Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0133

    Sag C-133/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 18. marts 2015 — H.C. Chavez-Vilchez m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb) m.fl.

    EUT C 178 af 1.6.2015, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.6.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 178/9


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 18. marts 2015 — H.C. Chavez-Vilchez m.fl. mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb) m.fl.

    (Sag C-133/15)

    (2015/C 178/10)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Centrale Raad van Beroep

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: H.C. Chavez-Vilchez, P. Pinas, U. Nikolic, X.V. Garcia Perez, J. Uwituze, Y.R.L. Wip, I.O. Enowassam og A.E. Guerrero Chavez

    Sagsøgte: Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (Svb), College van burgemeester en wethouders van de gemeente Arnhem, College van burgemeester en wethouders van de gemeente ’s-Gravenhage, College van burgemeester en wethouders van de gemeente ’s-Hertogenbosch, College van burgemeester en wethouders van de gemeente Amsterdam, College van burgemeester en wethouders van de gemeente Rijswijk og College van burgemeester en wethouders van de gemeente Rotterdam

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne medlemsstat?

    2)

    Har det for besvarelsen af dette spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg for barnet. Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, således at barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis retten til ophold fratages forælderen/tredjelandsstatsborgeren?


    Top