EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0355

Forenede sager C-355/18 – C-357/18 og C-479/18: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. december 2019 – Barbara Rust-Hackner (sag C-355/18), Christian Gmoser (sag C-356/18) og Bettina Plackner (sag C-357/18) mod Nürnberger Versicherung Aktiengesellschaft Österreich, og KL mod UNIQA Österreich Versicherungen AG, LK mod DONAU Versicherung AG Vienna Insurance Group, MJ mod Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft, NI mod Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft (sag C-479/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg, Bezirksgericht für Handelssachen Wien – Østrig) (Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – livsforsikring – direktiv 90/619/EØF, direktiv 92/96/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2009/138/EF – opsigelsesret – ukorrekte oplysninger vedrørende betingelserne for udøvelse af opsigelsesretten – formkrav for opsigelseserklæringen – virkningerne på forsikringsselskabets forpligtelser – frist – udløb af opsigelsesretten – mulighed for opsigelse efter aftalens ophævelse – tilbagebetaling af aftalens tilbagekøbsværdi – tilbagebetaling af betalte præmier – ret til ordinære renter – forældelse)

EUT C 68 af 2.3.2020, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. december 2019 – Barbara Rust-Hackner (sag C-355/18), Christian Gmoser (sag C-356/18) og Bettina Plackner (sag C-357/18) mod Nürnberger Versicherung Aktiengesellschaft Österreich, og KL mod UNIQA Österreich Versicherungen AG, LK mod DONAU Versicherung AG Vienna Insurance Group, MJ mod Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft, NI mod Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft (sag C-479/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg, Bezirksgericht für Handelssachen Wien – Østrig)

(Forenede sager C-355/18 – C-357/18 og C-479/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - livsforsikring - direktiv 90/619/EØF, direktiv 92/96/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2009/138/EF - opsigelsesret - ukorrekte oplysninger vedrørende betingelserne for udøvelse af opsigelsesretten - formkrav for opsigelseserklæringen - virkningerne på forsikringsselskabets forpligtelser - frist - udløb af opsigelsesretten - mulighed for opsigelse efter aftalens ophævelse - tilbagebetaling af aftalens tilbagekøbsværdi - tilbagebetaling af betalte præmier - ret til ordinære renter - forældelse)

(2020/C 68/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Salzburg, Bezirksgericht für Handelssachen Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Barbara Rust-Hackner (sag C-355/18), Christian Gmoser (sag C-356/18), Bettina Plackner (sag C-357/18) og KL, LK, MJ og NI (sag C-479/18)

Sagsøgte: Nürnberger Versicherung Aktiengesellschaft Österreich (sag C-355/18 – C-357/18) og UNIQA Österreich Versicherungen AG, DONAU Versicherung AG Vienna Insurance Group, Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft og Allianz Elementar Lebensversicherungs-Aktiengesellschaft (sag C-479/18)

Konklusion

1)

Artikel 15, stk. 1, i Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992, sammenholdt med artikel 31 i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv), artikel 35, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, sammenholdt med dette direktivs artikel 36, stk. 1, og artikel 185, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), sammenholdt med dette direktivs artikel 186, stk. 1, skal fortolkes således, at fristen for at udøve retten til at opsige en livsforsikringsaftale begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren får meddelelse om, at aftalen er indgået, selv om de oplysninger, som forsikringsselskabet afgiver til denne forsikringstager

undlader at præcisere, at den nationale lovgivning, som finder anvendelse på aftalen, ikke fastsætter noget formkrav for udøvelse af denne opsigelsesret, eller

angiver formkrav, som i realiteten ikke er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, som finder anvendelse på denne aftale, eller i henhold til de aftalemæssige vilkår i nævnte aftale, for så vidt som en sådan angivelse ikke fratager forsikringstagerne deres mulighed for at udøve opsigelsesretten i det væsentlige på samme betingelser som dem, der havde været gældende, såfremt disse oplysninger havde været nøjagtige; det tilkommer de forelæggende retter – på grundlag af en samlet vurdering, bl.a. under hensyn til den nationale retlige sammenhæng og de faktiske omstændigheder i hovedsagerne – at efterprøve, om en fejl i de oplysninger, som er meddelt forsikringstageren, fratager vedkommende en sådan mulighed.

2)

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619, som ændret ved direktiv 92/96, sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96, skal fortolkes således, at fristen for udøvelse af opsigelsesretten ikke løber, såfremt forsikringsselskabet ikke har afgivet nogen oplysninger til forsikringstageren om vedkommendes opsigelsesret, eller såfremt forsikringsselskabet har afgivet oplysninger, som er så fejlagtige, at de fratager forsikringstageren muligheden for at udøve sin opsigelsesret i det væsentlige på samme betingelser som dem, der havde været gældende, såfremt disse oplysninger havde været nøjagtige, selv om forsikringstageren på anden måde har fået kendskab til, at der består en opsigelsesret.

3)

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619, som ændret ved direktiv 92/96, sammenholdt med artikel 31 i direktiv 92/96, og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83, sammenholdt med dette direktivs artikel 36, stk. 1, skal fortolkes således, at forsikringstageren, når aftalen er ophævet, og alle forpligtelser i henhold til aftalen er opfyldt, herunder bl.a. forsikringsselskabets betaling af tilbagekøbsværdien, stadig kan udøve sin opsigelsesret, forudsat at den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen, ikke regulerer retsvirkningerne af, at der ikke meddeles oplysninger vedrørende opsigelsesretten, eller at der afgives fejlagtige oplysninger.

4)

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619, som ændret ved direktiv 92/96, artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83 og artikel 185, stk. 1, i direktiv 2009/138 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter forsikringsselskabet kun er forpligtet til at tilbagebetale en forsikringstager, der har udøvet sin opsigelsesret, tilbagekøbsværdien.

5)

Artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619, som ændret ved direktiv 92/96, artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83 og artikel 186, stk. 1, i direktiv 2009/138 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en forældelsesfrist på tre år for at kunne gøre krav på ordinære renter i forbindelse med tilbagebetaling af betalte, men ikke skyldige beløb, som kræves af en forsikringstager, der har udøvet sin opsigelsesret, forudsat at fastsættelsen af en sådan frist ikke bringer effektiviteten af forsikringstagerens opsigelsesret i fare, hvilket det tilkommer den forelæggende ret i sag C-479/18 at efterprøve.


(1)  EUT C 294 af 20.8.2018.

EUT C 427 af 26.11.2018.


Top