EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0663

Sag T-663/11: Sag anlagt den 27. december 2011 — Spa Monopole mod KHIM — Royal Mediterranea (THAI SPA)

EUT C 65 af 3.3.2012, p. 16–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/16


Sag anlagt den 27. december 2011 — Spa Monopole mod KHIM — Royal Mediterranea (THAI SPA)

(Sag T-663/11)

2012/C 65/30

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved advokaterne L. De Brouwer, E. Cornu og E. De Gryse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Royal Mediterranea, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. oktober 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1238/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Royal Mediterranea, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »THAI SPA« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 41 og 43

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV

De påberåbte varemærker eller tegn: Benelux-varemærkeregistreringerne af ordmærkerne »SPA« og »Les Thermes de Spa« for varer og tjenesteydelser i klasse 32 og 42 (nu klasse 44)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke fandt, at der var lighed mellem »tilvejebringelse af mad og drikke«, der er indeholdt i klasse 43 og omfattet af det ansøgte varemærke, og »mineralvande og kulsyreholdige vande samt andre ikke-alkoholholdige drikke; saft og præparater til fremstilling af drikke«, der er omfattet af ordmærket »SPA«, som er genstand for en Benelux-varemærkeregistrering. Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 for så vidt som Fjerde Appelkammer ikke fandt, at der var en »sammenhæng« mellem varemærkerne »SPA« i klasse 32 og »THAI SPA« i klasse 43. Tilsidesættelse af retten til forsvar og af artikel 75 i forordning nr. 207/2009.


Top