Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005TA0047

    Sag T-47/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. september 2008 — Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet (Personalesag — tjenestemænd — beståelse af interne udvælgelsesprøver med henblik på overgang til en anden kategori under den tidligere gældende vedtægt — ikrafttræden af den nye vedtægt — overgangsregler om indplacering i grad — ændring af forholdet til overordnede oprettet under den tidligere gældende vedtægt — velerhvervede rettigheder — berettiget forventning — proportionalitet — ligebehandling — princippet om god forvaltningsskik og princippet om pligten til at yde bistand)

    EUT C 285 af 8.11.2008, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.11.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 285/34


    Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. september 2008 — Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet

    (Sag T-47/05) (1)

    (Personalesag - tjenestemænd - beståelse af interne udvælgelsesprøver med henblik på overgang til en anden kategori under den tidligere gældende vedtægt - ikrafttræden af den nye vedtægt - overgangsregler om indplacering i grad - ændring af forholdet til overordnede oprettet under den tidligere gældende vedtægt - velerhvervede rettigheder - berettiget forventning - proportionalitet - ligebehandling - princippet om god forvaltningsskik og princippet om pligten til at yde bistand)

    (2008/C 285/60)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøgere: Pilar Angé Serrano (Luxembourg, Luxembourg), Jean-Marie Bras (Luxembourg), Dominiek Decoutere (Wolwelange, Luxembourg), Armin Hau (Luxembourg), Adolfo Orcajo Teresa (Bruxelles, Belgien) og Francisco Javier Solana Ramos (Bruxelles) (ved avocat É Boigelot)

    Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved L. Knudsen, A. Bencomo Weber og K. Zejdova, derefter ved L. Knudsen og K. Zejdova, som befuldmægtigede)

    Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Simm og I. Sulce, derefter ved I. Sulce og M. Simm som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Påstand om annullation af de individuelle afgørelser vedrørende sagsøgernes indplacering i middellønklasse med virkning fra den 1. maj 2004, som de fik meddelelse om ved en skrivelse udfærdiget af generaldirektøren for Europa-Parlamentets personaleafdeling i løbet af den første uge af maj måned 2004, samt af alle efterfølgende akter og/eller akter vedrørende disse afgørelser, der er truffet efter dette søgsmål, samt en påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale erstatning.

    Konklusion

    1)

    Det er ufornødent at træffe afgørelse med hensyn til den første påstand for så vidt angår Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras og Adolfo Orcajo Teresa.

    2)

    I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

    3)

    Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Pilar Angé Serrano, Jean-Marie Bras og Adolfo Orcajo afholdte omkostninger.

    4)

    Dominiek Decoutere, Armin Hau og Francisco Javier Solana Ramos bærer deres egne omkostninger.

    5)

    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.


    (1)  EUT C 93 af 16.4.2005.


    Top