Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0162

    Sag T-162/11: Sag anlagt den 17. marts 2011 — Cofra mod KHIM — O2 (can do)

    EUT C 139 af 7.5.2011, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.5.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 139/27


    Sag anlagt den 17. marts 2011 — Cofra mod KHIM — O2 (can do)

    (Sag T-162/11)

    2011/C 139/51

    Stævningen er affattet på tysk

    Parter

    Sagsøger: Cofra Holding AG (Zug, Schweiz) (ved advokaterne K.-U. Jonas og J. Bogatz)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: O2 Holdings Ltd (Slough, Det Forenede Kongerige)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 242/2009-4) annulleres.

    Harmoniseringskontoret og i givet fald de andre parter i sagen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: O2 Holding Ltd.

    Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »can do« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 35, 36, 38 og 43

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Cofra Holding AG

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »CANDA« for varer i klasse 25

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15 og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (1) samt af regel 22 i forordning (EF) nr. 2868/95 (2), da appelkammeret ved bedømmelsen af beviset for retsbevarende brug har anlagt en for snæver målestok og ikke har taget hensyn til de særlige distributionsforhold i sagsøgerens virksomhed. Derudover er der sket en tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret med urette ikke har taget hensyn til forskellige bilag, der er blevet fremlagt som bevis for retsbevarende brug af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke. Endelig foreligger der en tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret ikke har gjort sagsøgeren bekendt med, at det anså de fremlagte beviser for brug for ikke at være tilstrækkelige, og ikke har givet sagsøgeren mulighed for i forbindelse med en mundtlig forhandling at fremlægge yderligere beviser.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1)


    Top