This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013TN0619
Case T-619/13 P: Appeal brought on 26 November 2013 by Carla Faita against the judgment of the Civil Service Tribunal of 16 September 2013 in Case F-92/11, Faita v EESC
Sag T-619/13 P: Appel iværksat den 26. november 2013 af Carla Faita til prøvelse af Personalerettens dom af 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU
Sag T-619/13 P: Appel iværksat den 26. november 2013 af Carla Faita til prøvelse af Personalerettens dom af 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU
EUT C 24 af 25.1.2014, p. 36–36
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.1.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 24/36 |
Appel iværksat den 26. november 2013 af Carla Faita til prøvelse af Personalerettens dom af 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU
(Sag T-619/13 P)
2014/C 24/67
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Carla Faita (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne D. Abreu Caldas, M. Abreu Caldas og J.-N. Louis)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Appellantens påstande
— |
Dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 16. september 2013 i sag F-92/11, Faita mod EØSU, annulleres. |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale et beløb på 15 000 EUR til appellanten som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som fulgte af ansættelsesmyndighedens tilsidesættelse af dennes omsorgspligt |
— |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
1) |
Det første anbringende vedrører en retlig fejl med hensyn til formålet med den administrative procedure og princippet om god forvaltningsskik, idet Personaleretten ikke tog den omstændighed i betragtning, at afvisningen af klagen indeholdt en begrundelse, der ordret var identisk med den, der var anført i afvisningen af den ansøgning, mod hvilken klagen var indgivet, på trods af at klagen indeholdt andre argumenter end dem, der var fremført i ansøgningen (jf. den appellerede doms præmis 44 og 65-67). |
2) |
Det andet anbringende vedrører for det første en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet appellanten under sagen for Personaleretten, da denne fastslog, at ansættelsesmyndigheden baserede sig på en femte implicit begrundelse i sin afgørelse om afvisning af appellantens ansøgning, ikke har haft lejlighed til at udtale sig herom, og for det andet en retlig fejl, idet Personaleretten foretog en undersøgelse af betingelserne i artikel 12a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ved legalitetskontrollen af gennemførelsen af den nævnte vedtægts artikel 24 (jf. den appellerede doms præmis 94 ff.) |