This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010TN0432
Case T-432/10: Action brought on 17 September 2010 — Vivendi v Commission
Sag T-432/10: Sag anlagt den 17. september 2010 — Vivendi mod Kommissionen
Sag T-432/10: Sag anlagt den 17. september 2010 — Vivendi mod Kommissionen
EUT C 317 af 20.11.2010, p. 40–41
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 317/40 |
Sag anlagt den 17. september 2010 — Vivendi mod Kommissionen
(Sag T-432/10)
()
2010/C 317/73
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Vivendi (Paris, Frankrig) (ved avocats M. Struys, O. Fréget og J.-Y. Ollier)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Kommissionens beslutning af 2. juli 2010 i sag COMP/C-1/39.653 — Vivendi & Iliad mod France Télécom, hvorved Kommissionen afviste den klage, som Vivendi i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 havde indgivet den 2. marts 2009 over France Télécoms praksis, der anses for at være i strid med artikel 102 TEUF, annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren søger at opnå annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 4730 af 2. juli 2010, hvorved den på grund af manglende fællesskabsinteresse afviste den klage, som sagsøgeren havde indgivet over France Télécom, der hævdes at misbruge sin dominerende stilling på det franske marked for højhastighed og telefonabonnementer i strid med artikel 102 TEUF, idet France Télécom ifølge sagsøgeren foretager en strukturel forskelsbehandling ved prisfastsættelsen af sine en gros ydelser til fordel for sin detailsalgsafdeling og opretholder en for høj pris for vedvarende adgang til abonnentledningerne.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort en række anbringender gældende om bl.a.:
— |
Retlige fejl, åbenbart urigtige skøn og tilsidesættelser af forpligtelsen til at foretage en omhyggelig undersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af de indgreb i det indre markeds funktionsmåde, som den påklagede praksis bevirker, idet Kommissionen begrænsede sig til: i) alene at undersøge det gennemsnitlige prisniveau for udbydelse af højhastighed på detailmarkederne uden at undersøge spørgsmålet, om dette prisniveau reelt kan afsløre den påklagede praksis og ii) foretog en subjektiv vurdering af, hvorvidt telefonabonnementer udbydes på en forældet måde. |
— |
En mangelfuld begrundelse, retlige og faktiske fejl og åbenbart urigtige skøn, idet Kommissionen konkluderede, at muligheden for at fastslå en overtrædelse var yderst begrænset, for så vidt som Kommissionen:
|
— |
En tilsidesættelse af de garantier, der gælder for undersøgelse af klager og beslutninger om henlæggelse af klager vedrørende misbrug af en dominerende stilling, idet sagsøgeren ikke straks fik adgang til modpartens skriftlige indlæg og til sagsakter og ii) ikke fik en tilstrækkeligt lang frist for at fremkomme med sine bemærkninger til disse dokumenter. |