EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.7.2026

JOIN(2026) 15 final

FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af EU's strategiske tilgang til Sortehavsregionen

1.Indledning

I den fælles meddelelse om Den Europæiske Unions strategiske tilgang til Sortehavsregionen 1 (i det følgende også benævnt "Sortehavsstrategien" eller "strategien") opfordres Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden (HR/NF) til at forelægge en fremskridtsrapport et år efter gennemførelsens påbegyndelse. I overensstemmelse hermed redegøres der i denne fælles rapport for de fremskridt, der er gjort siden vedtagelsen i maj 2025.

I juni 2025 udtrykte Det Europæiske Råd glæde over den fælles meddelelse 2 , som på ny bekræfter Sortehavets geostrategiske rolle og fastlægger en vision for en mere sikker, sammenkoblet, velstående og modstandsdygtig region, der er forankret i fælles værdier, retsstatsprincippet, bæredygtighed og et effektivt samarbejde. EU er fast besluttet på i fællesskab med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova (i det følgende benævnt "Moldova"), Tyrkiet og Ukraine at fremme denne vision gennem et gensidigt styrkende samarbejde.

Det første år med gennemførelsen af strategien var præget af intensiverede russiske hybridangreb samt drone- og missilkrigsførelse mod militær infrastruktur samt civil og kritisk infrastruktur, herunder havne, navnlig i Odesa-regionen. Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som siden 2022 har varet i mere end fire år, fortsætter med i alvorlig grad at undergrave sikkerheden og stabiliteten i Sortehavsregionen og udvider dramatisk de negative konsekvenser for regionen og videre ud.

På trods af krigens virkninger opretholder de fleste lande i regionen makroøkonomisk stabilitet og gennemfører strukturelle reformer 3 . Nogle af dem er på vej mod tiltrædelse af EU, og deres gradvise integration i EU-initiativer har styrket samarbejdet, samhørigheden og den koordinerede indsats med EU. Den igangværende fredsproces mellem Armenien og Aserbajdsjan giver en historisk mulighed for at konsolidere det grænseoverskridende samarbejde og konnektiviteten i Sydkaukasus og lette forbindelserne til Centralasien. Der er søgt komplementaritet med EU's strategi for Centralasien, navnlig i forbindelse med tværregionale konnektivitetsindsatser.

I overensstemmelse med målene for Sortehavsstrategien fremhæver denne rapport EU's øgede strategiske engagement og koordinerede indsats for at: (i) styrke sikkerheden, stabiliteten og modstandsdygtigheden i hele Sortehavsregionen (søjle 1), (ii) styrke den økonomiske vækst og transport-, energi- og digital konnektivitet (søjle 2) og (iii) sikre miljø- og klimamodstandsdygtighed og -beredskab og civilbeskyttelse (søjle 3). Et centralt element i denne indsats har været den støtte, som EU har ydet Ukraine.

2.Styrkelse af EU's engagement og samarbejde i Sortehavsregionen

EU's engagement i Sortehavsregionen og med partnerlandene afspejler et nyt ambitionsniveau og betydelige skridt fremad mod en uddybning af det politiske, økonomiske og sektorielle samarbejde med partnerlandene. Ministermødet om tværregional sikkerhed og konnektivitet i Luxembourg den 20. oktober 2025 udgjorde et vigtigt skridt i retning af at fremme tættere og gensidigt fordelagtige partnerskaber og videreføre det tværregionale samarbejde om sikkerhed og konnektivitet. Mødet samlede EU-medlemsstater og partnerlande fra Sortehavsregionen, Sydkaukasus og Centralasien 4 . Drøftelserne uddybede den politiske dialog om sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed i regionen. Mødet bidrog også til at fremme den tværregionale dagsorden for konnektivitet, der skal styrke handel og økonomisk vækst ved bedre at forbinde EU, Ukraine og Moldova med Sydkaukasus og Centralasien via Sortehavet og Tyrkiet. Deltagerne bekræftede på ny deres vilje til at optrappe samarbejdet på områder af fælles interesse, styrke modstandsdygtigheden og fremme mere sammenkoblede, sikre og velstående regioner.

Ukraine har udvist et stærkt engagement i reformarbejdet for at opfylde EU's tiltrædelseskrav 5 og forberede sig på den fremtidige genopbygning, selv om de russiske angreb på byer samt civil infrastruktur og energiinfrastruktur fortsat eskalerer. Gennemførelsen af de reformer, der er aftalt i planen for Ukraine, har været solid, idet 77 reform- og investeringstrin indtil videre er gennemført i centrale sektorer som retsstatsområdet, korruptionsbekæmpelse, energimarkeder, offentlig forvaltning og forvaltning af statsejede virksomheder. Ukraine har også udnyttet de muligheder for tidlig integration i EU-markedet, som DCFTA og andre aftaler med EU giver: Ukraine tilsluttede sig EU's område med "roaming til hjemmetakst", vedtog den lovgivning, der er nødvendig for at indlede samkoblingen af elmarkederne, og ajourførte sit partnerskab med EU om kritiske råstoffer.

Moldova har gjort betydelige fremskridt med sin ambitiøse reformdagsorden 6 og på vejen mod EU-medlemskab. På trods af massiv russisk indblanding bekræftede parlamentsvalget i september 2025 landets kurs mod EU-tiltrædelse. Ud over at fremme en dybere integration med EU har EU's samarbejde med Moldova omfattet støtte på energiområdet, navnlig til at mindske afhængigheden af russiske forsyninger og fremme yderligere integration med EU's energisystemer, samt støtte til cybersikkerhed og til at øge modstandsdygtigheden over for indblanding i valg.

Den 15. juni 2026 blev forhandlingerne om klynge 1: grundprincipper formelt indledt for Ukraine og Moldova, hvilket markerede et vigtigt skridt fremad på landenes vej mod EU-tiltrædelse.

De seneste positive regionale udviklinger, navnlig det historiske momentum i fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan, åbner mulighed for, at regionen kan følge en ny, transformativ kurs. Indbyrdes forbundne strategiske industrier, markeder, transportkorridorer, digitale netværk og energisammenkoblinger bidrager til at skabe tillid og knytte nabolande tættere sammen. Dette kommer til udtryk i fremskridtene med normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan, herunder gennem paraferingen af en bilateral fredstraktat, den politiske erklæring fra Washington fra 2025 og konnektivitetsprojektet TRIPP 7 . Armenien og Tyrkiet har ligeledes gjort fremskridt med normaliseringen af deres forbindelser, bl.a. gennem bestræbelser på at lette den bilaterale handel og drøftelser om at genetablere jernbaneforbindelser.

EU's forbindelser med Armenien bekræftede på ny det stærke positive momentum, hvilket afspejles i den strategiske dagsorden, der blev vedtaget i december 2025 8 , og som hævede ambitionsniveauet med kort- og mellemsigtede prioriteter på tværs af alle samarbejdsområder. Det første topmøde mellem EU og Armenien 9 , som blev afholdt i Jerevan den 4.-5. maj 2026, udgjorde en vigtig milepæl i forbindelserne mellem EU og Armenien. Med lanceringen af konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Armenien 10 blev det bilaterale samarbejde styrket inden for energi, transport og det digitale område, som vil stå centralt i det fremtidige samarbejde.
Dialogen mellem EU og Armenien om visumliberalisering skrider godt frem, eftersom Armenien har iværksat de reformer, der er nødvendige for at bevæge sig i retning af en visumfri rejseordning med EU. De seneste valg har på ny bekræftet landets engagement i fred, demokratisk regeringsførelse og regional normalisering. Sideløbende har EU som reaktion på Ruslands økonomiske tvangsforanstaltninger mobiliseret en omfattende støttepakke med henblik på at styrke Armeniens modstandsdygtighed og afbøde de økonomiske virkninger af eksternt pres.

Den strategiske betydning af partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan blev på ny bekræftet på højeste niveau i marts 2026 11 , ledsaget af en forpligtelse til yderligere at uddybe den politiske dialog og det praktiske samarbejde, herunder inden for energi, transport og det digitale område. På baggrund af dette positive momentum fremmer EU og Aserbajdsjan drøftelserne om nye partnerskabsprioriteter og har for nylig genoptaget forhandlingerne om en omfattende bilateral aftale, hvilket afspejler en fælles interesse i at modernisere det bilaterale forhold. Aserbajdsjan spiller fortsat en central rolle for den regionale konnektivitet og er fortsat en pålidelig partner i diversificeringen af Europas energiforsyninger og i udbygningen af transportpotentialet i de regionale forbindelser. Samarbejdet mellem EU og Aserbajdsjan afspejler begge parters fælles interesse og bidrager til at fremme fred, stabilitet, konnektivitet og bæredygtig udvikling i den bredere Sortehavsregion samt i Sydkaukasus og Centralasien.

Georgiens geografiske beliggenhed gør landet til en naturlig transitkorridor mellem Centralasien og Europa. EU's samarbejde med Georgien 12 er fortsat stærkt påvirket af landets demokratiske tilbageskridt, som har resulteret i et de facto-stop for landets EU-tiltrædelsesproces og i EU's suspension i marts 2026 af visumfri rejse for indehavere af georgiske diplomatpas, tjenestepas og officielle pas. Georgiens rolle i denne strategi vil i vid udstrækning afhænge af myndighedernes vilje til at tage konkrete skridt til at forbedre situationen.

EU og Tyrkiet, som er en vigtig partner, NATO-allieret og EU-kandidatland, har udvekslet synspunkter om Sortehavsstrategien og drøftet dens gennemførelse ved flere lejligheder i løbet af det seneste år, herunder under de regelmæssige konsultationer om udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU's Sortehavsstrategi blev senest drøftet under konsultationerne mellem EU og Tyrkiet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i 2026. Det bilaterale og regionale samarbejde om konnektivitet, hvor Tyrkiet spiller en central rolle, er af gensidig interesse og udgør en af søjlerne i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Begge parter blev navnlig enige om at styrke koordineringen om udformningen af den regionale dagsorden for konnektivitet på tværs af energi-, transport-, digitaliserings- og handelssektorerne for at bidrage til stabilitet, modstandsdygtighed og bæredygtig vækst i Sortehavsregionen, Sydkaukasus og Centralasien. Tyrkiet har indledt arbejdet med en investeringsplan for konnektivitet med henblik på at udvikle en projektpipeline. Sideløbende har Tyrkiet taget positive skridt hen imod en normalisering af forbindelserne med Armenien, herunder ved at ophæve restriktioner som forberedelse til direkte bilateral handel og ved at indlede det forberedende arbejde med at rehabilitere jernbanestrækningen Kars-Gyumri. Normaliseringsprocessen kan spille en vigtig rolle for fremme af sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed i regionen og samtidig åbne økonomiske muligheder og muligheder for bedre konnektivitet.

Strategiens relevans blev understreget i flere fora, herunder i Den Parlamentariske Forsamling Euronest i Jerevan (oktober 2025) og på mødet for højtstående embedsmænd vedrørende Det Østlige Partnerskab i Bruxelles (marts 2026). I sin udtalelse, der blev vedtaget i december 2025 13 , opfordrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til en hurtig og målrettet gennemførelse af strategien. Regionsudvalget fulgte op i marts 2026 med en udtalelse, hvori der blev opfordret til en struktureret gennemførelse med tilstrækkelige ressourcer 14 .

3.Søjle 1: Sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed

I det forløbne år er sikkerhedslandskabet i Sortehavsregionen fortsat blevet påvirket af Ruslands mange destabiliserende handlinger. Rusland har systematisk anvendt drone- og missilangreb mod ukrainske havne og deres adgangsinfrastruktur. Især i Odesa, Tjornomorsk og langs Donaukorridoren har angrebene forstyrret korneksporten og øget risiciene for den kommercielle skibsfart. Disse angreb påvirkede også nabolande ved kysten som Rumænien, der har oplevet flere krænkelser af sit luftrum og nedfald af vragdele på sit territorium. I slutningen af maj 2026 ramte en russisk droneindtrængen et tætbefolket område i Galați, der er Rumæniens største flod- og søhavn ved Donau og landets næststørste havn, hvorved civile kom til skade. Den maritime sikkerhed i Sortehavet lider fortsat under Ruslands hybride taktikker – herunder elektronisk krigsførelse – samt forstyrrelse af navigationssystemer (spoofing og jamming). Disse fortsatte angreb øger omkostningerne ved handel og skibsfart, bringer søfarende i fare og forårsager omfattende miljøskader. Ruslands skyggeflåde har desuden fortsat sine bestræbelser på at omgå sanktioner ved at anvende vildledende praksisser såsom at sejle under falsk flag. Dette medfører yderligere risici for sabotage og miljøforringelse og undergraver yderligere beskyttelsen af kritisk maritim infrastruktur, herunder undersøisk infrastruktur, samt energikorridorer.

Som reaktion herpå fastholder EU sit engagement i proaktivt at støtte regional stabilitet og sikkerhed. EU vedtog yderligere sanktionspakker rettet mod Ruslands militærindustrielle forsyningskæder, energiindtægter og fartøjer med tilknytning til ulovlige aktiviteter. Sammen med den styrkede støtte til Ukraines forsvar og modstandsdygtighed, navnlig gennem støttelånet til Ukraine på 90 mia. EUR for 2026-2027 15 , bidrager disse foranstaltninger til gennemførelsen af strategiens sikkerhedssøjle.

EU tog sikkerhedsudfordringerne i Sortehavet og de løsninger, som EU's strategi indebærer, op under den 3. sikkerhedskonference om Sortehavet under International Crimea Platform, der blev afholdt i Chișinău den 23. april 2026 16 , og under det 3. Black Sea Security Forum i Odesa, der blev afholdt den 29.-31. maj 2026 17 . Der blev afholdt konkrete erfaringsudvekslinger for at fremhæve den sammenhængende tilgang på tværs af de europæiske havområder til håndtering af de sikkerhedsudfordringer, som Østersøen og Sortehavet står over for – herunder forringet navigationssikkerhed, udfordringer for den maritime sikkerhed, hybride taktikker, herunder elektronisk krigsførelse, og forstyrrelse af navigationssystemer (spoofing og jamming). Yderligere erfaringsudvekslinger på ekspertniveau vil gøre det muligt at dele erfaringer mellem Østersø- og Sortehavsområderne med fokus på civilt beredskab og modstandsdygtighed 18 samt på at håndtere den russiske skyggeflåde og hybride aktiviteter.

FLAGSKIBSINITIATIV 1: Maritim sikkerhed i Sortehavet

3.1.Samarbejde om minerydning og søfartssikkerhed samt forsvar og sikkerhed

Til støtte for maritim sikkerhed i Sortehavet har Den Europæiske Unions rådgivende mission (EUAM) i Ukraine bistået med oprettelsen af det nationale Joint Maritime Security Centre (JMSC) i Odesa. JMSC har til formål at forbedre koordineringen mellem myndighederne og styrke Ukraines operationelle kapaciteter i forbindelse med operationer vedrørende maritim sikkerhed i Sortehavet. Det første møde i styringskomitéen på ministerniveau om oprettelsen af JMSC fandt sted den 26. februar 2026 efterfulgt af det andet møde den 6. maj 2026, hvor styringskomitéen godkendte operationskonceptet. Møderne blev afholdt af EUAM og samlede ukrainske ministerier og myndigheder med ansvar for maritim sikkerhed, den internationale maritime kapabilitetskoalition og NATO-repræsentationen i Ukraine. JMSC vil sætte Ukraine i stand til at integrere sig i europæiske samarbejdsrammer.

I februar 2026 vedtog EU handlingsplan for dronesikkerhed og dronebekæmpelse 19 , som omfatter pilotforanstaltninger til at forbedre situationsforståelsen på det maritime område og udrulningen af undervandssensorkapaciteter med henblik på bedre at beskytte kritisk maritim infrastruktur i Sortehavet og Østersøen.

Efter Rådets godkendelse i februar 2026 af den finansielle bistand til Rumænien og Bulgarien under SAFE og undertegnelsen af låneaftalerne vil der blive stillet ca. 20 mia. EUR til rådighed for disse medlemsstater for at afhjælpe kritiske kapacitetsmangler og dermed styrke sikkerheden i Sortehavsregionen.

Støttelånet til Ukraine med en bevilling på 90 mia. EUR, hvoraf 60 mia. EUR er planlagt til at dække landets mest presserende behov for forsvarsindustriel kapacitet i 2026 og 2027, er en vigtig søjle for sikkerheden i Sortehavet. I marts 2026 godkendte EU en bevilling på ca. 6 mia. EUR til droner fra Ukraine til Ukraine.

Som led i EU's støtte til Ukraine inden for beskyttelse af kritisk infrastruktur blev der i februar 2026 afholdt en workshop om beskyttelsessikkerhed for kritisk infrastruktur. Med støtte fra TAIEX har Ukraine arbejdet på at gennemføre direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed i national ret. En indkaldelse af forslag under Fonden for Intern Sikkerhed vedrørende kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed med et budget på 15 mio. EUR blev åbnet for ukrainske deltagere. 

Efter vedtagelsen af handlingsplanen om kabelsikkerhed 20  i februar 2025 og offentliggørelsen af rapporten om sikkerhed og modstandsdygtighed i EU's undersøiske kabelinfrastrukturer blev der i oktober 2025 i den uformelle ekspertgruppe om sikre og modstandsdygtige undersøiske kabelinfrastrukturer opnået enighed om en EU-dækkende kortlægning og koordineret risikovurdering af undersøiske kabelinfrastrukturer 21 . Rapporten understreger vigtigheden af at udvikle en koordineret tilgang sammen med Tyrkiet med henblik på at fremme og bevare sikkerhed, stabilitet og konnektivitet i Sortehavsregionen.

I februar 2026 offentliggjorde EU værktøjskassen for kabelsikkerhed 22 , som anbefaler afbødende foranstaltninger til håndtering af de risikoscenarier, der er identificeret i ovennævnte rapport, og udpeger Sortehavet som et prioritetsområde for kabelprojekter af europæisk interesse (CPEI'er). Kommissionen har offentliggjort en første indkaldelse på 10 mio. EUR til finansiering af regionale kabelknudepunkter, som kommer alle havområder omkring EU, herunder Sortehavet, til gode. CPEI-områder vil blive prioriteret i kommende indkaldelser af forslag under Connecting Europe-faciliteten (CEF) – det digitale område 23 .

Som led i Den Europæiske Forsvarsfond for 2026 agter EU at støtte semiautonome maritime systemer samt flerlaget beskyttelse af kritisk havbundsinfrastruktur. Når de først er til rådighed, kan de udviklede kapaciteter anvendes til støtte for regional sikkerhed.

For at begrænse de trusler og risici, som den russiske skyggeflåde, herunder i Sortehavet, udgør, har EU hidtil indført sanktioner, hvorved 632 fartøjer og over 60 muliggørende aktører er opført på sanktionslisten 24 . EU fortsætter sit opsøgende arbejde over for andre lande med henblik på at få sådanne fartøjer afregistreret og skabe opmærksomhed om de miljørisici og omkostninger, der er forbundet med eventuelle udslip. I Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) arbejder EU også aktivt for at fremme arbejdet med regelrammer, bekæmpelse af substandard skibsfart og indførelse af obligatorisk skibsrapportering og certifikater for civilretligt ansvar.

EU har styrket Europas kapacitet til maritim minerydning, begrænsning af miljørisici og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur, samtidig med at det støtter et fremtidigt regionalt samarbejde om marin oprydning efter konflikter. Den europæiske havpagt fra 2025 omfatter et flagskibsinitiativ for en omfattende strategi for fjernelse af ueksploderet ammunition (UXO), der indledes i Østersøen og Nordsøen og udvides til Sortehavet ved anvendelse af avancerede detektions- og bortskaffelsesteknologier. Nederlandene og Belgien har i 2025 doneret syv minerydningsfartøjer til Bulgarien med henblik på at styrke den maritime sikkerhed i Sortehavet.

EU opskalerer teknologier og metoder til storstilet oprydning af ueksploderet ammunition (UXO), der er dumpet i havet. Selv om de nuværende indsatser fokuserer på Østersøen, kan en tilsvarende tilgang til storstilet oprydning af ueksploderet ammunition (UXO) anvendes i Sortehavet, når sikkerhedsforholdene tillader det. Gennem EU-finansierede initiativer, navnlig CAMMera-projektet, der støttes af Europa-Parlamentet, udvikler og afprøver EU innovative teknologier til sikker påvisning og afhjælpning af nedsænket ammunition. På en workshop i Sofia i januar 2026 vurderede eksperter fra EU-medlemsstaterne, regionale organisationer og forskningsinstitutioner potentialet for at overføre teknologiske løsninger og operationelle erfaringer til Sortehavet og andre havområder. EU fortsatte med at støtte Ukraine i minerydningsindsatsen ved i februar 2026 at overdrage det 5. hold EU-trænede minehunde til de ukrainske myndigheder.

3.2.Forbedring af militær mobilitet og infrastruktur med dobbelt anvendelse

I november 2025 fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant pakken om militær mobilitet 25 , som består af en fælles meddelelse og et forslag til forordning, der skal sikre gnidningsfri bevægelse af tropper, udstyr og militært materiel i hele EU. Kommissionen identificerede sammen med medlemsstaterne og med støtte fra EU's Militærstab 500 "hotspot"-projekter med hastende behov for investeringer for at bringe de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer 26 i overensstemmelse med militære krav og gøre netværket mere modstandsdygtigt. Disse projekter omfatter forstærkning af broer, udvidelse af tunneler og kapacitetsforøgelse i havne og lufthavne. Kommissionen koordinerer med medlemsstaterne for at sikre, at investeringerne gennemføres hurtigt og sammenhængende langs korridorerne. Dette er også i overensstemmelse med et nyt arbejdsområde i EU til støtte for industrier med dobbelt anvendelse i Ukraine.

Fire af de ni europæiske transportkorridorer i TEN-T strækker sig allerede ind i Ukraine og én ind i Moldova, og en første række vigtige investeringer i infrastruktur med dobbelt anvendelse er i gang. Samtidig pågår der forberedende arbejde med at indføre europæisk nominel standardsporvidde på de europæiske transportkorridorer, der forbinder Moldova og Ukraine med EU-medlemsstaterne.

3.3.Imødegåelse af hybride trusler

Sikkerhedslandskabet i Sortehavsregionen er også kendetegnet ved en hidtil uset stigning i hybride trusler. Rusland har fortsat anvendt mangefacetterede værktøjer, som er udformet med henblik på at destabilisere demokratiske processer, undergrave offentlighedens tillid, svække kritisk infrastruktur, afdække sårbarheder og teste reaktioner.

Unionen er fortsat fast besluttet på at lade ondsindede aktører betale en pris gennem sanktionsordningen 27 vedrørende Ruslands destabiliserende aktiviteter. Pr. april 2026 har Rådet udvidet de restriktive foranstaltninger til at omfatte 69 personer og 19 enheder, der er identificeret på grund af deres rolle i omfattende informationsmanipulation. Derudover håndhæves EU's cybersanktionsordning 28 konsekvent, og restriktive foranstaltninger anvendes i øjeblikket over for 19 personer og 74 enheder.

EU tilpassede også sine reaktionsmekanismer til det skiftende trusselslandskab og med henblik på at imødegå fjendtlige operationer, der har til formål at undergrave valgintegriteten og de demokratiske processer. I Moldova støtter EU landets indsats for at beskytte sine demokratiske processer mod russisk indblanding. EU har også aktivt styrket sin støtte til demokratisk og institutionel modstandsdygtighed i Armenien forud for valgene i juni. Et vigtigt resultat var i begge tilfælde indsættelsen af EU-hybridberedskabshold, som ydede kortvarig målrettet teknisk og strategisk rådgivningsstøtte til nationale myndigheder med henblik på at styrke valgintegriteten.

Direkte støtte til partnerlandene i Sortehavsregionen via missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er fortsat et hovedredskab til opbygning af modstandsdygtighed og bidrager samtidig til den regionale sikkerhed. EU-partnerskabsmissionen i Moldova støttede de moldoviske myndigheders indsats for at sikre den demokratiske integritet under valgene i 2025 og har fortsat fokus på langsigtet institutionel kapacitetsopbygning med henblik på at styrke Moldovas modstandsdygtighed. EUAM Ukraine udvider ligeledes sin støtte til de ukrainske myndigheder med henblik på at imødegå hybride trusler i takt med de skiftende behov, herunder på det maritime område ved at støtte udviklingen af Joint Maritime Security Centre (JMSC). EUAM Ukraine leverede særlig ekspertise om maritim cybersikkerhed i Sortehavet og Donaukorridoren under det andet forum Rebuilding Ukraine i december 2025.

EU's partnerskabsmission i Armenien er EU's nyeste civile FSFP-mission 29 , der blev oprettet den 21. april 2026 med henblik på at styrke landets demokratiske modstandsdygtighed og dets evne til at håndtere kriser på lang sigt. Missionen vil støtte Armenien i håndteringen af flerdimensionelle trusler som udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), cyberangreb og ulovlige finansielle strømme. 30  

Det regionale initiativ CyberEast+ fortsatte med at styrke cyberrobustheden i Sortehavslandene og landene i Det Østlige Partnerskab ved at støtte tilpasningen til NIS 2-direktivet( 31 ), ved at levere skræddersyet uddannelse og kapacitetsopbygning og ved at organisere simuleringsøvelser og workshopper med henblik på at imødegå cybertrusler, desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), herunder i forbindelse med valg.

I Armenien arrangerede EU en række workshopper og TAIEX-arrangementer for repræsentanter for statslige institutioner og øgede sin støtte til det lokale civilsamfund og uafhængige medier i deres indsats for at imødegå FIMI.

På mødet i Partnerskabsrådet EU-Armenien i december 32 blev der iværksat et nyt regionalt initiativ til at imødegå FIMI og desinformation i det østlige naboskab ved at styrke civilsamfundets og de uafhængige mediers kapacitet til at arbejde med strategisk kommunikation og fremme mediekendskab blandt borgerne.

I begyndelsen af 2026 blev der oprettet en regional ekstraordinær EU-bistandsforanstaltning til hurtig reaktion til støtte for partnerlande, navnlig i Europa og Centralasien, der er udsat for hybride trusler, med udgangspunkt i vellykkede bistandsmodeller, som er udviklet til støtte for Ukraine og fortsat anvendes dér. Der ydes allerede støtte til Moldova inden for den nye ramme. Gennem disse og andre initiativer fortsætter EU med at udvikle en tilgang, der inddrager hele samfundet, ved at fremme partnerskaber mellem statslige institutioner, civilsamfundet, den akademiske verden og medier både inden for landene og i hele regionen for at bidrage til at sikre varig modstandsdygtighed over for hybride trusler.

I Moldova har EU ydet hurtig reaktion inden for cybersikkerhed og intern sikkerhed (herunder relevant udstyr). Under de seneste valgforløb var hurtig reaktion afgørende for at bidrage til at beskytte landets demokratiske processer mod hybrid indblanding. Desuden har EU mobiliseret hurtig reaktion til støtte for uafhængige medier og fortsætter arbejdet med at styrke Moldovas strategiske kommunikationskapaciteter.

Også i Moldova støtter EU landets indsats for at beskytte sine demokratiske processer mod russisk indblanding, herunder gennem aktiviteterne i et nyt regionalt knudepunkt under Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO), som støtter Moldova og andre lande i at opdage og analysere manipulations- og desinformationskampagner, navnlig russisk desinformation.

Gennem hurtige reaktionsforanstaltninger støtter EU Ukraines modstandsdygtighed over for Ruslands angrebskrig og hybride trusler, navnlig ved at styrke den interne og civile sikkerhed samt landets strategiske kommunikationskapaciteter.

3.4.Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel

Kommissionen ydede i samarbejde med De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning (UNICRI) juridisk og politisk støtte til opsporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet. Den bidrog til lovgivningsmæssige reformer (navnlig i Ukraine og Moldova), fremmede genanvendelse til sociale formål af konfiskeret udbytte fra kriminalitet og styrkede fagfolks kompetencer gennem uddannelse og mentorordninger baseret på konkrete sager. Inden for det regionale projekt TOPCOP II (Training and Operational Partnership Against Organised Crime) støttede CEPOL 33 struktureret samarbejde og kapaciteten hos retshåndhævende myndigheder gennem workshopper og uddannelse om operationel ledelse, efterretninger indhentet fra åbne kilder, smugling af migranter og forfalskning. EMPACT 34 -støttenetværket med eksperter fra Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) støttede udviklingen af strategiske efterretninger ved at indføre avancerede analytiske tilgange og nye datakilder såsom rejseoplysninger. I partnerskab med Europol fortsatte Kommissionen inden for det EU-finansierede projekt "Fight against organised crime in the EaP countries" med yderligere at integrere de østlige partnere i EMPACT, styrke de operationelle kapaciteter, håndtere centrale kriminalitetsprioriteter, herunder cyberkriminalitet, og støtte efterforskningen af krigsforbrydelser i Ukraine.

Gennem EUAM Ukraine fortsatte EU med at støtte de ukrainske myndigheder i at styrke samarbejdet mellem myndigheder og analytiske kapaciteter med henblik på at bekæmpe grov og organiseret kriminalitet og styrke den integrerede grænseforvaltning i overensstemmelse med EU-standarder, forbedre den grænseoverskridende koordinering med nabolandene og håndtere ulovlig handel med skydevåben gennem målrettet kapacitetsopbygning og strategisk rådgivning. EUAM Ukraine støttede den grænseoverskridende operationelle koordinering gennem kvartalsvise trilaterale møder mellem ukrainske, rumænske og moldoviske grænse- og toldmyndigheder, hvilket bidrog til et styrket samarbejde mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Som led i gennemførelsen af EU's narkotikastrategi 35 , hvori det fastslås, at Kommissionen vil undersøge samarbejde med kandidatlande om havnesikkerhed, inviterede Kommissionen – blandt andre tredjelande – Ukraine og Moldova som observatører til den ekspertworkshop om havnesikkerhed i mindre søhavne og indlandshavne, der blev afholdt i februar 2026 i regi af det offentlig-private partnerskab for den europæiske havnealliance. Desuden delte Kommissionen på et ekspertmøde i Donaukommissionen i april 2026 sine erfaringer med havnesikkerhed fra det offentlig-private partnerskab for den europæiske havnealliance.

4.Søjle 2: Vækst og velstand gennem bedre konnektivitet

Sortehavsstrategien indførte den tværregionale dagsorden for konnektivitet som et langsigtet strategisk initiativ med henblik på at lette diversificeringen af handelsruter væk fra afhængigheder med høj risiko og gøre konnektiviteten mere integreret, omkostningseffektiv og hurtigere. I overensstemmelse med strategien intensiverede Kommissionen bestræbelserne på at styrke handel, investeringer og konnektivitet. Det tværregionale flagskibsinitiativ, dagsordenen for konnektivitet, er centralt for at styrke konkurrenceevnen i Sortehavslandenes økonomier og uddybe den regionale integration.

4.1.Styrkelse af konnektivitet og energiforsyningssikkerhed

En vedvarende politisk dialog har skabt stærk politisk opbakning til den tværregionale dagsorden for konnektivitet blandt partnerlandene og EU-medlemsstaterne og har samlet interessenterne om behovet for at koordinere og fremskynde gennemførelsen af konkrete tiltag. Takket være den fælles indsats er dette flagskibsinitiativ nået langt med at formalisere et struktureret regionalt samarbejde med klare prioriteter.

FLAGSKIBSINITIATIV 2: Dagsordenen for konnektivitet

Som forbindelsesled mellem Europa og Tyrkiet, Sydkaukasus, Centralasien og videre ud spiller Sortehavsregionen en central rolle for europæisk og global sikkerhed, international handel, energi, kritiske råstoffer og fødevaresikkerhed. Regionen har et betydeligt uudnyttet potentiale for økonomisk udvikling og gennemkrydses af strategiske transitruter. En styrkelse af det regionale samarbejde og en forbedring af de økonomiske forbindelser vil bidrage til regionens og EU's konkurrenceevne. Med henblik herpå har dagsordenen for konnektivitet til formål at udnytte det fulde potentiale i den transkaspiske transportkorridor på transportområdet, herunder handelslettelser, og at forbedre energi- og digitale forbindelser. Siden vedtagelsen af strategien har Kommissionen arbejdet på at gennemføre dette flagskibsinitiativ. Der er gjort betydelige fremskridt med at forbedre og koordinere investeringsplanlægningen til støtte for dagsordenen for konnektivitet:

-Kommissionen offentliggjorde en metaundersøgelse i februar 2026 med henblik på at samle anbefalinger om prioriterede investeringer og reguleringsmæssige reformer, der er nødvendige for den operationelle gennemførelse af dagsordenen for konnektivitet. Denne omfattende analyse, der blev gennemført under EU4Digital-programmet 36 , gennemgik flere undersøgelser og mere end 200 igangværende eller planlagte investeringsprojekter og kortlagde, hvor der er behov for investeringer for at styrke transport-, handels-, energi- og digitale forbindelser langs den transkaspiske transportkorridor. Undersøgelsen fremhæver centrale strækninger, hvor infrastrukturen i nabolandene mangler, er forældet eller ikke er egnet til de nuværende mængder, og danner dermed et strategisk grundlag for fastsættelsen af investeringsprioriteter sammen med partnerlandene og internationale finansielle institutioner (IFI'er). Praktisk vejledning om investeringer og nødvendige reguleringsmæssige foranstaltninger ("blød konnektivitet") vil give regeringer og den private sektor et klart billede af, hvor deres kapital kan gøre den største forskel ved opbygningen af moderne og pålidelig infrastruktur.

-Med afsæt i resultaterne af ministermødet om tværregional sikkerhed og konnektivitet i oktober 2025 37 intensiverede Kommissionen det bilaterale engagement gennem en række missioner på højt plan og tekniske missioner til partnerlande, herunder Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan. Drøftelserne har til formål at styrke samarbejdet om regional stabilitet og konnektivitet, herunder prioriterede investeringer.

-I samråd med partnerlandene udformede Kommissionen en koordineringsplatform, som vil fokusere på partnerlandene i Sortehavsregionen og Sydkaukasus og fungere i synergi med den eksisterende samarbejdsramme for Centralasien. Aktører fra både den offentlige og den private sektor bekræftede behovet for en sådan koordineringsmekanisme under investorforummet for den transkaspiske transportkorridor og konnektivitet i Tasjkent i november 2025 38 . Platformen for dagsordenen for konnektivitet, som blev lanceret den 23. juni 2026, vil styre de fælles bestræbelser, optimere projektpipelines og sikre effektivitet på tværs af initiativer vedrørende hård og blød konnektivitet.

De seneste multilaterale aftaler har styrket konnektiviteten og den maritime sikkerhed. I december oprettede Grækenland, Bulgarien og Rumænien korridorplatformen for Sortehavet-Det Ægæiske Hav 39 . I marts 2026 blev Rumænien, Moldova og Ukraine enige om fortsat at arbejde sammen om Donauhandlingsplan 2.0, der blev udarbejdet under Europa-Kommissionens initiativ om solidaritetsbaner 40 . Dette initiativ optimerer navigationssikkerheden, kommunikationen mellem havnene og informationsudvekslingen og afbøder forstyrrelser i Sortehavs-/Donautrafikken. For at understøtte solidaritetsbanernes funktion ydede Connecting Europe-faciliteten (CEF) yderligere finansiering i 2025 41 . Rehabilitering af jernbane- og vejinfrastruktur i Moldova fremmes inden for rammerne af Global Gateway-projekter 42 . Gennemførelsen af infrastrukturprojekter under det udvidede TEN-T 43 bør også bidrage til at frigøre den transkaspiske transportkorridors fulde økonomiske potentiale. Den vejledende TEN-T-investeringshandlingsplan blev ajourført i december 2025 for Moldova og Ukraine.

Flere elsammenkoblingsprojekter mellem EU på den ene side og Ukraine og Georgien på den anden side blev optaget på den anden liste over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse 44 i henhold til TEN-E-forordningen 45 . Gennem Gruppen på Højt Plan vedrørende Energiforbindelser i Central- og Sydøsteuropa (CESEC) 46 fortsætter Kommissionen med at fremme regional energiintegration og med at føre tilsyn med prioriterede projekter i Ukraine, Moldova, Rumænien og Bulgarien.

På det 12. ministermøde i det rådgivende råd for den sydlige gaskorridor 47 og det 4. ministermøde i det rådgivende råd for grøn energi i Baku, Aserbajdsjan, blev der i marts identificeret yderligere muligheder for samarbejde om ren energi og regional energikonnektivitet i Sydkaukasus. Repræsentanter for partnerlandenes regeringer, førende energiselskaber, tilsynsmyndigheder og IFI'er understregede den sydlige gaskorridors afgørende rolle i EU's bestræbelser på at mindske afhængigheden af importen af russisk gas. I tilknytning til ministermødet bidrog rundbordsmødet på højt plan mellem EU og Aserbajdsjan om investeringer i grøn konnektivitet til at omsætte politik til investeringsmuligheder langs de tre grønne energikorridorer samt inden for netinfrastruktur og transmission, vedvarende energi, energieffektivitet og havvind.

Kommissionen iværksatte den tredje fase af det regionale EU4Energy-program 48 i januar 2026 og styrkede dermed fokus på forbedret regional energikonnektivitet og koordinering af de reguleringsmæssige rammer. Dette arbejde støtter direkte Sortehavsstrategiens foranstaltninger til at afhjælpe mangler i de reguleringsmæssige rammer og fremme konvergensen mellem de reguleringsmæssige rammer og netreglerne.

Med vedtagelsen af EU-havnestrategien og strategien for den maritime industri 49  har Kommissionen stillet de værktøjer til rådighed, som Europas søtransport- og skibsbygningssektorer behøver for at stå i spidsen for omstillingen til ren energi, sikre handel og forsvar og forblive globalt konkurrencedygtige. For at nå disse mål støtter Kommissionen storstilede energieffektivitetsprojekter, f.eks. i havnen i Constanța.

Med støtte fra Interreg NEXT-programmet for Sortehavsområdet 50 samarbejder Bulgarien, Tyrkiet og Georgien om at forbedre effektiviteten i logistiksektoren. Det nyligt iværksatte BSB-LOGINET-projekt 51  har som mål inden udgangen af 2027 at have lanceret en grænseoverskridende portal for informationsudveksling om logistik.

Som opfølgning på topmødet mellem EU og Centralasien (april 2025) 52 yder EU støtte til at afhjælpe flaskehalse i havnene ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav og reducere transitomkostningerne og bidrager dermed til at øge handelsmængderne i overensstemmelse med Sortehavsstrategiens mål om at uddybe samarbejdet om kritiske råstoffer og sikre forsyningskæder. Armenien modtager i øjeblikket støtte fra Critical Raw Materials Facility 53 , som medfinansieres af EU. Faciliteten har til formål at styrke globale partnerskaber og fremme internationale projekter med henblik på at opbygge bæredygtige og modstandsdygtige værdikæder for kritiske råstoffer. Ukraine og centralasiatiske lande har indgået partnerskaber om kritiske råstoffer med EU og har adgang til denne facilitet. Det vil fortsat være afgørende at diversificere importruterne og sikre forsyningskæderne på tværs af Sortehavet. Samtidig yder EU støtte til initiativer inden for den cirkulære økonomi for at håndtere efterspørgselssiden.

I tråd med bestræbelserne på at fremme digitale forbindelser og skabe et pålideligt digitalt miljø vil Kommissionen arrangere et digitalt topmøde om dagsordenen for konnektivitet i andet halvår af 2026. Det første topmøde forventes at samle ministre, erhvervsledere fra den digitale sektor og centrale investorer fra den private sektor fra hele EU og partnerlandene til en drøftelse på højt plan om fremtiden for den regionale digitale konnektivitet. Det vil tjene som platform for at fremme samarbejdet om nye teknologier, cybersikkerhed og pålidelig digital infrastruktur.

4.2.Integreret udvikling for en konkurrencedygtig Sortehavsregion

Der blev i 2025 taget betydelige skridt i gennemførelsen af den fælles maritime dagsorden for Sortehavet 54 , hvilket styrkede den fælles indsats for en bæredygtig udvikling af den blå økonomi under Ukraines koordinering. De vigtigste resultater omfatter det operationelle arbejde i Black Sea Assistance Mechanism og de nationale knudepunkter med hensyn til at yde praktisk støtte til at nå målene for den blå økonomi, f.eks. ved at samle det regionale fællesskab for den blå økonomi på interessentkonferencen for den fælles maritime dagsorden i Constanta, forbedre adgangen til finansiering, udveksle god praksis og støtte projektudvikling. Nationale arrangementer, navnlig om maritim konnektivitet (Bulgarien) og bæredygtig akvakultur (Tyrkiet), bidrog til at øge lokale aktørers bevidsthed. Den tekniske gruppe om akvakultur foreslog et fælles overvågningsprogram for akvakultur. Den tekniske gruppe om bæredygtig turisme afsluttede sit første hele driftsår og lagde dermed grunden til en langsigtet regional vision for bæredygtig turisme, som knytter kulturarv, innovation og lokalsamfundsbaseret udvikling sammen. I alle sine aktiviteter bidrog den fælles maritime dagsorden til at bringe Sortehavsregionen i overensstemmelse med bredere EU-prioriteter, navnlig EU-missionen Restore our Ocean and Waters og EU's havpagt.

For at lette samarbejdet på havområdeniveau om maritim fysisk planlægning iværksatte Kommissionen i januar 2026 en indkaldelse af forslag, som finansieres inden for rammerne af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 55 . Indkaldelsens mål er at udvikle innovative løsninger for EU-medlemsstaterne ved Atlanterhavet og Sortehavet med henblik på at håndtere udfordringer i forbindelse med gennemførelsen, overvågningen og revisionen af deres fysiske planer for det maritime rum.

For at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer fortsætter Kommissionen sit tætte samarbejde med Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet 56 (GFCM) med fokus på bæredygtighed gennem fangstbegrænsninger og forvaltningsplaner for vigtige arter som pighvar og brisling. EU spiller en afgørende rolle i håndhævelsen af reglerne ved at bekæmpe ulovligt fiskeri inden for rammerne af GFCM's 2030-strategi. En vigtig milepæl blev nået under GFCM's årsmøde i 2025, da arbejdsgruppen for Sortehavet blev ophøjet til et vedtægtsmæssigt organ inden for GFCM, hvorved dens centrale rolle i rådgivningen om regional fiskeriforvaltning og bevarelse blev anerkendt. For første gang vedtog GFCM at indføre en mekanisme til at overvåge og sikre overholdelsen af regionale fiskeriforanstaltninger 57 . Hvis regionale foranstaltninger ikke overholdes, vil GFCM kræve, at landene ved Middelhavet og Sortehavet afhjælper de konstaterede mangler.

EU yder betydelig finansiel støtte til GFCM's initiativer. Det mangeårige BlackSea4Fish-projekt fortsætter med at fremme et effektivt videnskabeligt samarbejde på fiskeriområdet. Ved at opretholde en inkluderende multinational operationel platform, der samler aktører i fiskerisektoren, har projektet styrket den nationale ekspertise og den videnskabelige kapacitet og arbejder hen imod at sikre lige vilkår for fiskeriforvaltning. Disse bestræbelser giver målbare resultater, idet andelen af overfiskede bestande ifølge GFCM-publikationen The State of Mediterranean and Black Sea Fisheries 58 fra 2025 er faldet til 52 %, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i tidsserien.

Interreg NEXT-programmet for Sortehavsområdet bidrog også til udvikling og samhørighed i regionen gennem samarbejdsprojekter mellem flere lande med deltagelse af organisationer fra Armenien, Bulgarien, Georgien, Grækenland, Moldova, Rumænien, Tyrkiet og Ukraine. Siden vedtagelsen af strategien er ti projekter blevet gennemført med henblik på at fremme bæredygtig akvakultur samt kyst- og maritim turisme, forbedre den maritime fysiske planlægning og styrke samarbejdet med andre havområder (se projekterne i bilag I). INTERSMARTS-projektet er f.eks. ved at forandre turismen i Sortehavsområdet. Sammen med partnere fra Bulgarien, Grækenland, Moldova og Tyrkiet skabte projektet et grænseoverskridende netværk og modtog i 2025 flere internationale priser for sin innovationsplatform for smart turisme og blå vækst. BlueDial-projektet lancerede BlackBlueNET-platformen, der omfatter flere lande og har til formål at styrke havforvaltningen i hele Sortehavsregionen.

Desuden styrkede EU gennem meddelelsen om EU's østlige regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine 59 , som blev vedtaget i februar 2026, sin støtte til stabiliteten, velstanden og modstandsdygtigheden i EU's østlige grænseregioner, herunder langs Rumæniens og Bulgariens søgrænser i Sortehavet, med fokus på fem prioriterede områder. Meddelelsen blev ledsaget af den første årlige politiske dialog på højt plan og lanceringen af EastInvest Facility, en særlig finansiel platform, som skønnes at kunne tilvejebringe mindst 28 mia. EUR i private og offentlige investeringer i disse regioner.

Under Horisont Europa, det europæiske rammeprogram for forskning og innovation, blev der i rapporteringsperioden tildelt 205 mio. EUR til 481 bevillinger i hele Sortehavsregionen. Sortehavslandenes deltagelse viser deres betydning for europæisk forskning og innovation. Operational Network of Funders (herunder Bulgarien, Rumænien, Georgien, Moldova, Tyrkiet og Ukraine) styrer det regionale samarbejde på dette område og sikrer, at den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for Sortehavet gennemføres effektivt. Nylige milepæle omfatter lanceringen i december 2025 af specifikke indkaldelser under EU's arbejdsprogram Restore our Ocean and Waters by 2030 for 2025-26.

Platformen Black Sea Digital Twin, som blev lanceret i 2025 gennem de EU-finansierede projekter DOORS 60 og BRIDGE-BS 61 og udviklet i samarbejde med centrale regionale interessenter 62 , integrerer data fra flere kilder i realtid med AI-forstærkede modeller for havdynamik. Den gør det muligt for brugerne at forudsige virkningerne af klimaændringer og miljøbelastninger og fremmer dermed mere velfunderet og evidensbaseret beslutningstagning.

Det Fælles Forskningscenter (JRC) er en vigtig kilde til metodisk vejledning og analytisk støtte til innovationspolitikker i Sortehavsregionen, navnlig i Ukraine, Moldova og Tyrkiet. En workshop i februar 2026, der samlede repræsentanter for økonomierne i alle kandidatlandene, havde til formål at omsætte den strategiske vision for intelligent specialisering til konkrete tiltag for grænseoverskridende samarbejde og dermed styrke regionens innovationsøkosystem og fremme den økonomiske integration med EU.

5.Søjle 3: Miljøbeskyttelse, modstandsdygtighed og beredskab over for klimaændringer samt civilbeskyttelse

EU er fast besluttet på at fremme bæredygtig udvikling og beredskab i Sortehavsregionen og styrker miljøbeskyttelsen, modstandsdygtigheden over for klimaændringer og civilbeskyttelsen.

FLAGSKIBSINITIATIV 3: Beredskab i kystsamfund og sektorer inden for den blå økonomi

Kystsamfundene ved Sortehavet står over for klimaændringernes virkninger, miljøforringelse og i visse områder sikkerhedstrusler som følge af igangværende militære aktiviteter. Samlet set påvirker dette stabiliteten i regionen og belaster det lokale livsgrundlag. Regionernes rige natur- og kulturarv rummer samtidig et betydeligt potentiale for bæredygtig vækst og innovation. For at bidrage til at tackle udfordringer og udnytte muligheder vedtog Kommissionen den 10. juni 2026 to særskilte strategier, en for EU's øer og en for EU's kystsamfund 63 . På tværs af flere projekter gennemføres der konkrete foranstaltninger til forbedring af beredskabet.

EU støtter arbejdet med at overvåge og vurdere de voksende miljøskader, som Rusland fortsat forvolder som følge af sin angrebskrig mod Ukraine. I 2025-2026 foretog projektet European Union for Environmental Monitoring in the Black Sea 64 prøvetagning med henblik på at dokumentere virkningerne af olieudslippet i Kertjstrædet i december 2024 og ødelæggelsen af Nova Kakhovka-dæmningen i juni 2023. Selv om prøvetagningen er vanskelig og begrænset, gav analysen af de indsamlede data et indblik i krigens umiddelbare og langsigtede miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske virkninger. Et regionalt rundbordsmøde om krigsrelateret forurening, der blev afholdt i juni 2025 under Ukraines koordinering af den fælles maritime dagsorden, havde til formål at identificere prioriteter for overvågning og afbødning og samtidig fremme regionalt samarbejde.

EU styrkede datadeling og analyse for at udvide den fælles overvågning af miljøet i Sortehavet. Dette omfatter vedligeholdelsen af Black Sea e-data Platform 65 , der dækker de fleste af de deskriptorer, som kræves i EU's havstrategirammedirektiv, og indeholder flerårige dataserier. Udpegelsen af Moldova 66  og Ukraine 67  som samarbejdslande med Det Europæiske Miljøagentur i 2026 markerer et yderligere lovende skridt hen imod et bedre miljøsamarbejde mellem EU og regionen. Kommissionen bidrog til at udnytte nye teknologier til at håndtere klima- og miljøudfordringer. I begyndelsen af 2026 muliggjorde EU-bistand levering af avanceret analyseudstyr til Ukraine til analyse af vandkvalitet og mikroplast. Arbejdet med at indføre innovative teknikker som analyse af miljø-DNA (eDNA) og modellering fortsatte.

For yderligere at styrke det regionale miljøsamarbejde og den regionale miljøforvaltning fortsatte Kommissionen sit arbejde vedrørende Bukarestkonventionen om beskyttelse af Sortehavet. Sortehavskommissionens permanente sekretariat har været aktivt involveret i forvaltningen af forskellige EU-finansierede initiativer. EU's strategiske mål om at opnå medlemskab af denne konvention er fortsat gældende.

Kommissionen har i samarbejde med EMSA fortsat støttet partnerlandene i Sortehavsregionen i at forebygge og reducere havforurening. I september deltog flere Sortehavslande i en øvelse i bekæmpelse af olieforurening, som blev afholdt af Tyrkiet. EMSA mobiliserede sit fartøj til bekæmpelse af olieudslip Aktea II og andet specialudstyr. Den ukrainske havnemyndighed modtog udstyr til at styrke sine beredskabskapaciteter. EMSA ydede også støtte til ratifikation, gennemførelse og håndhævelse af internationale maritime konventioner samt til gennemførelse af EU's regelværk.

I alt blev 34 Interreg NEXT Sortehavsområdet-projekter til en værdi af næsten 38 mio. EUR (ca. 34 mio. EUR i EU-finansiering), som bidrager til søjle 3, gennemført eller iværksat i rapporteringsperioden. De vigtigste initiativer omfatter AIRQUEST, som udvikler et integreret system til overvågning af luftkvaliteten i hele regionen, der kombinerer satellitbaseret og landbaseret overvågning, MACRO CLEAN, som har offentliggjort en metodologisk vejledning om omdannelse af marine makroalger til gødning og bioplast, og LEARN4SEA, som hjalp Bulgarien og Tyrkiet med at etablere miljøinformationscentre.

Kommissionen har afsat ressourcer til at fremme fælles initiativer, som styrker miljømæssig modstandsdygtighed og modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder vandresiliens. I 2025-2026 fremmede regionale programmer som EU4Climate Resilience 68 naturbaserede løsninger til klimatilpasning. Byen Cantemir og kommunen Ceadir-Lunga i Moldova fik tildelt tilskud til pilotforanstaltninger, der skal styrke den lokale modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger. I Armenien kommer sådanne tilskud kommunerne Gavar og Tashir til gode. Interreg-projektet BRIGHT støtter aktører på lokalt plan i Bulgarien, Georgien, Moldova og Tyrkiet i at gennemføre energi- og klimatiltag i overensstemmelse med EU's klimamål for 2050.

EU's strategi for vandresiliens 69  blev vedtaget i juni 2025 og har lagt op til en proaktiv tilgang til at genoprette og beskytte vandkredsløbene fra kilde til hav, opbygge en vandsmart økonomi og beskytte vandsikkerheden for alle for at sikre bæredygtighed og modstandsdygtighed. Der ydes f.eks. støtte til politiske tiltag vedrørende vandresiliens gennem programmet EU4Green Recovery East 70 . Programmet ser på sammenhængen mellem vand og klima i et grænseoverskridende perspektiv med fokus på Sydkaukasus. Desuden støtter det nye Interreg-projekt Blue&Green Resilience, der blev iværksat i marts, byer i Sortehavsregionen i håndteringen af vandmangel og klimarisici gennem naturbaserede løsninger og et styrket grænseoverskridende samarbejde.

EU støtter aktivt græsrodsinitiativer som f.eks. oprydningsaktioner og uddannelsesarrangementer. Eksempler omfatter aktiviteter til overvågning af hvaler med deltagelse af georgiske skoleelever og en WaterTech Bootcamp i Aserbajdsjan, hvor unge innovatorer fremlagde deres løsninger for bæredygtig vandforvaltning. I Ukraine samlede Sortehavets "weekendskole" børn og forskere i fire måneder i 2025, og der blev uddelt 29 diplomer på Sortehavsdagen.

Beredskab og katastrofehåndtering er blevet styrket i overensstemmelse med strategien for en beredskabsunion 71 . Den fjerde fase af det EU-finansierede regionale civilbeskyttelsesprogram i landene i Det Østlige Partnerskab blev iværksat i november med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer og indsatskapaciteterne og samtidig fremme integrationen med Unionens civilbeskyttelsesmekanisme. Kommissionen fortsatte også de bilaterale kapacitetsopbyggende indsatser til støtte for katastrofeberedskab og forebyggelse. I 2025 blev seks projekter finansieret under civilbeskyttelsesmekanismen, som involverede enheder fra Tyrkiet (herunder et projekt ledet af den nationale civilbeskyttelsesmyndighed med fokus på en økosystembaseret tilgang til styrkelse af videndeling og god praksis, der forbinder genopretning af økosystemer, naturbaserede løsninger og forebyggelse af katastroferisici samt beredskab), to projekter, der involverede enheder fra Rumænien (herunder et projekt ledet af den nationale civilbeskyttelsesmyndighed med fokus på styrkelse af kapaciteterne til eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde af luftfartshændelser), og et projekt fra Moldova (ledet af den nationale civilbeskyttelsesmyndighed, som udarbejdede en gennemførlighedsundersøgelse for et nationalt system for tidlig varsling), afsluttet med succes. Et andet projekt med fokus på at forbedre håndteringen af oversvømmelser i Samsun, en stor havn ved Sortehavet, var i gang i 2026. I april 2026 blev et nyt projekt under civilbeskyttelsesmekanismen, der involverer Tyrkiet og Rumænien samt Frankrig, Tyskland, Italien og Portugal, iværksat for at beskytte kulturarven mod katastrofers virkninger ved hjælp af en samfundsdækkende model. Som led i det uddybede partnerskab mellem EU og Armenien og forud for det første topmøde mellem EU og Armenien i Jerevan den 5. maj 2026 undertegnede EU og Armenien en ny ordning om samarbejde om civilbeskyttelse med henblik på at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer, beredskabet og samarbejdet om beredskabsindsats.

Gennem civilbeskyttelsesmekanismen reagerede EU hurtigt på anmodninger om bistand fra Moldova og Ukraine. I 2026 bidrog EU-bistand til at bekæmpe olieudslip i den grænseoverskridende flod Dnjestr/Nistru, som er en vigtig drikkevandskilde for Moldova, forårsaget af Ruslands angreb på kritisk infrastruktur i Ukraine. Flodens forurening bringer ikke blot vandforsyningen i fare, men også integriteten af akvatiske økosystemer og den generelle vandkvalitet i regionen. Rumænien, Belgien og Luxembourg bidrog med absorberende materialer og udstyr. Absorberende materiale blev også stillet til rådighed gennem EU's tjeneste for udenrigspolitiske instrumenter. Desuden mobiliserede EU's Katastrofeberedskabskoordinationscenter (ERCC) personlige værnemidler fra sine strategiske rescEU-lagre i Tyskland og Polen og aktiverede EMSA's satellitbilledtjenester til at opdage og overvåge olieudslip. I Ukraine blev der som reaktion på vedvarende angreb på energiinfrastrukturen tilbudt generatorer og transformere til at styrke og reparere elnettet. Leveringen af varmekraftværket Vilnius var den hidtil største og mest komplekse logistiske operation under civilbeskyttelsesmekanismen og tilvejebragte elkapacitet til anslået 1 mio. mennesker.

Flere Interreg NEXT Sortehavsområdet-projekter har bidraget til regionalt samarbejde om beredskab og katastrofehåndtering. Under IMPACT+ blev der udviklet en fælles beredskabsplan for at forbedre beredskabet i landdistrikter og den effektive koordinering mellem myndigheder og lokalsamfund. CO-RESILIENCE-projektet ydede støtte til at udvikle et uddannelsescenter i Çatalca Elbasan i Tyrkiet for eksperter og frivillige inden for bekæmpelse af skovbrande, hvilket bliver afgørende for at styrke de regionale kapaciteter til forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande. Lignende investeringer er planlagt i Kameno i Bulgarien og Nestoia i Ukraine samt gennem et mobilt center for oplysning og forebyggelse i Moldova. Yderligere projekter, der blev iværksat i 2025, herunder NAT-RES, BSB-BSUAND, RISCARE og ISTROS (se bilag I), forventes yderligere at styrke den regionale modstandsdygtighed og beredskabet.

Europa-Kommissionen spiller en central rolle i indsatsen ved radiologiske hændelser gennem det tidlige varslingssystem under ECURIE, det Europæiske Fællesskabs ordning for hurtig udveksling af radiologiske oplysninger, og den europæiske platform for udveksling af radiologiske data (EURDEP). Ukraine og Tyrkiet deltager i øjeblikket i EURDEP, og Ukraine forventes at tilslutte sig ECURIE i 2026.

6.Vejen frem

Kommissionen og den højtstående repræsentant har i det første år af gennemførelsen i væsentlig grad styrket EU's engagement med partnerlandene i Sortehavsregionen. Dette styrkede engagement fokuserede på fælles interesser, både gennem nye initiativer som konnektivitetsdagsordenen og gennem veletablerede former for regionalt samarbejde som den fælles maritime dagsorden for Sortehavet og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for Sortehavet.

Sortehavsregionen vil fortsat være en central prioritet for EU. Som reaktion på det stigende geopolitiske pres er EU fast besluttet på at skabe en fælles tilgang til sikkerhed og konnektivitet i hele regionen.

Det første ministermøde om tværregional sikkerhed og konnektivitet i oktober 2025 styrkede den politiske vilje og en fælles forståelse af fælles interesser i en mangfoldig region, der står over for betydelige geopolitiske udfordringer. Der er planlagt et opfølgende ministermøde i slutningen af 2026 for at fastholde det stærke politiske momentum, gennemgå de fremskridt, der er gjort, og nå til enighed om de efterfølgende prioriterede tiltag.

De fælles indsatser under søjle 1, Sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed, vil fortsat imødegå hybride trusler, styrke søfartssikkerheden og den maritime sikring og beskytte kritisk infrastruktur og handelsruter i en situation med stigende russiske angreb på Ukraines civile infrastruktur, såsom energiinfrastruktur, og landets havne ved Sortehavet. I den forbindelse vil EU støtte kyststaterne ved Sortehavet i gennemførelsen af konceptet for et regionalt knudepunkt for maritim sikkerhed i koordinering med EU-medlemsstaterne og de relevante partnerlande.

Søjle 1 sikrer, at EU-strategien for Sortehavet indgår i en ny kombination af EU-politikker, der bygger på princippet om indbygget beredskab, som bidrager til langsigtet modstandsdygtighed på tværs af forskellige sektorer. Denne gennemførelsesrapport om Sortehavsstrategien indgår i en sammenhæng, hvor EU's indsats målrettes og strømlines gennem konkrete tiltag, formet af initiativer såsom handlingsplanen for dronesikkerhed og dronebekæmpelse 72 , meddelelsen om EU's østlige regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine 73 , eller EU's havnestrategi 74 . Fremadrettet vil EU styrke sine sikkerhedsforpligtelser i Sortehavsregionen og sikre sammenhæng mellem sikkerheds- og forsvarsinitiativerne i regionen.

Gennemførelsen af Sortehavsstrategien, navnlig gennem dens søjle 1, understøtter EU's bredere mål om at integrere foregribelse af kriser, modstandsdygtighed og koordinerede indsatskapaciteter i sin politikramme. Den bidrager også til en mere sammenhængende og integreret tilgang til indsatsen på tværs af havområderne omkring EU. Fremadrettet vil der blive gjort en indsats for at styrke sammenhængen, navnlig ved at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem Østersøområdet og Sortehavsområdet. Der vil blive lagt særlig vægt på at imødegå de udfordringer, som skyggeflåden af substandardfartøjer medfører, på beskyttelsen af kritisk maritim infrastruktur og på bekæmpelsen af hybride trusler.

Under søjle 2, Vækst og velstand, opstiller strategien tiltag, der skal frigøre økonomisk potentiale og styrke konnektiviteten, navnlig gennem flagskibsinitiativet om den tværregionale dagsorden for konnektivitet og den fælles maritime dagsorden for Sortehavet. Disse initiativer er centrale for at fremme handel, investeringer og bæredygtig vækst i hele regionen. Dagsordenen for konnektivitet viser EU's strategiske vilje til at fremme velstand, samarbejde og stabilitet i Sortehavsregionen og Sydkaukasus samt i Centralasien. Kommissionen arbejder tæt sammen med partnerlandene og IFI'er om at identificere og forberede prioriterede infrastrukturprojekter og mobilisere de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre dem. I den forbindelse vil platformen for dagsordenen for konnektivitet, der blev lanceret i juni 2026, være en central koordineringsmekanisme og udgøre en sammenhængende udviklingsplatform for hele den transkaspiske transportkorridor. Kommissionen vil også støtte medlemsstaterne i at fremme inddragelsen af den private sektor gennem den fremspirende projektportefølje.

De prioriterede tiltag vil også omfatte fremme af synergier mellem Sortehavet og Donauregionen som en strategisk forbindelse for konnektivitet, økonomisk samarbejde og bæredygtig udvikling.

Bulgarien er blevet koordinator for den fælles maritime dagsorden for 2026 75 og afløser dermed Ukraine. De kommende aktiviteter og den årlige interessentkonference, der er planlagt til andet halvår af 2026, vil bidrage til yderligere at styrke den strategiske dialog og det regionale samarbejde om søfartssikkerhed og maritim sikring, miljøbeskyttelse, innovation og den bæredygtige udvikling af den blå økonomi i Sortehavet.

Under søjle 3, Miljøbeskyttelse, modstandsdygtighed og beredskab over for klimaændringer samt civilbeskyttelse, bidrog erfaringsudveksling og samarbejde om miljømæssig og klimamæssig modstandsdygtighed til at finde hurtige løsninger, herunder på forurening forårsaget af Ruslands angrebskrig. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med kystsamfundene og yderligere styrke sin støtte til dem. Kommissionen vil mobilisere hele paletten af instrumenter, den har til rådighed, for at intensivere den koordinerede indsats for at beskytte miljøet, styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer og forbedre beredskabet og civilbeskyttelsen i hele regionen.

EU er fortsat fast besluttet på at fremme en mere sikker, bedre forbundet og modstandsdygtig Sortehavsregion som et spørgsmål af strategisk interesse for Unionen og dens partnere, samtidig med at der skabes bæredygtige vækstmuligheder på en gensidigt forstærkende og fordelagtig måde. På baggrund af Ruslands angrebskrig og en hurtigt skiftende geopolitisk situation vil gennemførelsen af strategien forblive fleksibel og tilpasningsdygtig og være styret af en løbende vurdering af de forhold og udfordringer, der påvirker dens gennemførelse. Under hver af de tre søjler spiller EU-medlemsstaterne og partnerlandene en central rolle for opfyldelsen af de fælles mål i strategien. Fremadrettet vil Kommissionen og den højtstående repræsentant fortsat prioritere resultatorienteret dialog og fælles indsats på alle samarbejdsniveauer med klart fokus på strategisk virkning, fælles formål og levering af håndgribelige resultater i regionen.

Annex AStørre flerlandeprojekter under gennemførelse i Sortehavsregionen i 2025-2026

*EU-finansieringen til Interreg NEXT Sortehavsområdet-projekter udgør 90 % af det samlede projektbudget.

(1)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025JC0135 .

(2)     https://www.consilium.europa.eu/media/cjtb3oep/20250626-european-council-conclusions-en.pdf .

(3)     https://www.ebrd.com/home/news-and-events/publications/economics/transition-reports/transition-report-2025-26.html .

(4)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2025/10/20/co-chairs-conclusions-on-strengthening-cross-regional-security-and-connectivity/ .

(5)     https://enlargement.ec.europa.eu/ukraine-report-2025_en?prefLang=da .

(6)     https://enlargement.ec.europa.eu/moldova-report-2025_en?prefLang=da .

(7)    Trump Route for International Peace and Prosperity (TRIPP) er en af USA formidlet transitkorridor gennem Armeniens Syunik-region, der skal forbinde Aserbajdsjan med dets eksklave Nakhchivan.

(8)     https://enlargement.ec.europa.eu/news/european-union-and-armenia-adopt-new-strategic-agenda-deepen-partnership-2025-12-02_en?prefLang=da .

(9)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/05/05/joint-declaration-following-the-first-armenia-eu-summit/ .

(10)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_26_988 .

(11)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/03/11/joint-press-statement-by-president-of-the-european-council-antonio-costa-and-president-of-the-republic-of-azerbaijan-ilham-aliyev/ .

(12)     https://enlargement.ec.europa.eu/georgia-report-2025_en?prefLang=da .

(13)     https://www.eesc.europa.eu/da/news-media/news/eesc-calls-ambitious-and-pragmatic-implementation-eus-strategic-approach-black-sea-region-0 .

(14)     https://cor.europa.eu/da/our-work/opinions/cdr-2757-2025 .

(15)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/04/23/council-finalises-90-billion-support-loan-to-ukraine/ .

(16)     https://crimea-platform.org/en/news/third-black-sea-security-conference-of-the-international-crimea-platform-begins-in-moldova/ , https://mfa.gov.md/en/content/republic-moldova-host-third-edition-black-sea-security-conference-under-auspices .

(17)     https://odesaforum.org/ .

(18)    Et sideløbende arrangement under dagene om makroregionale strategier og havområdestrategier (Bruxelles, 8.-9. juli 2026).

(19)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/action-plan-drone-and-counter-drone-security .

(20)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025JC0009 .

(21)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/report-security-and-resilience-eu-submarine-cable-infrastructures .

(22)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/submarine-cable-security-toolbox-and-cable-projects-european-interest .

(23)     https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/activities/cef-digital .

(24)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/04/23/russia-s-war-of-aggression-against-ukraine-20th-round-of-stern-eu-sanctions-hits-energy-military-industrial-complex-trade-and-financial-services-including-crypto/ .

(25)     https://defence-industry-space.ec.europa.eu/eu-defence-industry/military-mobility_en?prefLang=da .

(26)   https://transport.ec.europa.eu/transport-themes/military-mobility_en?prefLang=da .

(27)     https://www.consilium.europa.eu/da/policies/sanctions-against-russia-hybrid-threats/ .

(28)       https://www.consilium.europa.eu/da/policies/sanctions-against-cyber-attacks/ .

(29)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/04/21/armenia-eu-establishes-a-new-civilian-mission-to-contribute-strengthening-the-country-s-resilience/ .

(30)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/04/21/armenia-eu-establishes-a-new-civilian-mission-to-contribute-strengthening-the-country-s-resilience/ .

(31)    Direktiv (EU) 2022/2555, EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80, https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2022/2555/2022-12-27?eliuri=eli%3Adir%3A2022%3A2555%3A2022-12-27&locale=da . 

(32)     https://www.consilium.europa.eu/da/meetings/international-ministerial-meetings/2025/12/02/ .

(33)    CEPOL er Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse.

(34)    EMPACT (den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler) er et permanent EU-sikkerhedsinitiativ, som samler medlemsstaterne, EU-agenturer (f.eks. Europol) og internationale partnere om bekæmpelse af grov og organiseret kriminalitet.

(35)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025DC0743 .

(36)     https://enlargement.ec.europa.eu/meta-study-advancing-cross-regional-connectivity-agenda_en .

(37)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_25_2452 .

(38)     https://enlargement.ec.europa.eu/news/trans-caspian-transport-corridor-and-connectivity-investors-forum-eu-advances-cross-regional-2025-11-27_en .

(39)     https://transport.ec.europa.eu/news-events/news/greece-bulgaria-and-romania-strengthen-cooperation-key-transport-links-2025-12-04_en .

(40)     https://transport.ec.europa.eu/ukraine/eu-ukraine-solidarity-lanes_da .

(41)     https://transport.ec.europa.eu/news-events/news/eu-support-better-transport-connections-eastern-europe-ukraine-and-moldova-2025-11-07_en .

(42)     https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16415-2025-INIT/en/pdf .

(43)     https://transport.ec.europa.eu/transport-themes/infrastructure-and-investment/trans-european-transport-network-ten-t/tentec-information-system-and-ten-t-map-library/ten-t-maps-indicative-extension-neighbouring-countries_en .

(44)    Status som projekt af gensidig interesse giver adgang til fremskyndede tilladelsesprocedurer, større synlighed over for investorer og berettigelse til EU-finansiering under Connecting Europe-faciliteten.

(45)    Et udkast til delegeret retsakt blev offentliggjort den 1. december 2025 med en kontrolperiode for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet frem til den 1. april 2026. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=PI_COM%3AC%282025%298144&qid=1766157187792 .

(46)     https://energy.ec.europa.eu/topics/infrastructure/high-level-groups/central-and-south-eastern-europe-energy-connectivity_en .

(47)     https://energy.ec.europa.eu/news/press-statement-dan-jorgensen-european-commissioner-energy-and-housing-and-parviz-shahbazov-minister-2026-03-03_en .

(48)     https://energy.ec.europa.eu/topics/international-cooperation/key-partner-countries-and-regions/neighbourhood-east_en .

(49)     https://transport.ec.europa.eu/news-events/news/commission-unveils-eu-ports-strategy-strengthen-competitiveness-security-and-sustainability-european-2026-03-04_en .

(50)     https://blacksea-cbc.net/interreg-next-bsb-2021-2027 .

(51)     https://www.blacksea-cbc.net/interreg-next-bsb-2021-2027/projects/bsb00959 .

(52)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2025/04/04/joint-declaration-following-the-first-european-union-central-asia-summit/ .

(53)     https://crmfacility.eu/ .

(54)     https://black-sea-maritime-agenda.ec.europa.eu/sites/default/files/2026-03/CMA%20-%202025 %20implementation%20report%20_compressed.pdf .

(55)     https://black-sea-maritime-agenda.ec.europa.eu/node/755 .

(56)     https://www.fao.org/gfcm/en/ .

(57)     https://oceans-and-fisheries.ec.europa.eu/news/eu-leads-efforts-harmonise-fishing-rules-across-mediterranean-and-black-seas-countries-2025-11-11_en .

(58)    FAO, 2025: The State of Mediterranean and Black Sea Fisheries 2025. Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet. Rom. https://doi.org/10.4060/cd7701en .

(59)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52026DC0082 .

(60)     https://doi.org/10.3030/101000518 .

(61)     https://doi.org/10.3030/101000240 .

(62)    Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Forskning og Innovation: "Connecting the DOTs – An exploratory study of global activities and collaboration potential for Digital Ocean Twins", Kluckner, S. (red.), 2025, https://data.europa.eu/doi/10.2777/2375732 .

(63)     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_26_1318 .

(64)     https://emblasproject.org/ .

(65)     https://blackseadb.org/ .

(66)     https://www.eea.europa.eu/en/newsroom/news/eea-and-eionet-welcome-moldova-as-a-cooperating-country .

(67)     https://www.eea.europa.eu/en/newsroom/news/eea-and-eionet-welcome-ukraine-as-a-cooperating-country .

(68)     https://eu4climate.eu/ .

(69)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025DC0280 .

(70)     https://www.eu4greenrecoveryeast.eu/ .

(71)     https://commission.europa.eu/topics/preparedness_da .

(72)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52026DC0081 .

(73)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52026DC0082 .

(74)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52026DC0112 .

(75)     https://black-sea-maritime-agenda.ec.europa.eu/bulgaria-takes-lead-coordinating-common-maritime-agenda-black-sea-2026 .