Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0071

    Sag C-71/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 18. februar 2011 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Y

    EUT C 130 af 30.4.2011, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.4.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 130/11


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 18. februar 2011 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Y

    (Sag C-71/11)

    2011/C 130/21

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesverwaltungsgericht

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland

    Sagsøgt: Y

    Andre parter i sagen: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht. Bundesbeauftragte für Asylangelegenheiten beim Bundesamt für Migration und Flüchtlinge

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83/EF (1) fortolkes således, at ikke ethvert indgreb i religionsfriheden, der krænker artikel 9 EMRK, skal anses for forfølgelse som omhandlet i den førstnævnte bestemmelse, men at der alene foreligger en alvorlig krænkelse af religionsfriheden som grundlæggende menneskerettighed, når denne friheds kerneområde er berørt?

    2)

    Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

    a)

    Er religionsfrihedens kerneområde begrænset til trosbekendelse og trostilkendegivelse i det private eller det umiddelbart hertil stødende rum, eller kan forfølgelse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83/EF ligeledes bestå i, at offentlig praktisering af troen i hjemlandet fører til en fare for liv eller fysisk frihed, og at ansøgeren derfor afholder sig fra at praktisere sin tro offentligt?

    b)

    Såfremt religionsfrihedens kerneområde ligeledes kan omfatte visse offentlige trostilkendegivelser, forelægges følgende spørgsmål:

     

    Er det i dette tilfælde tilstrækkeligt for, at der foreligger en alvorlig krænkelse af religionsfriheden, at ansøgeren selv opfatter denne tilkendegivelse af sin tro som uundværlig for at bevare sin religiøse identitet,

     

    eller kræves det endvidere, at det trossamfund, som ansøgeren tilhører, anser denne religiøse tilkendegivelse for en vigtig del af dets religiøse lære,

     

    eller kan der af andre omstændigheder, såsom de almindelige forhold i hjemlandet, følge yderligere indskrænkninger?

    3)

    For det tilfælde, at spørgsmål 1 besvares bekræftende:

    Foreligger der en velbegrundet frygt for forfølgelse som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83, når det ligger fast, at ansøgeren vil foretage visse religiøse tilkendegivelser — der ligger uden for kerneområdet — ved en tilbagevenden til hjemlandet, selv om disse tilkendegivelser vil medføre en fare for ansøgerens liv eller fysiske frihed, eller må ansøgeren tåle at, afholde sig fra sådanne fremtidige tilkendegivelser?


    (1)  Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12).


    Top