Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0301

    Sag C-301/14: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. december 2015 — Pfotenhilfe-Ungarn e.V. mod Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 1/2005 — artikel 1, stk. 5 — beskyttelse af dyr under transport — transport af herreløse hunde fra en medlemsstat til en anden foretaget af en dyrevelfærdsforening — begrebet »økonomisk virksomhed« — direktiv 90/425/EØF — artikel 12 — begrebet »erhvervsdrivende, der [handler] inden for Fællesskabet«)

    EUT C 38 af 1.2.2016, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 38/5


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. december 2015 — Pfotenhilfe-Ungarn e.V. mod Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

    (Sag C-301/14) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EF) nr. 1/2005 - artikel 1, stk. 5 - beskyttelse af dyr under transport - transport af herreløse hunde fra en medlemsstat til en anden foretaget af en dyrevelfærdsforening - begrebet »økonomisk virksomhed« - direktiv 90/425/EØF - artikel 12 - begrebet »erhvervsdrivende, der [handler] inden for Fællesskabet«))

    (2016/C 038/06)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesverwaltungsgericht

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Pfotenhilfe-Ungarn e.V.

    Sagsøgt: Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein

    Konklusion

    1)

    Begrebet »økonomisk virksomhed« i artikel 1, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 skal fortolkes således, at det omfatter en aktivitet som den i hovedsagen omhandlede vedrørende transport af herreløse hunde fra en medlemsstat til en anden foretaget af en almennyttig forening med henblik på at overdrage disse hunde til personer, som har påtaget sig at modtage dem mod betaling af et beløb, som i princippet dækker de udgifter, foreningen har afholdt i denne forbindelse.

    2)

    Begrebet »erhvervsdrivende, der handler inden for Fællesskabet« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12 i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, som ændret ved Rådets direktiv 92/60/EØF af 30. juni 1992, skal fortolkes således, at det bl.a. omfatter en almennyttig forening, som transporterer herreløse hunde fra en medlemsstat til en anden med det formål at overdrage disse hunde til personer, som har påtaget sig at modtage dem mod betaling af et beløb, som i princippet dækker de udgifter, foreningen har afholdt i denne forbindelse.


    (1)  EUT C 303 af 8.9.2014.


    Top