Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62010CN0211

    Sag C-211/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 3. maj 2010 — Doris Povse mod Mauro Alpago

    EUT C 179 af 3.7.2010, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.7.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 179/25

    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 3. maj 2010 — Doris Povse mod Mauro Alpago

    (Sag C-211/10)

    (2010/C 179/41)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberster Gerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Revisionsankeappellant: Doris Povse

    Revisionsankeindstævnt: Mauro Alpago

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal der ved en »afgørelse om forældremyndighed, som ikke indebærer tilbagegivelse af barnet« som omhandlet i artikel 10, litra b), nr. iv), i forordning nr. 2201/2003 (herefter: »Bruxelles IIa-forordningen«) (1) ligeledes forstås en foreløbig afgørelse, hvorved »forældrenes beslutningsbeføjelse«, navnlig retten til at bestemme, hvor barnet skal opholde sig, overføres til den bortførende forælder, indtil der træffes endelig afgørelse om forældremyndigheden?

    2)

    Er en afgørelse om tilbagegivelse kun omfattet af anvendelsesområdet for Bruxelles IIa-forordningens artikel 11, stk. 8, når retten anordner tilbagegivelse på grundlag af en af denne ret truffet afgørelse om forældremyndighed?

    3)

    For det tilfælde, at spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, spørges:

    3.1

    Kan den omstændighed, at retten i domsstaten ikke er kompetent (spørgsmål 1), eller at Bruxelles IIa-forordningens artikel 11, stk. 8 (spørgsmål 2), ikke finder anvendelse i fuldbyrdelsesstaten, gøres gældende mod fuldbyrdelsen af en afgørelse, for hvilken retten i domsstaten har udstedt en attest i henhold til Bruxelles IIa-forordningens artikel 42, stk. 2?

    3.2

    Eller skal sagsøgte i et sådant tilfælde nedlægge påstand om annullation af attesten i domsstaten, hvorved fuldbyrdelsen i fuldbyrdelsesstaten kan udsættes, indtil domsstatens afgørelse foreligger?

    4)

    For det tilfælde, at spørgsmål 1 eller 2 eller spørgsmål 3.1 besvares benægtende, spørges:

    Er en afgørelse, som er truffet af retten i fuldbyrdelsesstaten, og som er eksigibel i henhold til dennes stats lovgivning, ved hvilken afgørelse den bortførende forælder foreløbigt overgives forældremyndigheden, i henhold til Bruxelles IIa-forordningens artikel 47, stk. 2, også til hinder for fuldbyrdelsen af en afgørelse om tilbagegivelse, som forinden er truffet af domsstaten i medfør af Bruxelles IIa-forordningens artikel 11, stk. 8 [org. s. 3], hvis den ikke er til hinder for fuldbyrdelsen af en afgørelse om tilbagegivelse, truffet af fuldbyrdelsesstaten i medfør Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (herefter »Haagerkonventionen af 1980«)?

    5)

    For det tilfælde, at artikel 4 ligeledes besvares benægtende, spørges:

    5.1.

    Kan fuldbyrdelsen af en afgørelse, for hvilken retten i domsstaten har udstedt en attest i henhold til Bruxelles IIa-forordningens artikel 42, stk. 2, nægtes af fuldbyrdelsesstaten, hvis omstændighederne har ændret sig, siden afgørelsen blev truffet, på en sådan måde, at fuldbyrdelsen nu vil indebære en alvorlig risiko for barnets tarv?

    5.2.

    Eller skal sagsøgte gøre disse ændrede omstændigheder gældende i domsstaten, hvorved fuldbyrdelsen i fuldbyrdelsesstaten kan udsættes, indtil domsstatens afgørelse foreligger?

    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, EUT L 338, s. 1.

    Top