Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0288

    Sag T-288/15: Sag anlagt den 29. maj 2015 — Ezz m.fl. mod Rådet

    EUT C 429 af 21.12.2015, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 429/27


    Sag anlagt den 29. maj 2015 — Ezz m.fl. mod Rådet

    (Sag T-288/15)

    (2015/C 429/35)

    Processprog: Engelsk

    Parter

    Sagsøgere: Ahmed Abdelaziz Ezz (Giza, Egypten), Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed Salama (Kairo, Egypten), Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin (Giza, Egypten) og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar (Giza, Egypten) (ved J. Lewis, QC, barristers B. Kennelly og J. Pobjoy, solicitor J. Binns samt advokaterne J. Bellis og S. Rowe)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgernes påstande

    Rådets afgørelse (FUSP) 2015/486 af 20. marts 2015 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 77, s. 16), annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

    Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Rådet ikke har angivet et korrekt retsgrundlag for den anfægtede afgørelse. Sagsøgerne hævder, at artikel 29 ikke udgør et korrekt retsgrundlag for den anfægtede afgørelse.

    2.

    Andet anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes rettigheder i henhold til artikel 6 sammenholdt med artikel 2 og 3 i TEU samt artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved at antage, at de retslige procedurer i Egypten var i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder.

    3.

    Tredje anbringende om, at Rådet ikke har opfyldt det kriterium for at opføre sagsøgerne på listen, som er fastsat i artikel 1 i Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) (med ændringer) og artikel 2 i Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4) (med ændringer). Sagsøgerne hævder, at de ikke er blevet »identificeret som ansvarlige« for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler eller menneskerettighedskrænkelser i Egypten eller som en person med tilknytning til personer, der på korrekt vis er blevet identificeret således.

    4.

    Fjerde anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og retten til god forvaltning og effektiv domstolsprøvelse. Sagsøgerne hævder navnlig, at Rådet har undladt at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af, hvorvidt de påståede grunde til genopførelse var begrundede i lyset af de bemærkninger, som sagsøgerne havde fremsat forud for genopførelsen.

    5.

    Femte anbringende om, at Rådet uforholdsmæssigt og uden begrundelse har krænket sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af deres ejendom og omdømme. Sagsøgerne hævder, at Rådet ikke har påvist, at indefrysningen af sagsøgernes aktiver og økonomiske ressourcer er forbundet med eller begrundet i noget legitimt mål eller endog er forholdsmæssig i forhold til et sådant mål.


    Top