Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0220

    Sag C-220/13 P: Appel iværksat den 25. april 2013 af Kalliopi Nikolau til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. februar 2013 i sag T-241/09, Nikolau mod Revisionsretten for Den Europæiske Union

    EUT C 189 af 29.6.2013, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.6.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 189/10


    Appel iværksat den 25. april 2013 af Kalliopi Nikolau til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20. februar 2013 i sag T-241/09, Nikolau mod Revisionsretten for Den Europæiske Union

    (Sag C-220/13 P)

    2013/C 189/19

    Processprog: græsk

    Parter

    Appellant: Kalliopi Nikolau (ved dikigoros V. Christianos)

    Den anden part i appelsagen: Revisionsretten for Den Europæiske Union

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Dom afsagt af Retten den 20. februar 2013 i sag T-241/09 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten.

    Revisionsretten for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanten har gjort gældende, at Rettens dom af 20. februar 2013 indeholder retlige vurderinger, der åbenlyst tilsidesætter EU-retten, og at den følgelig skal ophæves.

    Ifølge appellanten bør den appellerede dom ophæves, eftersom den tilsidesætter grundlæggende rettigheder og principper, der er sikret ved EU-retten, indeholder en urigtig fortolkning og anvendelse af EU-retten, og idet Retten har overskredet sin kompetence. Appellantens anbringender er følgende:

    For det første tilsidesættelse af uskyldsformodningen.

    For det andet tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde med Tribunal d’rrondissement de Luxembourg i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU.

    For det tredje kompetenceoverskridelse.

    For det fjerde urigtig fortolkning og anvendelse af EU-retten for så vidt angår betingelserne for ansvar uden for kontraktforhold og Revisionsrettens beslutning 99/50.


    Top