Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0222

    Sag C-222/11 P: Appel iværksat den 13. maj 2011 af Longevity Health Products, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 9. marts 2011 i sag T-190/09, Longevity Health Products, Inc. mod KHIM — Performing Science LLC

    EUT C 252 af 27.8.2011, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.8.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 252/12


    Appel iværksat den 13. maj 2011 af Longevity Health Products, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 9. marts 2011 i sag T-190/09, Longevity Health Products, Inc. mod KHIM — Performing Science LLC

    (Sag C-222/11 P)

    2011/C 252/24

    Processprog: tysk

    Parter

    Appellant: Longevity Health Products, Inc. (ved Rechtsanwalt J. Korab)

    De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Performing Science LLC

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Appelsag iværksat af selskabet Longevity Health Products, Inc. fremmes til realitetsbehandling

    Rettens afgørelse af 9. marts 2011, sag T-190/09, ophæves, og

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Begrænsninger i friheden til at anvende et varemærke kan alene begrundes ud fra offentlighedens interesse, bl.a. for at undgå en eventuel forveksling hos kundekredsen. Dette kan imidlertid udelukkes i det foreliggende tilfælde, da såvel specialister som lægfolk kan skelne mellem varemærkets ordlyd 5 HTP og den systematiske betegnelse for 5-hydroxytryptophan.

    Specialister som apotekere og dyrlæger ved, at bare ubetydelige ændringer i udtrykkene for de kemiske klassifikationer eller kemiske formler kan føre til væsentlige forskelle i stoffernes sammensætning. Denne personkreds vil derfor naturligt fortsætte med at anvende den korrekte kemiske betegnelse, der ikke svarer til det omhandlede varemærke.

    »Informerede brugere«, det vil sige lægfolk og forbrugere, der har interesse i de pågældende produkter, er ligeledes bekendte med, at betegnelserne for de forskellige stoffers kemiske klassifikationer eventuelt kun udviser ringe forskel, men dog er forbundet med væsentlige forskelle i stoffernes farmakologiske, kemiske og fysiske egenskaber.

    Lægfolk, der ikke har nogen interesse i de pågældende produkter, er imidlertid ikke i stand til at fastslå en forbindelse mellem varemærkebetegnelsen 5 HTP og stoffet 5-hydroxytryptophan og kan derfor heller ikke blive vildledes.


    Top