Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TA0147

    Sag T-147/17: Rettens dom af 17. november 2021 — Anastassopoulos m.fl. mod Rådet og Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold – økonomisk og monetær politik – omstrukturering af den græske offentlige gæld – den private sektors deltagelse – klausuler om kollektiv optræden – private kreditorer – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder – ligebehandling – fysiske og juridiske personer – forældelse – tilregnelse – formaliteten – ubetinget hæftelse – usædvanligt og særligt tab)

    EUT C 24 af 17.1.2022, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.1.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 24/24


    Rettens dom af 17. november 2021 — Anastassopoulos m.fl. mod Rådet og Kommissionen

    (Sag T-147/17) (1)

    (Ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk og monetær politik - omstrukturering af den græske offentlige gæld - den private sektors deltagelse - klausuler om kollektiv optræden - private kreditorer - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - ligebehandling - fysiske og juridiske personer - forældelse - tilregnelse - formaliteten - ubetinget hæftelse - usædvanligt og særligt tab)

    (2022/C 24/30)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøgere: Nikolaos Anastassopoulos (Nea Erythraia, Grækenland), Aristeidis Anastassopoulos (Nea Erythraia), Alexia Anastassopoulos (Nea Erythraia), Maria-Myrto Anastassopoulos (Nea Erythraia) og Sophie Velliou (Kifisia, Grækenland) (ved advokaterne K. Floros, M. Meng-Papantoni og H. Tagaras)

    Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Michoel, E. Chatziioakeimidou og J. Bauerschmidt, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne, L. Flynn og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af gennemførelsen af en tvungen ombytning af statslige gældsinstrumenter i forbindelse med omstruktureringen af den græske offentlige gæld i 2012 i henhold til private investorers deltagelse, der indebærer anvendelsen af klausuler om kollektiv optræden, som følge af den hertil knyttede adfærd eller handlinger udvist af Eurogruppen, dens formand, euroområdets stats- og regeringschefer og Kommissionen.

    Konklusion

    1)

    Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

    2)

    Nikolaos Anastassopoulos, Aristeidis Anastassopoulos, Alexia Anastassopoulos, Maria-Myrto Anastassopoulos og Sophie Velliou betaler sagsomkostningerne.


    (1)  EUT C 202 af 26.6.2017.


    Top