—

når betingelserne for den tidsmæssige og/eller materielle anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, ikke er opfyldt, henhører en sådan situation under national ret i overensstemmelse med traktatens regler og under overholdelse af andre retsforskrifter i den afledte ret

—

er direktiv 2004/35 ikke til hinder for en national lovgivning, der tillader den kompetente myndighed, idet den handler inden for rammerne af dette direktiv, at antage, at der foreligger en årsagssammenhæng, herunder i tilfælde af forurening af diffus art, mellem operatører og den konstaterede forurening, og dette på grund af deres anlægs placering i nærheden af det forurenede område. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, skal den kompetente myndighed imidlertid med henblik på at fastslå en sådan årsagssammenhæng være i besiddelse af troværdige beviser, der kan begrunde dens formodning, såsom nærheden mellem operatørens anlæg og den konstaterede forurening og overensstemmelsen mellem forureningen og de forurenende stoffer, som operatøren anvender i sin virksomhed

—

skal artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 5, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2004/35 fortolkes således, at når den kompetente myndighed beslutter at pålægge operatører, hvis aktiviteter er omfattet af dette direktivs bilag III, forpligtelser til at afhjælpe miljøskader, er den kompetente myndighed ikke forpligtet til at fastslå, om de operatører, hvis virksomhed anses for at have forårsaget de pågældende miljøskader, har handlet enten forsætligt, uagtsomt eller svigagtigt. Det påhviler derimod den pågældende myndighed for det første forudgående at undersøge den konstaterede forurenings oprindelse, og i den forbindelse råder den over en skønsmargin med hensyn til procedurer, de ressourcer, der skal anvendes, og varigheden af en sådan efterforskning. For det andet er denne myndighed forpligtet til i henhold til nationale bevisregler at fastslå en årsagssammenhæng mellem operatørernes aktiviteter, der er omfattet af afhjælpende foranstaltninger, og forureningen

—

skal den kompetente myndighed for så vidt som forpligtelsen til afhjælpning udelukkende påhviler operatørerne på grund af deres medvirken til frembringelse af forurening eller risiko for forurening, i princippet fastlægge graden af hver enkelt operatørs medvirken til frembringelse af den forurening, myndigheden søger afhjulpet, og tage hensyn til deres respektive medvirken ved beregningen af omkostningerne i forbindelse med de afhjælpende foranstaltninger, som denne myndighed pålægger nævnte operatører, under overholdelse af artikel 9 i direktiv 2004/35.

—

den kompetente myndighed er bemyndiget til at foretage væsentlige ændringer af foranstaltninger til afhjælpning af miljøskader, der er blevet besluttet efter en kontradiktorisk procedure gennemført i samarbejde med de berørte operatører, og som allerede er blevet udført, eller som er blevet påbegyndt. Imidlertid, med henblik på at træffe en sådan afgørelse:

—

under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er direktiv 2004/35 ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter den kompetente myndighed kan underlægge de operatører, der er omfattet af de afhjælpende miljøforanstaltninger, den betingelse, at de for at udøve retten til at anvende deres ejendomme skal udføre de af myndigheden krævede arbejder, selv om disse ejendomme ikke er berørt af foranstaltningerne, enten som følge af, at de allerede er blevet »renset«, eller fordi de aldrig har været forurenet. En sådan foranstaltning kan imidlertid være begrundet i formålet om at forhindre en forværring af den miljømæssige situation der, hvor foranstaltningerne skal gennemføres, eller, i henhold til forsigtighedsprincippet, i formålet om at forhindre forekomsten eller genindtræden af andre miljøskader på operatørernes ejendomme, der støder op til hele den kyststrækning, som er genstand for de nævnte afhjælpende foranstaltninger.