1.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 292/6

1)

Princippet om forvaltningens overholdelse af retten til forsvar og den ret til at blive hørt, inden der træffes nogen afgørelse, som kan berøre vedkommendes interesser negativt, der for enhver følger heraf, således som de finder anvendelse i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, kan påberåbes af borgerne direkte for de nationale domstole.

2)

Princippet om overholdelse af retten til forsvar og navnlig retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en negativ individuel foranstaltning, skal fortolkes således, at når en adressat for et betalingspåkrav, der er vedtaget i henhold til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, i forbindelse med en procedure for efteropkrævning af importtold ikke er blevet hørt af forvaltningen, før denne afgørelse blev truffet, er denne adressats ret til forsvar blevet tilsidesat, selv om den pågældende har haft mulighed for at gøre sit synspunkt gældende under en efterfølgende administrativ klagefase, såfremt den nationale lovgivning ikke gør det muligt for adressater for sådanne påkrav, der ikke forudgående er blevet hørt, at opnå udsættelse af betalingspåkravenes gennemførelse, indtil de eventuelt ændres. Dette er under alle omstændigheder tilfældet, såfremt den nationale administrative procedure, der gennemfører artikel 244, stk. 2, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, begrænser indrømmelsen af en sådan udsættelse, når der er grund til at formode, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.

3)

Betingelserne, hvorunder overholdelse af retten til forsvar skal sikres, og konsekvenserne af tilsidesættelsen af denne ret er omfattet af national ret, for så vidt som de foranstaltninger, der er truffet i den forbindelse, er af samme grad som dem, borgerne i lignende situationer nyder godt af i henhold til national ret (ækvivalensprincippet), og de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettighederne i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet).

De nationale domstole, som har pligt til at sikre EU-rettens fulde virkning, kan, når de vurderer konsekvenserne af en tilsidesættelse af retten til forsvar, herunder navnlig retten til at blive hørt, tage i betragtning, at en sådan tilsidesættelse kun kan medføre, at den afgørelse, der er truffet ved afslutningen af den omhandlede administrative procedure, annulleres, såfremt denne procedure kunne have ført til et andet resultat, hvis den pågældende fejl ikke havde foreligget.