EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CN0447
Case C-447/13 P: Appeal brought on 6 August 2013 by Riccardo Nencini against the judgment of the General Court (Third Chamber) delivered on 4 June 2013 in Case T-431/10, Nencini v European Parliament
Sag C-447/13 P: Appel iværksat den 6. august 2013 af Riccardo Nencini til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 4. juni 2013 i sag T-431/10, Nencini mod Europa-Parlamentet
Sag C-447/13 P: Appel iværksat den 6. august 2013 af Riccardo Nencini til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 4. juni 2013 i sag T-431/10, Nencini mod Europa-Parlamentet
EUT C 304 af 19.10.2013, p. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
19.10.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 304/7 |
Appel iværksat den 6. august 2013 af Riccardo Nencini til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 4. juni 2013 i sag T-431/10, Nencini mod Europa-Parlamentet
(Sag C-447/13 P)
2013/C 304/13
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Riccardo Nencini (ved avvocato M. Chiti)
Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Efter at det om nødvendigt er fastslået, at artikel 85b i Kommissionens forordning (EU, Euratom) nr. 2342/2002 (1) af 23. december 2002, og artikel 73a i Rådets forordning (EU, Euratom) nr.1605/2002 (2) af 25. juni 2002 er ugyldige/ulovlige, ophæves dom afsagt den 4. juni 2013 af Den Europæiske Unions Ret i de forenede sager T-431/10 og T-560/10, Nencini mod Europa-Parlamentet, og det fastslås, idet denne dom omgøres derved, at der gives medhold i de påstande, der er gjort gældende ved Den Europæiske Unions Ret, at de i første instans anfægtede retsakter er ulovlige. |
|
— |
Subsidiært, for det usandsynlige tilfælde, at nærværende appel forkastes og Riccardo Nencini pålægges at tilbagebetale de omtvistede beløb, fastsættes de pågældende beløb — efter ophævelse og ændring af den appellerede dom — på ny efter ret og rimelighed, eller sagens akter fremsendes til Europa-Parlamentets Generalsekretariat med henblik på en ny fastsættelse efter ret og rimelighed af det omtvistede beløb. |
|
— |
Dommen ophæves for så vidt angår den del, der vedrører sagsomkostningerne, og den ændres følgelig således, at Parlamentet pålægges at betales sagens omkostninger i sag T-431/10 og i T-560/10 eller i det mindste pålægges at bære sine egne omkostninger. |
|
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale appelsagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har for det første gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af reglerne om forældelse og af retssikkerhedsprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om begrundelse. Retten har nemlig forkastet appellantens påstande med henvisning til, at forældelsesfristen begyndte at løbe fra meddelelse af afgørelsen om tilbagesøgning og debitering, dvs. ikke mindre end 11 år efter, at Riccardo Nenci ophørte med sit parlamentariske arbejde.
Appellanten har for det andet påberåbt sig en retlig fejl for så vidt angår tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og princippet om en effektiv retsbeskyttelse, idet de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, delvis adskiller sig var dem, der blev anfægtet.
Appellanten har for det tredje påberåbt sig en fejlagtig anvendelse af regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer (»omkostningsregulativet«), både for så vidt angår de omtvistede beløb i form af godtgørelse af rejseudgifter og for så vidt angår de omtvistede beløb i form af sekretariatsgodtgørelse. Det er navnlig gjort gældende, dels at begrebet »bopæl« er fortolket forkert, idet det ikke er sammenfaldende med det formelle begreb »sædvanligt opholdssted«, dels at der i forskellige henseender ikke foreligger noget misbrug, og at det er selvmodsigendeblot at anse den manglende angivelse af navnene på alle de personer, som har modtaget sekretariatsgodtgørelse, for en »formel tilsidesættelse«, men samtidig anse denne tilsidesættelse for at være en tilsidesættelse, som ikke kunne udbedres henset til de daværende reglers uklare karakter.
For det fjerde gøres der med appellen gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ved fastlæggelsen af tilbagesøgningsbeløbet. En domfældelse til tilbagebetaling af hele beløbet vil være absurd.
Endelig har appellanten anfægtet den fejl, der er begået ved fastlæggelsen af de omkostninger, Riccardo Nencini blev pålagt at betale. De udgifter, der er afholdt i forbindelse med anfægtelsen af den første afgørelse, der efterfølgende blev tilbagetrukket, skyldes modpartens fejlagtige adfærd, hvilket modparten har erkendt, idet det — efter meddelelsen om det første søgsmål — erstattede afgørelsen med en anden afgørelse på italiensk.
(1) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).