EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CA0489
Case C-489/14: Judgment of the Court (Third Chamber) of 6 October 2015 (request for a preliminary ruling from the High Court of Justice of England and Wales, Family Division — United Kingdom) — A v B (Reference for a preliminary ruling — Judicial cooperation in civil matters — Jurisdiction, recognition and enforcement of judgments in matrimonial matters and matters of parental responsibility — Regulation (EC) No 2201/2003 — Lis pendens — Articles 16 and 19(1) and (3) — Judicial separation proceedings in a first Member State and divorce proceedings in a second Member State — Jurisdiction of the court first seised — Concept of ‘established’ jurisdiction — Lapse of the first proceedings and commencement of fresh divorce proceedings in the first Member State — Consequences — Time difference between the Member States — Effects on the procedure for seising the courts)
Sag C-489/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015 — A mod B (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice, Family Division (England and Wales) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — litispendens — artikel 16 og artikel 19, stk. 1 og 3 — separationssag indledt i en første medlemsstat og skilsmissesag indledt i en anden medlemsstat — kompetencen for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt — begrebet »fastslået« kompetence — den første sags bortfald og anlæggelse af en ny skilsmissesag i den første medlemsstat — følger — tidsforskel mellem medlemsstaterne — indvirkning på proceduren for anlæggelse af sag ved retterne)
Sag C-489/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015 — A mod B (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice, Family Division (England and Wales) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — litispendens — artikel 16 og artikel 19, stk. 1 og 3 — separationssag indledt i en første medlemsstat og skilsmissesag indledt i en anden medlemsstat — kompetencen for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt — begrebet »fastslået« kompetence — den første sags bortfald og anlæggelse af en ny skilsmissesag i den første medlemsstat — følger — tidsforskel mellem medlemsstaterne — indvirkning på proceduren for anlæggelse af sag ved retterne)
EUT C 389 af 23.11.2015, p. 11–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
23.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 389/11 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015 — A mod B (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice, Family Division (England and Wales) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-489/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - litispendens - artikel 16 og artikel 19, stk. 1 og 3 - separationssag indledt i en første medlemsstat og skilsmissesag indledt i en anden medlemsstat - kompetencen for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt - begrebet »fastslået« kompetence - den første sags bortfald og anlæggelse af en ny skilsmissesag i den første medlemsstat - følger - tidsforskel mellem medlemsstaterne - indvirkning på proceduren for anlæggelse af sag ved retterne))
(2015/C 389/12)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice, Family Division (England and Wales)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: A
Sagsøgt: B
Konklusion
Artikel 19, stk. 1 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal for så vidt angår separations- og skilsmissesager, der er indledt mellem de samme parter for retter i to medlemsstater, fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor sagen for den ret, ved hvilken der først er anlagt sag i den første medlemsstat, er bortfaldet, efter at den anden sag blev anlagt ved en ret i den anden medlemsstat, er kriterierne for litispendens ikke længere opfyldt, og derfor skal kompetencen for den ret, ved hvilken der først er anlagt sag, anses for ikke at være fastslået.