15.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/4

—

Principalt ophæves den appellerede dom, og der træffes endelig afgørelse i sagen, hvorved der gives helt eller delvist medhold i alle de i sagen fremførte retlige argumenter, idet der foretages en undersøgelse af de beviser og dokumenter, som er fremlagt for de tidligere retsinstanser.

—

Subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne giver helt eller delvist medhold i alle de i sagen fremførte retlige argumenter samt undersøger de beviser og dokumenter, som er fremlagt for de tidligere retsinstanser.

—

EUIPO tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsomkostningerne ved begge retsinstanser (Retten og Domstolen).

1.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009

Ifølge Retten blev der ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at der var opnået fornødent særpræg, og den frifandt EUIPO uden at give nogen begrundelse for, hvorfor det særpræg, der var godtgjort og anerkendt ved tegnet, var utilstrækkeligt og derfor ikke tillod registrering af det ansøgte varemærke.

Rettens dom er ikke blevet begrundet og er i strid med ordlyden af denne bestemmelse, henset til, at en betingelse for registrering af et varemærke er, at gengivelsen af tegnet skal være klar, præcis, skal kunne stå alene, være let tilgængelig, forståelig, varig og objektiv.

2.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 — det iboende særpræg og spørgsmålet om registrering af det tegn, der blev givet afslag

I de tidligere instanser blev der ikke foretaget en udtømmende og sammenhængende undersøgelse af den fremlagte dokumentation, og Rettens konklusioner er modstridende, og de er hverken i overensstemmelse med ordlyden af eller formålet med lovgivningen eller EUIPO’s og Domstolens praksis. Retten undlod navnlig at foretage en helhedsbedømmelse af de fremlagte beviser, idet den begrænsede sig til at undersøge dem enkeltvis, hvilket er i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

3.

Manglende vurdering af appellantens ældre EU-varemærke nr. 3971561

Appellanten gør endvidere gældende, at EUIPO og Retten burde have taget hensyn til de grunde (dvs. ikke anse disse afgørelser for bindende præcedens, men som varemærker, der er blevet registreret på baggrund af en velargumenteret retlig anerkendelse af, at de kan registreres), som førte til registreringen af EF-varemærke nr. 003971561, som appellanten ligeledes er indehaver af for samme varer, og som gengiver et tegn, som i vid udstrækning ligner det tegn, der fik afslag i nærværende sag.

4.

Undladelse af at vurdere andre varemærker, der er registreret som en »farvesammensætning«

I de forudgående faser af sagen blev der henvist til EF-varemærker, som danner præcedens af stor betydning for den foreliggende sag.

Afslaget på registrering af det ansøgte varemærke synes derfor urimeligt, for ikke at sige ubegrundet, og er behæftet med en retlig fejl, navnlig såfremt det lægges til grund, at retspraksis ikke alene udgør bindende afgørelser, men også er udtryk for retlige principper, der gentagene gange er blevet bekræftet af EUIPO og Den Europæiske Unions Ret.