EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TB0779

Sag T-779/14: Rettens kendelse af 14. september 2015 — Slovakiet mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — Unionens egne indtægter — medlemsstaternes økonomiske ansvar — pligt til at udbetale Kommissionen et beløb svarende til et tab af egne indtægter — skrivelse fra Kommissionen — retsakt, der ikke kan anfægtes — afvisning)

EUT C 381 af 16.11.2015, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 381/37


Rettens kendelse af 14. september 2015 — Slovakiet mod Kommissionen

(Sag T-779/14) (1)

((Annullationssøgsmål - Unionens egne indtægter - medlemsstaternes økonomiske ansvar - pligt til at udbetale Kommissionen et beløb svarende til et tab af egne indtægter - skrivelse fra Kommissionen - retsakt, der ikke kan anfægtes - afvisning))

(2015/C 381/43)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Grønfeldt, A. Tokár og M. Wasmeier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den angivelige afgørelse fra Kommissionens Generaldirektorat for Budget, indeholdt i skrivelse BUDG/B/03MV D (2014) 3139078 af 24. september 2014, hvorved sidstnævnte anmodede Den Slovakiske Republik om at stille et bruttobeløb på 1 4 53  723,12 EUR (hvoraf skal fratrækkes 25 % i opkrævningsomkostninger) til rådighed for Kommissionen svarende til et tab af traditionelle egne indtægter, og dette senest den første hverdag efter den nittende dag i den anden måned efter fremsendelsen af nævnte skrivelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Forbundsrepublikken Tyskland og Rumæniens interventionsbegæringer.

3)

Den Slovakiske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

4)

Den Slovakiske Republik, Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland og Rumænien bærer deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringerne.


(1)  EUT C 89 af 16.3.2015.


Top