Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007TN0413

    Sag T-413/07: Sag anlagt den 14. november 2007 — Bayern Innovativ mod KHIM — Life Sciences Partners Perstock (LifeScience)

    EUT C 8 af 12.1.2008, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.1.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 8/24


    Sag anlagt den 14. november 2007 — Bayern Innovativ mod KHIM — Life Sciences Partners Perstock (LifeScience)

    (Sag T-413/07)

    (2008/C 8/44)

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Bayern Innovativ — Bayerische Gesellschaft für Innovation und Wissenstransfer mbH (Nürnberg, Tyskland) (ved advokaterne A. Beschorner, B. Glaser og C. Thomas)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Life Sciences Partners Perstock N.V. (Amsterdam, Nederlandene)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelsen truffet den 2. august 2007 af Første Appelkammer (sag R 1545/2006-1) vedrørende EF-varemærke nr. 3 585 957 »LifeScience« annulleres.

    Intervenientens indsigelse nr. B 795 270 forkastes som helhed.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at registrere EF-varemærke nr. 3 585 957 »LifeScience«, således som det er blevet offentliggjort.

    Den anden part tilpligtes at betale omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den administrative procedure ved appelkammeret.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: Bayern Innovativ — Bayerische Gesellschaft für Innovation und Wissenstransfer mbH

    Det omhandlede EF-varemærke: EF-figurmærket, som består af en gengivelse i farver af en spiralformer DNA kæde, en oval og et gitter, og som indeholder ordbestanddelene »LifeScience« skrevet neden for, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 36, 41 og 42 — ansøgning nr. 3 585 957

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Life Sciences Partners Perstock N.V.

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket, som består af en gengivelse af en nøgen kvinde indhyllet i en DNA kæde, og som indeholder ordbestanddelene »Life Sciences Partners«, for tjenesteydelser i klasse 35 og 36 — ansøgning nr. 2 136 026

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94


    Top