Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0191

Sag C-191/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 27. april 2015 — Verein für Konsumenteninformation mod Amazon EU Sàrl

EUT C 221 af 6.7.2015, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 27. april 2015 — Verein für Konsumenteninformation mod Amazon EU Sàrl

(Sag C-191/15)

(2015/C 221/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Verein für Konsumenteninformation

Sagsøgt: Amazon EU Sàrl

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal spørgsmålet om, hvilken lov der finder anvendelse på et søgsmål med påstand om forbud som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (1), afgøres på grundlag af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (2), når søgsmålet er rettet mod ulovlige kontraktvilkår, der anvendes af en virksomhed med hjemsted i en medlemsstat, der i forbindelse med elektronisk handel indgår kontrakter med forbrugere med bopæl i andre medlemsstater, herunder i domstolslandet?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2.1.

Skal der ved det land, hvor skaden indtræder (Rom II-forordningens artikel 4, stk. 1), forstås ethvert land, som den sagsøgte virksomheds aktivitet tager sigte på, hvorfor de anfægtede vilkår skal bedømmes efter domstolsstatens lov, såfremt institutionen med søgsmålskompetence anfægter anvendelsen af disse vilkår i handlen med forbrugere med bopæl i den pågældende stat?

2.2.

Foreligger der en åbenbart nærmere tilknytning (Rom II-forordningens artikel 4, stk. 3) til loven i det land, hvori den sagsøgte virksomhed har sit hjemsted, når det i virksomhedens forretningsbetingelser er fastsat, at dette lands lov finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden indgår?

2.3.

Medfører et sådant lovvalgsvilkår af andre grunde, at undersøgelsen af de anfægtede kontraktvilkår skal ske i henhold til loven i det land, hvori den sagsøgte virksomhed har sit hjemsted?

3)

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Hvordan skal det i så fald afgøres, hvilken lov der finder anvendelse på søgsmålet med påstand om forbud?

4)

Uafhængigt af besvarelsen af de ovenstående spørgsmål:

4.1.

Er et vilkår i almindelige forretningsbetingelser, hvorefter der på en kontrakt, der indgås i forbindelse med elektronisk handel mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat, skal anvendes loven i den stat, hvor den pågældende erhvervsdrivende har sit hjemsted, urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (3)?

4.2.

Er behandling af personoplysninger, der foretages af en virksomhed, der inden for elektronisk handel indgår kontrakter med forbrugere med bopæl i andre medlemsstater, i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (4) og om fri udveksling af sådanne oplysninger uafhængigt af den lov, der ellers finder anvendelse, udelukkende omfattet af loven i den medlemsstat, i hvilken den afdeling af virksomheden ligger, inden for hvis rammer behandlingen finder sted, eller skal virksomheden også overholde retsreglerne vedrørende databeskyttelse i de medlemsstater, som dennes aktivitet tager sigte på?


(1)  EUT L 110, s. 30.

(2)  EUT L 199, s. 40.

(3)  EFT L 95, s. 29.

(4)  EFT L 281, s. 31.


Top