This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CN0218
Case C-218/13: Request for a preliminary ruling from the Bundespatentgericht (Germany) lodged on 24 April 2013 — Banco Santander SA, Santander Consumer Bank AG v Deutscher Sparkassen- und Giroverband e.V.
Sag C-218/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 24. april 2013 — Banco Santander SA og Santander Consumerbank AG mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband e.V.
Sag C-218/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 24. april 2013 — Banco Santander SA og Santander Consumerbank AG mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband e.V.
EUT C 189 af 29.6.2013, p. 9–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
29.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 189/9 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundespatentgericht (Tyskland) den 24. april 2013 — Banco Santander SA og Santander Consumerbank AG mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband e.V.
(Sag C-218/13)
2013/C 189/18
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundespatentgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Santander SA og Santander Consumerbank AG
Sagsøgt: Deutscher Sparkassen- und Giroverband e.V.
Procesdeltager: Deutsches Patent- und Markenamt
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er direktivets artikel 3, stk. 1 og 3, (1) til hinder for en fortolkning af national ret, hvorefter der for et abstrakt farvemærke (konkret: rød HKS 13), der søges registreret for finansielle tjenesteydelser, skal opnås en korrigeret henføringsgrad på mindst 70 % i en forbrugerundersøgelse, for at det kan antages, at mærket har opnået fornødent særpræg som følge af brug? |
|
2) |
Skal direktivets artikel 3, stk. 3, første punktum, fortolkes således, at det ligeledes er tidspunktet for ansøgningen om varemærket — og ikke tidspunktet for dets registrering — der er afgørende, når varemærkeindehaveren i sit forsvar mod en begæring om, at varemærket kendes ugyldigt, gør gældende, at varemærket i hvert fald mere end tre år efter ansøgningen, men inden registreringen, har opnået fornødent særpræg som følge af brug? |
|
3) |
For det tilfælde, at ansøgningstidspunktet ligeledes under de ovenfor anførte forudsætninger er afgørende: Skal varemærket kendes for ugyldigt, allerede fordi det er uafklaret og ikke længere kan afklares, om det på ansøgningstidspunktet havde opnået fornødent særpræg som følge af brug? Eller forudsætter ugyldighed, at sagsøgeren i ugyldighedssagen godtgør, at varemærket på ansøgningstidspunktet ikke havde opnået fornødent særpræg som følge af brug? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25).