraktvilkår er urimelige - søgsmål med påstand om tilbagebetaling af beløb uretmæssigt opkrævet på grundlag af et urimeligt vilkår - regler for rettergangsmåden - almindeligt søgsmål, som ikke er genstand for en forældelsesfrist - almindeligt søgsmål af personlig og formueretlig art, som er genstand for en forældelsesfrist - forældelsesfristens begyndelsestidspunkt - objektivt tidspunkt, hvorfra forbrugeren har haft kendskab til, at der var tale om et urimeligt kontraktvilkår)
(2020/C 287/05)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Specializat Mureş
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: SC Raiffeisen Bank SA (sag C-698/18) og BRD Groupe Société Générale SA (sag C-699/18)
Sagsøgte: JB (sag C-698/18) og KC (sag C-699/18)
Konklusion
1) |
Artikel 2, litra b), artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der — samtidig med, at den foreskriver, at søgsmål, der anlægges med påstand om, at det fastslås, at et vilkår i en aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er ugyldigt, ikke er genstand for en forældelsesfrist — foreskriver, at det søgsmål, der skal sikre genoprettelse af en tidligere tilstand efter denne konstatering, er genstand for en forældelsesfrist, forudsat dels, at denne frist ikke er mindre gunstig end den, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), dels ikke må være udformet således, at den i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der tillægges borgerne i henhold til Unionens retsorden, navnlig direktiv 93/13 (effektivitetsprincippet). |
2) |
Artikel 2, litra b), artikel 6, stk. 1 og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 samt ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet skal fortolkes således, at disse bestemmelser og principper er til hinder for en retslig fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter anlæggelse af et søgsmål med påstand om tilbagebetaling af beløb, der er uretmæssigt opkrævet på grundlag af et urimeligt vilkår i en aftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er genstand for en forældelsesfrist på tre år, der begynder at løbe fra datoen for den fuldstændige opfyldelse af aftalen, når det formodes — uden at dette undersøges — at forbrugeren fra denne dato må have haft kendskab til dette vilkårs urimelige karakter, eller når denne frist for lignende søgsmål, der støttes på visse bestemmelser i national ret, først begynder at løbe på datoen, hvor søgsmålsgrunden for disse søgsmål fastslås retsligt. |
3) |
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de af Tribunalul Specializat Mureş (den særlige appeldomstol i Mureș, Rumænien) forelagte spørgsmål, der er indeholdt i dens afgørelse af 12. juni 2018 for så vidt angår sag C-699/18. |