EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0010

Sag C-10/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 7. januar 2016 — Ignazio Messina & C. SpA mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti — Capitaneria di porto di Genova

EUT C 111 af 29.3.2016, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Genova (Italien) den 7. januar 2016 — Ignazio Messina & C. SpA mod Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti — Capitaneria di porto di Genova

(Sag C-10/16)

(2016/C 111/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Genova

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ignazio Messina & C. SpA

Sagsøgt: Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti — Capitaneria di porto di Genova

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86 (1), som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs [mod] en italiensk havn?

2)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver og/eller funktioner og/eller aktiviteter, som ikke udtrykkeligt finansieres med den pågældende afgift?

3)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver foretaget af andre myndigheder end den, som afgiften tilgår?

4)

Er forordning (EØF) nr. 4055/86, som fortolket af Domstolen, til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser såsom dekret fra republikkens præsident nr. 107/2009, der pålægger en afgift i forskelligt omfang afhængigt af, hvorvidt der er tale om fartøjer fra eller med kurs mod en havn i et tredjeland eller fartøjer fra eller med kurs mod en havn i EU, såfremt denne forskel er begrundet i udførelsen af offentlige myndighedsopgaver, men hvor de enkelte omkostninger, som skal finansieres, ikke kan fastlægges, således at det hverken på forhånd eller efterfølgende er muligt at bedømme, hvilke tjenesteydelser der reelt dækkes, og på hvilke betingelser og i hvilket omfang denne afgift reelt finansierer disse tjenesteydelser?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22.12.1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (EFT L 378, s. 1).


Top