Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0379

    Sag C-379/11: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2012 — Caves Krier Frères SARL mod Directeur de l'Administration de l'emploi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg) (Arbejdskraftens frie bevægelighed — artikel 45 TEUF — tilskud til ansættelse af ældre arbejdsløse og langtidsledige — krav om tilmelding hos et arbejdsformidlingskontor under den nationale arbejdsformidling — bopælskrav — begrænsning — begrundelse)

    EUT C 38 af 9.2.2013, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.2.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 38/7


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2012 — Caves Krier Frères SARL mod Directeur de l'Administration de l'emploi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg)

    (Sag C-379/11) (1)

    (Arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - tilskud til ansættelse af ældre arbejdsløse og langtidsledige - krav om tilmelding hos et arbejdsformidlingskontor under den nationale arbejdsformidling - bopælskrav - begrænsning - begrundelse)

    2013/C 38/07

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour administrative

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Caves Krier Frères SARL

    Sagsøgt: Directeur de l'Administration de l'emploi

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour administrative — fortolkning af artikel 21 TEUF og 45 TEUF — national lovgivning, hvorefter tilbagebetaling af socialsikringsbidrag til private arbejdsgivere, der ansætter arbejdsløse, der er ældre end 45 år, er betinget af, at disse har været tilmeldt et nationalt arbejdsformidlingskontor i mindst en måned — betingelse om tilmelding undergivet bopælsbetingelse — hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

    Konklusion

    Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som betinger tildelingen af et tilskud til en arbejdsgiver, der ansætter en arbejdsløs, som er ældre end 45 år, af et krav om, at den pågældende ansatte skal have været tilmeldt som arbejdssøgende i den berørte medlemsstat, når tilmeldingen, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er underlagt et krav om bopæl på det nationale område.


    (1)  EUT C 298 af 8.10.2011.


    Top