EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.10.2025

COM(2025) 579 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen

{SWD(2025) 281 final}

Indholdsfortegnelse

1.    Indledning    

2.    Rapportens indhold    

3.    Ansvar for de elektroniske systemer under EU-toldkodeksen    

4.    Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen    

4.1    Projekter afsluttet før 2024    

4.2    Igangværende og afsluttede projekter i 2024    

4.3    Risici for forsinkelser i IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen    

4.4    Afhjælpende foranstaltninger    

4.5    Status for udvidelseslandene    

5.    Resumé af forvaltningen og konklusioner    

1.Indledning

Dette er årsrapporten for 2024 om den digitale gennemførelse af EU-toldkodeksen 1 , den sjette rapport udarbejdet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 278a i EU-toldkodeksen om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer 2 . Rapporten gør status over de opnåede fremskridt i 2024, og giver et overblik over de forventede fremtidige fremskridt.

EU-toldkodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016 og fastsætter efter ændringen i 2019 3 fristerne for 2020, 2022 og 2025 for den gradvise gennemførelse af projekterne med hensyn til digital omstilling og gennemførelse. De eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer kan fortsat anvendes til opfyldelse af toldformaliteter (de såkaldte "overgangsforanstaltninger"), indtil de nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er beskrevet i toldkodeksen, er operationelle. I denne sammenhæng skal arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 4 og gennemførelsesforordningen om den tekniske tilrettelæggelse af elektroniske systemer 5 (IRTA) læses i sammenhæng med EU-toldkodeksen og de tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er det retlige instrument til at styre den gradvise og komplekse tredimensionelle overgang til fuldt digitale toldprocedurer under hensyntagen til indbyrdes afhængigheder mellem systemer og status på den faktiske udvikling. Arbejdsprogrammet er det instrument, der anvendes til at styre interessenterne i projekterne (medlemsstaterne, Kommissionen, økonomiske aktører) i en fælles og realistisk gennemførelse af projekterne frem til den 31. december 2025, som er den endelige slutdato for den digitale implementering.

Denne rapport anvender arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen, vedtaget af Kommissionen den 15. december 2023, som referencepunkt for statusrapporteringen. Aspekter vedrørende program- og projektstyring er defineret i den flerårige strategiske plan for toldområdet (MASP-C).

Sideløbende med den igangværende gennemførelse af EU-toldkodeksen vedtog Kommissionen den 17. maj 2023 et forslag til en omfattende reform af toldunionen, herunder et nyt EU-toldkodeks, som markerer en betydelig omlægning af EU's toldbestemmelser. 6 Dette forslag er i øjeblikket til behandling i Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Reformen er struktureret i tre hovedsøjler:

1)Oprettelse af en EU-toldmyndighed, der skal udvikle og føre tilsyn med EU's tolddatacenter. Det skal være motoren bag det nye system og erstatte den nuværende decentraliserede it-arkitektur baseret på toldangivelser med et centraliseret, datadrevet miljø.

2)Et nyt partnerskab med handelsoperatørerne baseret på gennemsigtige processer, hvor handelsstrømme, der opfylder reglerne, kan gennemføres uden formel indgriben fra toldmyndighedernes side, så de dermed forbundne administrative byrder mindskes.

3)En skræddersyet toldordning for e-handel, hvor onlineplatformene som de centrale aktører skal sikre, at alle toldforpligtelser overholdes, når varer sælges via internettet direkte til forbrugere i EU.

Rettidig færdiggørelse af de elektroniske systemer til forvaltning af EU-toldkodeksen prioriteres højt for at kunne realisere de fordele, der via EU-toldkodeksen indføres for de erhvervsdrivende. Det er afgørende for at støtte og bidrage til toldreformen og udviklingen af EU's fremtidige tolddatacenter og for at sikre, at de betydelige forenklinger, som toldreformen indebærer, hviler på et solidt grundlag.

2.Rapportens indhold

De projekter, der er opført i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen, kan opdeles i tre kategorier af systemer på grundlag af definitionerne i IRTA 7 :

I)centrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen (kræver også ofte, at medlemsstaterne udvikler eller opgraderer de nationale systemer)

II)decentrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen, men som indeholder en vigtig national komponent, der skal gennemføres af medlemsstaterne

III)nationale systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle eller opgradere.

Denne rapport indledes med en gennemgang af metoden til udarbejdelse af rapporten og de anvendte kilder (afsnit 2) efterfulgt af en kort gennemgang af ansvarsfordelingen vedrørende de elektroniske systemer under EU-toldkodeksen (afsnit 3). Desuden giver rapporten et samlet overblik over de forskellige projekter samt status og mulige konstaterede forsinkelser samt planlagte afbødende foranstaltninger (afsnit 4). Den samlede vurdering af udviklingen i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er sammenfattet i konklusionen i denne rapport (afsnit 5 ).

Denne rapport er ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 8 , der offentliggøres sammen med rapporten, og som indeholder detaljerede oplysninger om planlægningen og fremskridtene for de forskellige projekter, som medlemsstaterne har indberettet. Arbejdet er blevet bistået af en ekstern leverandør.

Rapporten og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene er udarbejdet på grundlag af indsamlede oplysninger fra følgende kilder: 

1) Nationale projektplaner, som medlemsstaterne skal fremlægge to gange om året (januar og juni).

De oplysninger, der indsamles for hvert projekt, omfatter specifikke datoer, status og fremskridt for de milepæle, der er fastsat i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. 

2) Undersøgelse rundsendt til medlemsstaterne.

Oplysningerne omfattede vurderingen af risici, forsinkelser og årsagerne til sådanne forsinkelser samt de afhjælpende foranstaltninger, der var planlagt og/eller iværksat i relation til projekterne. Desuden fortsatte medlemsstaterne, i tråd med tilgangen fra 2023, med at give oplysninger om de erfaringer, der blev gjort under udviklingen af projekterne, samt om eventuelt behov for yderligere støtte.

3) Bilaterale møder på højt niveau med medlemsstaternes IT-tolddirektorater.

Under de bilaterale møder giver medlemsstaterne en fuldstændig og nøjagtig status for de enkelte projekter vedrørende EU-toldkodeksen, herunder eventuelle problemer, og der udarbejdes forslag til løsning af problematiske situationer.

4) Resultater fra de transeuropæiske koordinerings- og overvågningsprogrammer.

Denne rapport indeholder også en analyse baseret på mere detaljerede oplysninger, som er stillet til rådighed af projektlederne i Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) og rapporteret af medlemsstaterne inden for rammerne af de koordineringsprogrammer, der har været gældende siden 2020 for de transeuropæiske systemer.

3.Ansvar for de elektroniske systemer under EU-toldkodeksen

Afhængigt af den systemarkitektur, der er aftalt mellem medlemsstaterne og Kommissionen for de enkelte systemer (centrale, decentrale, nationale), er der defineret en rollefordeling med hensyn til ansvarsområderne for udvikling, udrulning, drift og vedligeholdelse. Dette er fastsat i IRTA, som beskriver de komponenter, som systemerne består af, samt type – nationale (udviklet på nationalt plan) eller fælles (udviklet på EU-plan). Med hensyn til arkitektur er de centrale og decentrale systemer af transeuropæisk karakter og indeholder som udgangspunkt fælles komponenter, undertiden i kombination med nationale komponenter, mens de nationale systemer kun består af nationale komponenter.

I henhold til artikel 103 i IRTA skal fælles komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af Kommissionen, og de kan afprøves af medlemsstaterne. De nationale komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale komponenter er kompatible med de fælles komponenter. Kommissionen udformer og vedligeholder de fælles specifikationer til de decentraliserede systemer i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Medlemsstaterne udvikler, driver og vedligeholder grænseflader for at tilvejebringe den nødvendige funktion til de decentraliserede systemer med henblik på udveksling af oplysninger med økonomiske operatører og andre personer via nationale komponenter og grænseflader og med andre medlemsstater via fælles komponenter.

4.Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen

Arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen omfatter 17 projekter, der omhandler indførelse af de nødvendige elektroniske systemer, herunder 14 transeuropæiske projekter, som Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for (hvilket resulterer i centrale og decentraliserede systemer), og 3 nationale projekter, der udelukkende henhører under medlemsstaternes ansvarsområde (hvilket resulterer i nationale systemer).

4.1Projekter afsluttet før 2024

Kommissionen rapporterer om den vellykkede indførelse af følgende ni nye systemer eller opgraderinger:

·Kodekssystem med registrerede eksportører – REX (nyt): Indført i 2017.

·Kodekssystem til toldafgørelser – CDS (nyt): Indført i 2017.

·Kodekssystem til direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer – UUM&DS (ensartet brugerforvaltning & digital signatur) (nyt): Indført i 2017.

·Opgradering af kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører 2 – EORI2 (opgradering): Indført i 2018.

·Tilsyn 3-kodekssystemet – SURV3 (opgradering): Indført i 2018.

·Kodekssystem til bindende tarifoplysninger – BTI (opgradering): Indført i 2019.

·Kodekssystem med autoriserede økonomiske operatører – AEO (opgradering): Indført i 2019.

·Kodeksoplysningsskemaer til særlige procedurer – INF (nyt): Indført i 2020.

·Kodekssystem til importkontrol 2 – version 1 og – ICS2 – version 1 og 2 (opgradering): Indført i henholdsvis 2021 og 2023.

4.2Igangværende og afsluttede projekter i 2024

Denne rapport har til formål at fremhæve de opnåede resultater og de foreliggende udfordringer i forbindelse med Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af de igangværende projekter i 2024.

Afsnit 4.2.1 giver et overblik over de seks transeuropæiske projekter, der efter planen vil blive udrullet i 2024-2025. Fem af projekterne har en udrulningsplan, der afsluttes i 2024, som fastsat i den retlige ramme for arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen.

Afsnit 4.2.2 beskriver gennemførelsen af de tre nationale projekter, nemlig Meddelelse om ankomst/Meddelelse om frembydelse/Midlertidig oplagring (de såkaldte nationale indførselssystemer), Nationale importsystemer og Særlige procedurer. Disse projekter skulle oprindeligt efter planen være i drift senest den 31. december 2022 som defineret i EU-toldkodeksen. Fordi denne frist ikke kunne overholdes, og som tidligere beskrevet i de årlige statusrapporter om EU-toldkodeksen, har flere medlemsstater imidlertid anmodet om en undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 4, i EU-toldkodeksen. Som følge heraf vedtog Kommissionen den 1. februar 2023 gennemførelsesafgørelser om indrømmelse af undtagelser til visse medlemsstater og forlængede fristen til den 31. december 2023 for de nationale importsystemer og importområdet for særlige procedurer samt for de nationale indførselssystemer for lufttransport, mens der blev angivet en yderligere tilpasning til de forskellige versioner af ICS2 for andre transportformer.

4.2.1 Transeuropæiske projekter

De transeuropæiske projekter følger en særlig struktur, som kan medføre en kombination af centrale og nationale elementer samt flere faser eller komponenter. Som anført i artikel 278, stk. 3, i EU-toldkodeksen skal de være afsluttet senest den 31. december 2025. En kortfattet beskrivelse og fremskridtene for hvert projekt er beskrevet nedenfor:

1)Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse – GUM (nyt): har til formål at sikre en faktisk og effektiv forvaltning i hele EU af de forskellige typer sikkerhedsstillelser med fokus på at forbedre behandlingstid, sporbarhed og overvågning af sikkerhedsstillelse mellem toldstederne.

Fremskridt: GUM – komponent 1, som omhandler central forvaltning af garantier, der kan anvendes på tværs af flere medlemsstater, blev sat i drift den 11. marts 2024 i toldafgørelsessystemet. I betragtning af sammenkoblingen mellem de to komponenter forbliver overensstemmelsestestsaktiviteter tilgængelige, indtil medlemsstaterne implementerer deres GUM – komponent 2-systemer.

Med hensyn til den nationale komponent, GUM – komponent 2, forventes medlemsstaterne at etablere operationelle forbindelser med den centrale komponent i perioden marts 2024 til juni 2025. Nogle få medlemsstater rapporterede, at udrulningen af den nationale komponent var afsluttet. De fleste medlemsstater rapporterede imidlertid om et lavt til mellemhøjt risikoniveau for rettidig gennemførelse af projektet senest i andet kvartal 2025.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.6.2 og 4.1.2. i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

2)Kodekssystem til importkontrol 2 – ICS2 (opgradering): har til formål at styrke sikkerheden i forsyningskæden ved at forbedre datakvaliteten, dataregistreringen, datatilgængeligheden og delingen af forhåndsoplysninger for fragt.

Fremskridt: ICS2 – version 3 udvider anvendelsesområdet fra lufttransport til søfart, indre vandveje, vej- og jernbanetrafik. Da der er tale om et centralt system, udføres overensstemmelsestestsaktiviteter for denne version udelukkende af de økonomiske aktører.

Overordnet skal de økonomiske aktører ibrugtage ICS2 – Release 3 i tre trin: søtransport- og indre vandvejsoperatører senest den 4. december 2024, sø- og indre vandvejstrafik senest den 1. april 2025 og vej- og jernbaneoperatører senest den 1. september 2025. De fleste medlemsstater oplyste, at projektet følger tidsplanen for søtransport men med en lav risiko for manglende opfyldelse af fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for de øvrige transportformer.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 4.2.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

3)Kodekssystem til bevis for EU-status – PoUS (nyt): har til formål at lagre, forvalte og genfinde al dokumentation for, at virksomheder har angivet deres varers toldmæssige status som EU-varer. På grund af afhængigheden af toldvaremanifestet og det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt vil projektet blive delt op i to faser for at undgå uoverensstemmelser og minimere risici.

Fremskridt: PoUS – Fase 1 blev sat i drift den 1. marts 2024 som planlagt.

Med hensyn til PoUS – fase 2 færdiggjorde Kommissionen de tekniske specifikationer i andet kvartal 2023, og overensstemmelsestestaktiviteterne forventes afsluttet i tredje kvartal 2025.

Medlemsstaterne og Kommissionen følger tidsplanen med hensyn til at levere projektet rettidigt inden den lovbestemte frist den 15. august 2025. Der er identificeret en middel til høj risiko for projektet i betragtning af afhængigheden af EMSWe.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.9.2 og 4.3.2. i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

4)Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import – Det nye transeuropæiske CCI-system sikrer digitalisering af processen til centraliseret toldbehandling på europæisk plan, som defineret i EU-toldkodeksen. Det giver betroede handelsoperatører mulighed for at indgive en toldangivelse på det tilsynsførende toldsted i den medlemsstat, hvor de er etableret, for varer, der fysisk frembydes for et toldsted i en anden medlemsstat, hvilket muliggør behandling af toldangivelser og fysisk frigivelse af varer på en digital, effektiv, forudsigelig og koordineret måde mellem toldsteder i forskellige medlemsstater.

CCI-systemet implementeres i to faser:

CCI – fase 1, der muliggør automatisk behandling af standardangivelser og forenklede angivelser, herunder på forhånd indgivne toldangivelser, samt supplerende angivelser af periodisk eller generel karakter vedrørende henførsel af varer under overgang til fri omsætning, toldoplag, aktiv forædling og endeligt anvendelsesformål. CCI – fase 2, er en videreudvikling af fase 1, hvor anvendelsesområdet udvides til alle resterende CCI-scenarier, herunder mere komplekse angivelsestyper og processtrømme. Formålet er at fuldføre den digitale integration og funktionalitet til centraliseret toldbehandling for import i hele EU.

Faserne er indbyrdes forbundne: Fase 1 er en forudsætning for fase 2, og nogle medlemsstater har valgt at gennemføre begge faser samtidig for at strømline den nationale indsats.

Fremskridt: For CCI – fase 1 følger Kommissionen tidsplanen, og overensstemmelsestest med medlemsstaterne er i øjeblikket i gang. Projektet er blevet vurderet til at have et mellemhøjt til højt risikoniveau på grund af afhængigheden af, om medlemsstaterne er parate til at opgradere de nationale systemer til import, hvilket er en forudsætning for udrulning af CCI.

CCI-systemet gik ind i sin første fase af gennemførelsen den 1. juli 2024, hvor de fælles komponenters og nogle af de nationale komponenter var klar. Som illustreret i figur 1 nedenfor, var CCI fase 1 tilgængelig for europæiske virksomheder i 9 medlemsstater (BG, EE, ES, LU, LT, LV, PL, RO, HR) i september 2024. BE, CZ, DK, EL, CY, IT, MT, AT, HU, PT, FI, SE og SI planlægger at tilslutte sig gradvist pr. 2. juni 2025. DE, SK, NL og IE planlægger at tilslutte sig gradvist pr. 31. december 2025. FR planlægger at tilslutte sig efter 2025.

De blå søjler angiver antallet af medlemsstater, der har indført CCI-systemet, mens den grønne linje viser det samlede antal medlemsstater, der (forventes at være) i drift, og den røde linje markerer den retlige milepæl den 1. juli 2024.

Figur 1: CCI P1 Idriftsættelse i medlemsstaterne

Med hensyn til CCI – Fase 2 færdiggjorde Kommissionen de tekniske specifikationer i 2022, og overensstemmelsestestprøvning er blevet gjort tilgængelig.

For at bistå medlemsstaterne og handelsoperatørerne med at gennemføre alle CCI-scenarier og -processer har Kommissionen udarbejdet de fulde tekniske specifikationer for CCI – fase 2, der omfatter specifikationerne for begge faser samt en vejledning.

Med hensyn til at vurdere færdiggørelsen af hele CCI-systemet rapporterede de fleste medlemsstater, at udviklingen skrider frem, og at der er en vis sikkerhed for, at de når den endelige milepæl for udrulning den 2. juli 2025.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.5.2 og 4.4.2. i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

5)Nyt IT-baseret forsendelsessystem – NCTS (opgradering): har til formål at tilpasse Unionens og det eksisterende forsendelsessystem til de retlige kodekskrav, herunder til datakravene i EU-toldkodeksen og grænseflader med andre systemer.

Fremskridt: Ifølge arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 2023 kan NCTS – fase 5 gennemføres i to trin: centrale funktioner (senest den 1. december 2023) for at sikre forretningskontinuitet i overensstemmelse med EU-toldkodeksen og ikkecentrale funktioner (senest den 2. december 2024). De økonomiske aktører blev informeret om, at medlemsstaterne kan godkende en overgangsperiode frem til den 2. december 2024 for den fulde gennemførelse.

Figur 2. NCTS – Fase 5 – Idriftsættelse i medlemsstaterne

Samlet set er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til NCTS – fase 5. Som illustreret i figur 2 indledte 14 medlemsstater drift med centrale funktioner pr. 1. december 2023, og yderligere elleve medlemsstater tilsluttede sig i oktober 2024. Alle medlemsstater bekræftede, at de var klar til idriftsættelse med centrale og ikkecentrale funktioner pr. 2. december 2024 med undtagelse af nogle få medlemsstater, der tilslutter sig systemet kort tid efter og senest den 21. januar 2025, som er skæringsdatoen for den gamle NCTS-fase 4.

For NCTS – fase 6 blev tidsplanen synkroniseret med ICS2 – version 3 9 . De fleste medlemsstater rapporterede en lav risiko vedrørende en systemleverance pr. 1. september 2025, og nogle er allerede i gang med de tekniske specifikationer. Tre medlemsstater (FR, PL og RO) oplyste dog, at de planlægger at gå i drift efter fristens udløb.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.7.2 og 4.5.2. i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

6)Kodekssystemet til automatiseret eksport – AES (opgradering) har til formål at gennemføre UCC-kravene for eksport og udpassage af varer samt de forenklinger, som EU-toldkodeksen skal indebære for handelen.

Fremskridt: Ifølge arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 kan medlemsstaterne implementere AES i tre trin: centrale funktioner senest den 1. december 2023, punktafgiftsgrænseflade senest den 13. februar 2024 og ikkecentrale funktioner senest den 2. december 2024.

Medlemsstaterne rapporterede om betydelige fremskridt. Som illustreret i figur 3 havde tolv medlemsstater påbegyndt aktiviteter vedrørende centrale funktioner pr. 1. december 2023 og yderligere syv pr. midt oktober 2024. Alle resterende medlemsstater, undtagen FR og GR, idriftsætter som minimum centrale funktioner og punktafgiftsgrænseflade pr. 11. februar 2025 og de fleste af de øvrige senest ved udgangen af 2024.

Hvad angår det nationale system, AES – komponent 2, har de fleste medlemsstater indført eller vil indføre systemet inden fristen den 2. december 2024.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.8.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

Figur 3: Medlemsstaternes idriftsættelse af systemet til automatiseret eksport

For at opsummere status for ovenstående transeuropæiske projekter er Kommissionen fortsat godt på vej til at overholde de lovbestemte frister, der er aftalt i forbindelse med EU-toldkodeksen og arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Hvad angår medlemsstaternes udrulning af de nationale komponenter til de transeuropæiske systemer, er der konstateret alvorlige risici for forsinkelser, især for CCI og AES (se afsnit 4.3 ).

4.2.2 Nationale projekter

Medlemsstaterne skulle færdiggøre opgraderingen af deres systemer til tre fuldt ud nationale projekter 10  senest den 31. december 2022 i overensstemmelse med artikel 278, stk. 2, i EU-toldkodeksen. 22 medlemsstater kunne imidlertid ikke overholde denne frist, og efter deres anmodning blev der indrømmet en undtagelse, hvorved fristen for indførelse blev forlænget til den 31. december 2023 11 . Sidste års rapport afspejlede nogle yderligere forsinkelser, hovedsagelig for det nationale importsystem og systemet for midlertidig oplagring. Ved udgangen af 2024 har de fleste medlemsstater indført disse forskellige indførsels- og importsystemer. Det skal dog bemærkes, at nogle medlemsstater arbejder med iterationer, og at nogle funktionaliteter eller opgraderinger af datamodeller bliver udrullet sammen med en senere version af systemerne. Dermed er den fulde gennemførelse af projekterne stadig i gang i et betydeligt antal medlemsstater.

Fremskridtene for hvert nationalt projekt er beskrevet nedenfor og illustreret i figur 4:

1)Kodekssystem til ankomstmeddelelse, frembydelsesmeddelelse og midlertidig opbevaring (AN, PN og TS) (opgradering): har til formål at automatisere de nationale indførselsprocesser og harmonisere dataudvekslingen mellem handelsoperatører og toldvæsener på tværs af medlemsstaterne.

Fremskridt: Den rettidige levering af nationale systemer vurderedes at være i fare i tidligere årlige statusrapporter om EU-toldkodeksen. Som illustreret i figur 4 sigter de fleste medlemsstater mod at afslutte gennemførelsen inden udgangen af 2024 under hensyntagen til sammenhængen med ICS2 – Release 3.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.1.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

2)Nationale kodekssystemer til import – NIS (opgradering): har til formål at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af EU-toldkodeksen, og som vedrører vareimport.

Fremskridt: Flere medlemsstater rapporterede om risici i forbindelse med rettidig levering af projektet siden 2022, hvilket resulterede i indrømmelse af undtagelser. Som illustreret i figur 4 blev NIS-opgraderingen implementeret af 15 medlemsstater. Dog har enkelte medlemsstater foretaget implementering, men mangler en yderligere opdatering (IE, PL og SK), mens fire medlemsstater ikke forventer at færdiggøre implementeringen inden udgangen af 2024.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.2.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

3)    Kodekssystem til særlige procedurer – SP (opgradering): har til formål at harmonisere særlige procedurer (dvs. toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig import og aktiv/passiv forædling).

Fremskridt: Som illustreret i figur 4 har 18 medlemsstater afsluttet SP – Komponent 2. De resterende medlemsstater er forsinkede ud over fristen, og i fire medlemsstater forventes udrulning ikke inden udgangen af 2024.

Hvad angår SP – Komponent 1, har de fleste medlemsstater indført eller vil indføre systemet senest den 2. december 2024, på trods af den indbyrdes afhængighed med AES-systemet.

Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.3.2 og 3.4.2. i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

Figur 4: Planlægning af udrulning af nationale indførsels-/importsystemer

[1]      Frem til den 31. december 2023 for de medlemsstater, der blev indrømmet en undtagelse. Desuden angav FI og GR datoer i kvartaler, og hvis kvartalet falder inden for fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram, er det blevet betragtet som værende i overensstemmelse hermed.

[2]      Frem til den 31. december 2023 for de medlemsstater, der blev indrømmet en undtagelse, eller frem til den 1. juli 2024, hvor artikel 2, stk. 4a, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 finder anvendelse.

*    Det nationale system blev opgraderet til tiden, men kræver yderligere tilpasning til EU-toldkodeksen og EU's tolddatamodel.

Opsummering: medlemsstaterne er i gang med at afslutte opgraderingen af deres tre fuldt ud nationale projekter. Et betydeligt antal medlemsstater rapporterede om forsinkelser, primært på områderne midlertidig oplagring, opgradering af NIS og SP – komponent 2, og dermed blev udrulningen ikke gennemført til tidsfristerne i 2023. Andre områder påvirkes tilsvarende, såsom CCI-systemet, da opgraderingen af NIS er en vigtig forudsætning for implementeringen af det elektroniske system.

4.3Risici for forsinkelser i IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen

Kommissionens udvikling skrider frem som planlagt, der er ikke konstateret forsinkelser, som overskrider den lovbestemte frist, og der er heller ikke konstateret nogen risici, der kunne resultere i forsinket indførelse. Forsinkelser i medlemsstaterne påvirker fremskridtene for de transeuropæiske systemer såsom ICS2, CCI, NCTS og AES i deres helhed, som igen har en virkning på de aktiviteter, der er omfattet af Kommissionens indsatsområde. Dette resulterer i, at der afsættes flere investeringsressourcer til overensstemmelsestest, koordinering og støtteaktiviteter vedrørende de transeuropæiske projekter. Desuden kræver det yderligere hjælp til alternativ udvikling, udrulning og overvågning af alternative nationale løsninger samt forlænget vedligeholdelse af centrale komponenter i overgangsperioderne.

De fleste medlemsstater gør gradvise og stabile fremskridt med de udviklingsprojekter, de har ansvar for, dog skrider arbejdet i nogle projekter frem i et langsommere tempo end oprindeligt planlagt, og nogle projekter ikke i tilstrækkelig grad har udnyttet de forlængede frister, der blev givet med arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen i 2023. Som følge heraf blev der rapporteret forsinkelser ud over de lovbestemte frister eller undtagelsesfristerne i visse nationale og transeuropæiske projekter. 

De fleste medlemsstater har gjort betydelige fremskridt i udviklingen af de transeuropæiske systemer, og flere har bestræbt sig på at få deres systemer indført inden udgangen af 2023 inden for de oprindelige frister og i overensstemmelse med de indrømmede undtagelser. I nogle medlemsstater er der dog stadig forsinkelser i 2024, hvilket resulterer i, at udrulningsplanerne skubbes til slutningen af eller ud over tidsplanen for udrulning. Kommissionen har opfordret til nøje overholdelse af de nationale projektplaner med henblik på en rettidig indførelse.

Medlemsstaterne gav en række begrundelser for forsinkelserne, hvoraf de fleste går igen. De omfatter mangel på finansielle og menneskelige ressourcer, konkurrerende prioriteter og indbyrdes afhængighed mellem systemerne. Desuden anførte medlemsstaterne som begrundelse, at de nationale IT-infrastrukturer ikke kunne håndtere projekternes tekniske krav, kapacitetsproblemer hos kontrahenterne og afhængighed af andre interessenter. Desuden bidrager andre faktorer til forsinkelserne såsom langvarige overensstemmelsestest, handelsoperatørernes parathed, forsinkede eller mislykkede udbud, besværlige offentlige udbudsprocedurer, problemer med forvaltning og kompleks systemintegration.

For så vidt angår de nationale indførsels- og importprojekter blev det skitseret i de tidligere rapporter og i afsnit 4.2, at medlemsstaterne indgav formelle anmodninger om undtagelser vedrørende forsinkelser af de nationale projekter ud over de lovbestemte frister, og at fristen blev forlænget til den 31. december 2023 12 .

Oplysningerne i figur 4 viser, at følgende medlemsstater er forsinkede med et eller flere projekter: AT, CZ, DK, GR, og i nogle medlemsstater er en yderligere opgradering af systemerne nødvendig for at opnå fuld tilpasning til EU-toldkodeksen.

Hvad angår de transeuropæiske projekter nærmere beskrevet i afsnit 4.2 , og som det fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, har flere medlemsstater underrettet Kommissionen om følgende forsinkelser:

·Med henblik på gennemførelsen af særlige procedurer – komponent 1 angav følgende medlemsstater en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen: AT, CY, DK, FI, FR, GR, HU, IT, LT, LU, MT, PT, RO, SE, and SK. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.3 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af ICS2 – fase 3 har følgende medlemsstater en planlagt/faktisk driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 13 : DK, FI, LU, MT og RO. Yderligere oplysninger findes i afsnit 4.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af CCI – fase 1 angav følgende medlemsstater en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 14 : AT, CY, CZ, DK, GR, FI, HU, IE, MT, NL, PT, SE, SI og SK. Desuden har FI, PT og SK anmodet om en undtagelse. For CCI – fase 2 angav BE, CZ, DE, FI, GR, NL og PL en planlagt/faktisk driftsdato, der ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Desuden har PT og SK anmodet om en undtagelse. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.5 og 4.4 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·For gennemførelsen af NCTS – fase 5 har AT, BE, CY, DK, ES, FI, FR, GR, HU, LT, MT, NL, PL, PT, RO, SE og SK en planlagt/faktisk driftsdato for de centrale funktionaliteter, som ligger senere end fristen for dette trin 1 i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 15 . Alle medlemsstater udrullede dog systemet senest den 21. januar 2025, og det markerede afslutningen på overgangsperioden. . Det er et meget vigtigt resultat i gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. For de ikkecentrale funktioner har nogle få medlemsstater forsinkelser, men dette påvirker ikke funktionen af det nye NCTS – fase 5, da der ikke er nogen direkte sammenkobling med andre medlemsstaters systemer.

·For NCTS – Fase 6 har GR, PL og RO indberettet en planlagt/faktisk driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Dette projekt skal ses i sammenhæng med ICS2 – version 3. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.7 og 4.5 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·Til gennemførelse af AES – komponent 1 har følgende medlemsstater en planlagt/faktisk driftsdato for de centrale funktioner, som ligger senere end fristen for dette trin 1 i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 16 : AT, BE, CY, GR, HU, LU, MT, PL, PT, RO, SE, FR og SK.

Vigtigere er dog den endelige idriftsættelsesdato for AES den 2. december 2024, som fastsat i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen, med overgangsregler gældende indtil den 11. februar 2025. Nogle få medlemsstater rapporterede om problemer, der kunne føre til en meget kort forsinkelse (PT, MT, HU og AT). Imidlertid rapporterede to medlemsstater (FR og GR) om et mere væsentligt problem, idet de på trods af alle trufne foranstaltninger ikke kunne idriftsætte deres komponent til tiden og stod over for alvorlige forsinkelser. Derfor er den fulde idriftsættelse af det nye AES-system blokeret, og de øvrige medlemsstater og de europæiske virksomheder er tvunget til at acceptere en forlænget overgangsperiode.

I lyset af forsinkelserne i gennemførelsen af AES blev Kommissionen anmodet om at opretholde den centrale meddelelseskonverter indtil udgangen af 2025 for at sikre forretningskontinuitet og undgå forstyrrelser i handelsstrømmene. Dette betød en de facto-forlængelse af overgangsperioden. For at få retligt grundlag for denne forlængelse foreslog Kommissionen en lovændring af gennemførelsesforordningen vedrørende EU-toldkodeksen om den tekniske tilrettelæggelse af elektroniske systemer (IRTA). Dette ændringsforslag blev sat til afstemning den 7. februar 2025 og vedtaget i marts 2025 og giver mulighed for at videreføre overgangsforanstaltningerne for eksport og udførsel i en forlænget periode frem til den 14. december 2025, mens fristen for medlemsstaterne fortsat vil være som fastsat i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen.

For AES – komponent 2 har GR, FI, MT og FR angivet en planlagt/faktisk driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.8 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af GUM – fase 2 angav følgende medlemsstater en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen 17 : GR, FI, DE og FR. Yderligere oplysninger findes i afsnit 4.1 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

·For gennemførelsen af PoUS – fase 2, som er sammenkoblet med EMSWe, følger projektet tidsplanen set fra et toldperspektiv, men der kan være mulige forsinkelser vedrørende tilgængeligheden af de nationale maritime enstrengede systemer hos medlemsstaternes søfartsmyndigheder.

Kommissionen analyserer og overvåger meget nøje situationen i forbindelse med ovennævnte projekter og træffer foranstaltninger til at øge sin støtte – se afsnit 4.4 nedenfor.

4.4Afhjælpende foranstaltninger

Medlemsstaterne skitserede de forskellige afhjælpende foranstaltninger, der har til formål at håndtere (potentielle) forsinkelser og sikre overholdelse af de lovbestemte frister. Disse foranstaltninger omfatter optimering af ressourceallokering, indførelse af agile metoder, implementering af integrerede systemløsninger og styrkelse af koordineringen med kontrahenterne for at forbedre effektiviteten og styrke samarbejdet. Andre medlemsstater planlægger at forbedre organisationsstrukturerne, strømline processerne og forbedre planlægningen for at forbedre projektstyringen og beslutningstagningen. Der blev henvist til disse foranstaltninger i forbindelse med både nationale og transeuropæiske projekter.

I lyset af disse forsinkelser fra medlemsstaternes side har Kommissionen øget sin støtte til medlemsstaterne gennem en række foranstaltninger.

For det første har Kommissionen forbedret tilsynet med og overvågningen af IT-programmet for EU-toldkodeksen ved at øge hyppigheden af statusrapporter og afholde bilaterale møder og missioner på direktørniveau med hver medlemsstat. Gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er også konsekvent blevet sat på dagsordenen for de møder og missioner, der afholdes af generaldirektøren, samt på plenarmøder på højt plan med medlemsstaternes generaldirektører, såsom i Toldpolitikgruppen. Medlemsstaterne blev opfordret til at træffe afbødende foranstaltninger.

Kommissionen fortsatte med at anvende en flerårig strategisk plan for toldområdet (MASP-C) baseret på MASP-C rev. 2023 og arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 til at overvåge fremskridt og projektmilepæle samt til at identificere forsinkelser på et tidligt tidspunkt. Oversigten fremlægges hvert kvartal for medlemsstaterne i ECCG, som mødes sammen med handelsoperatørerne.

Endvidere fastsætter Kommissionen midlertidige milepæle såsom i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen og MASP-C rev. 2023 for at sikre en gnidningsløs indførelse af de decentraliserede transeuropæiske systemer og undgå yderligere omkostninger.

For det andet har Kommissionen styrket sin bistand til medlemsstaterne med henblik på at udvikle transeuropæiske systemer ved at anlægge en fleksibel og iterativ tilgang til udvikling og indførelse af EU-toldkodeksens elektroniske systemer. Denne metode, som omfatter prototypefremstilling, hurtig problemløsning og en afbalanceret arbejdsbyrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, forbedrer systemkvaliteten og fremmer konkrete fremskridt. Denne tilgang er blevet godt modtaget af medlemsstaterne og handelsoperatørerne.

Desuden har Kommissionen etableret en mekanisme for samarbejde mellem interessenter lige fra projekternes start for at forbedre kvaliteten af de forberedende aktiviteter, undgå problemer med beslutningstagningen og sikre gennemsigtighed gennem regelmæssig ajourføring af projekter.

Kommissionen fortsatte også med at koordinere og overvåge programmerne for de enkelte transeuropæiske systemer, som kræver en betydelig indsats fra medlemsstaternes side for at udvikle de nationale komponenter.

Yderligere oplysninger om de aktiviteter, der er gennemført for ICS2, NCTS – fase 5 og AES:

·For det transeuropæiske system ICS2 fortsatte Kommissionen med forskellige midler med at yde støtte til medlemsstaterne og de økonomiske aktører i deres udviklingsaktiviteter for ICS2 – Release 3. Dette omfattede afholdelse af dedikerede webinarer, assistance gennem ofte stillede spørgsmål og koordinering af plenarmøder for at sikre, at projektplanerne er i overensstemmelse med Kommissionens milepæle for IT-leverancer. Endelig blev kommunikationskampagner, onlinekurser og dokumentation gjort tilgængelige i det offentlige CIRCABC-bibliotek.

·Med henblik på de transeuropæiske systemer NCTS – fase 5 og AES fortsatte Kommissionen med "koordineringsprogrammet for nationale forvaltninger" for at støtte medlemsstaterne i udviklingen og indførelsen af deres nationale komponenter. Programmet er blevet udvidet for at overvåge medlemsstaternes og handelsoperatørernes overgang til NCTS – fase 5 og AES-systemerne, overvåge den operationelle kontinuitet under overgangen og fremme et tættere samarbejde med medlemsstaterne. Aktiviteterne omfatter en særlig helpdesk, afholdelse af virtuelle møder for at mindske risikoen for forsinkelser i medlemsstaterne, formidling af ajourført information til handelssamfundet og regelmæssig rapportering til Gruppen vedrørende elektronisk told og Toldpolitikgruppen. Siden første kvartal 2021 har Kommissionen desuden udsendt kvartalsvise konsoliderede statusrapporter om overgangen til de nye systemer, som indeholder centrale resultatindikatorer for varslingsmekanismen for tidlig opdagelse.

Inspireret af overvågnings- og koordineringsprogrammerne for de øvrige transeuropæiske projekter øgede Kommissionen sine aktiviteter for nøje at overvåge medlemsstaternes fremskridt med udviklingen af de nationale komponenter til CCI-projektet og indførte en kvartalsvis konsolideret statusrapport fra første kvartal 2024. Desuden fortsatte Kommissionens dedikerede CCI-forretningsteam indsatsen for at besvare medlemsstaternes spørgsmål om import og forenklinger ved import såsom centraliseret toldbehandling. Derudover blev der afholdt regelmæssige tekniske møder hver eller hver anden uge samt feedbackmøder om overensstemmelsestests.

For det tredje indhentede Kommissionen input fra medlemsstaterne om deres begrænsninger og den nødvendige støtte til at mindske risikoen. Medlemsstaterne gav i undersøgelsen udtryk for, at de bilaterale møder på direktørniveau og den tekniske dialog med GD TAXUD havde været til stor nytte. De vurderede, at de tekniske webinarer og informationsudvekslingsaktiviteter fra Kommissionen havde været til stor nytte. Nogle foreslog yderligere operationelle retningslinjer og kurser, vejledning til økonomiske aktører samt bistand med erhvervsstøtte og ekspertise, hvilket Kommissionen derefter fulgte op på i 2024.

For det fjerde blev manglen på en passende finansiering, ud fra resultaterne af undersøgelsen og de bilaterale drøftelser med medlemsstaterne, ofte anført som en af årsagerne til forsinkelser. Kommissionens meddelelse om den nye indkaldelse af forslag til finansiering under instrumentet for teknisk støtte (TSI) 2025 har til formål at øge medlemsstaternes opmærksomhed på muligheden for at få støtte til den digitale omstilling af EU-toldkodeksen.

For det femte deltog tre medlemsstater (FR, MT og GR) i et pilotprojekt, som Kommissionen iværksatte i samarbejde med et konsulentfirma ved udgangen af 2023 for at imødekomme medlemsstaternes specifikke behov i den daglige forvaltning af EU-toldkodeksens digitale program. Disse medlemsstater rapporterede i 2024, at den indsigt og de anbefalinger, de havde fået, var meget nyttige for at få en bedre forståelse af problemerne, og hvordan de kan håndteres, og dermed undgå yderligere forsinkelser.

Endelig fortsatte Kommissionen arbejdet med at indsamle erfaringer og bedste praksis vedrørende udvikling af de digitale projekter. Med henblik herpå blev oplysningerne indsamlet gennem den undersøgelse, der blev gennemført i 2024, og resultaterne blev indføjet i afsnit 1.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

I takt med at vi sigter mod udgangen af 2025, er medlemsstaterne blevet anmodet om at sikre fristerne i det nye arbejdsprogram for EU-toldkodeksen. Der er kun et år tilbage til fuld IT-gennemførelse af EU-toldkodeksen. Der er behov for en ekstraordinær indsats og øjeblikkelig handling for at undgå forsinkelser og sikre forretningskontinuitet i forbindelse med de transeuropæiske systemer. I overensstemmelse med EU-retten har Kommissionen indledt en formel korrespondance med de medlemsstater, hvor der er forsinkelser i implementeringen af IT-systemerne.

Kommissionen yder støtte på mange måder, som vist ovenfor, men ansvaret for at udvikle og implementere de nationale komponenter og systemer ligger hos medlemsstaterne. Rollefordelingen er blevet defineret og aftalt med alle interessenter lige fra starten og bør respekteres i hele projektets levetid.

4.5Status for udvidelseslandene

De fremtidige EU-udvidelseslande og andre kontraherende parter til konventionen om fælles forsendelse (CTC) skal tage hensyn til overgangen til de opgraderede elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen, samt de nye IT-tilgange, der er indført med reformforslaget.

Kommissionen overvåger ikke systematisk fremskridtene hen imod fuldt ud elektroniske systemer i kandidatlandene som led i rapporteringsforpligtelsen i henhold til artikel 278a i EU-toldkodeksen. Som led i udvidelsesstrategien, herunder associeringsaftalerne med EU, er udviklingen af landenes IT-systemer til støtte for tilpasningen til EU's toldlovgivning et centralt element i de regelmæssige vurderinger, som EU foretager.

Kandidatlandene skal gradvist tilslutte sig eller indføre EU-toldkodeksens systemer i løbet af processen frem mod tiltrædelse af EU's toldområde. Afhængigt af den planlagte tiltrædelsesdato kan de også være forpligtet til at opfylde funktionerne vedrørende det fremtidige EU-tolddatacenter, der foreslås i toldreformpakken.

I fremtiden vil det, som led i forberedelserne til udvidelsen med kandidatlandene, være nødvendigt regelmæssigt at gennemføre flere centrale aktiviteter. Disse omfatter rapportering om den digitale implementering og deltagelse i overensstemmelsesprøvning for at sikre interoperabilitet mellem landenes nationale systemer og medlemsstaternes samt EU's systemer. Desuden vil EU regelmæssigt skulle vurdere systemernes ydeevne.

5.Resumé af forvaltningen og konklusioner

Gennemførelsen af EU-toldkodeksen har været et samarbejdsprojekt, der har været præget af et stærkt engagement fra alle interessenter, siden arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen første gang blev vedtaget i 2014.

Ved udarbejdelsen af denne rapport analyserede Kommissionen nøje de data om opnåede fremskridt, der blev indsamlet i 2024, og konstaterede betydelige fremskridt fra medlemsstaternes side hen imod målet for 2025. Dette fælles engagement førte til betydelige fremskridt i EU-toldkodeksens program for digital implementering i 2024, hvor der blev foretaget en vellykket udrulning af Garantistyringssystemet (GUM), ICS2 version 3, PoUS fase 1 og NCTS fase 5.

På trods af disse resultater har nogle af medlemsstaterne dog fortsat problemer med at overholde visse projektfrister, især vedrørende importområdet (NIS, TS, CCI) og eksportområdet (AES). De forsinkelser, der ses i nogle medlemsstater, har en negativ indvirkning på de øvrige interessenter, hvilket begrænser fordelene og medfører yderligere omkostninger for Kommissionen, andre medlemsstater og de europæiske virksomheder. For medlemsstater, der endnu ikke har indført det opgraderede NIS, modtager Kommissionen endnu ikke alle de data, der er nødvendige for at udføre Kommissionens overvågningsopgaver. For CCI er der en indvirkning på de europæiske erhvervsdrivende, da udrulningen og fordelene for virksomhederne kun vil være tilgængelige, hvis begge involverede medlemsstater (hvor virksomheden er etableret, og hvor virksomheden frembyder varerne) har indført den nationale CCI-komponent. For AES er der en indvirkning på andre medlemsstater, da en indirekte eksport, der påbegyndes i én medlemsstat, kræver bekræftelse af udpassage i en anden medlemsstat, så virksomhederne kan få bevis for udpassage og få tilbagebetalt moms. Derfor skal begge medlemsstater kunne kommunikere i det samme system.

Det er fortsat afgørende, at alle interessenter opretholder deres indsats og afsætter de nødvendige ressourcer for at opfylde den endelige frist i 2025, da yderligere forsinkelser fortsat vil have afsmittende virkninger på andre medlemsstater og forstyrre den ensartede operationelle ramme, der er tiltænkt at gavne alle økonomiske aktører på lige vilkår. Det indebærer langvarige og øgede krav til ressourcer til yderligere overensstemmelsesprøvning, koordinering og udvidet systemvedligeholdelse fra Kommissionens, medlemsstaternes og de økonomiske aktørers side. Desuden spiller gennemførelsen af EU-toldkodeksens digitale systemer en central rolle med hensyn til beskyttelse af indtægter og bekæmpelse af illoyal eller ulovlig handel.

Sammenlignet med 2023 er medlemsstaternes indsats og resultater nu mere tydelige, og der ses stadigt mere forskelligartede fremskridt, nu hvor vi nærmer os det sidste år for gennemførelsen af EU-toldkodeksen. Forskellene understreger det presserende behov for en samlet og hurtig indsats for at sikre en fuldstændig digital omstilling i alle medlemsstater. Opretholdelse af momentum, håndtering af forsinkelser og overholdelse af frister er afgørende for at bevare forretningskontinuiteten og støtte de økonomiske operatører, efterhånden som Unionen bevæger sig mod et fuldt digitalt toldmiljø. Som det fremgår af grafen nedenfor, er meget af arbejdet allerede gennemført, og implementeringen skal være færdiggjort i indeværende år.

Figur 5 – Overblik over planen

Pr. 2024 har ca. 63 % af medlemsstaterne forsinkelser i CCI fase 1, mens der er rapporteret færre forsinkelser i andre komponenter såsom ICS2 version 3 og AES, som hver især berører højst 11 % af medlemsstaterne. Forskellene afspejler forskellige grader af parathed, og uden en vedvarende indsats kan forsinkelserne påvirke den fælles tidsplan for den fulde gennemførelse af EU-toldkodeksen ved udgangen af 2025.

For at nå denne vigtige milepæl skal alle interessenter nu øge deres fokus på og forpligtelse til at overholde de retlige tidsplaner for arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Sideløbende hermed har Kommissionen i overensstemmelse med EU-retten formelt korresponderet med de medlemsstater, hvor der ses forsinkelser. Kommissionen vil fortsætte sin tætte overvågning og støtte gennem sit engagement på både program- og projektniveau, suppleret med bilaterale udvekslinger og plenarmøder med medlemsstaterne.

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(2)

   Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet:

2019: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX%3A52019SC0434 ;

2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52020SC0339 ;

2021: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52021SC0382 ;

2022: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52023SC0029 .

2023: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM:2024:395:FIN .

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 54).

(4)

   Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2879 af 15. december 2023 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 202302879 af 22.12.2023, s. 1), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L_202302879 .

(5)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/512 af 13. marts 2025 om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (EUT L, 2025/512, 20.3.2025, s. 1), https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_impl/2025/512/oj .

(6)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen og oprettelse af Den Europæiske Unions Toldmyndighed og om ophævelse af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2023) 258 final).

(7)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/512 af 13. marts 2025 om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (EUT L, 2025/512, 20.3.2025, s. 1) https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_impl/2025/512/oj .

(8)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (SWD(2024) XX final).

(9)

   Som fastsat i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 vil NCTS – fase 5 være fuldt indført inden den 21. februar 2025. Overgangsperioden fra NCTS – fase 5 til NCTS – fase 6 forventes at ligge mellem den 1. marts 2025 og den 1. september 2025, og i samme periode vil ICS2 – fase 2 overgå til ICS2 – fase 3, hvilket muliggør synkronisering mellem begge systemer.

(10)

   Denne tidsplan omfatter ikke eksportkomponenten i det nationale system for særlige procedurer, hvor aktiviteten og planlægningen er tæt forbundet med AES.

(11)

   Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/235 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende underretning om et søgående skibs eller luftfartøjs ankomst (EUT L 32 af 3.2.2023, s. 220).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/234 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger til frembydelsesmeddelelser vedrørende varer, der føres ind i Unionens toldområde (EUT L 32 af 3.2.2023, s. 217).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/236 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende angivelser til midlertidig opbevaring af ikke-EU-varer, der frembydes for toldmyndighederne (EUT L 32 af 3.2.2023, s. 223).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/237 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende toldangivelsen for varer, der føres ind i Unionens toldområde, jf. artikel 158, 162, 163, 166, 167, 170-174, 201, 240, 250, 254 og 256 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 32 af 3.2.2023, s. 226).

(12)

   For andre transportformer end luftfart gælder undtagelserne for ankomstmeddelelse, frembydelsesmeddelelse og midlertidig opbevaring frem til den 29. februar 2024.

(13)

   I revisionen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 er udrulning af den fulde ICS2 – version 3 planlagt af alle medlemsstater til den 3. juni 2024. Udrulningen af ICS2 – version 3 er efter planen opdelt i tre trin: Trin 1 omfatter søtransportvirksomheder og transportvirksomheder, der anvender indre vandveje (hvor startdatoen for tidsintervallet for indførelse er den 3. juni 2024 og slutdatoen er den 4. december 2024). Trin 2 omfatter søfragtspeditører og transportvirksomheder, der anvender indre vandveje (hvor startdatoen for tidsintervallet for indførelse er den 4. december 2024 og slutdatoen er den 1. april 2025). Trin 3 omfatter vej- og jernbanetransportselskaber (hvor startdatoen for tidsintervallet for indførelse er den 1. april 2025 og slutdatoen er den 1. september 2025).

(14)

   I revisionen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 forventes slutdatoen for tidsintervallet for indførelse at være den 1. juli 2024.

(15)

   I revisionen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 forventes slutdatoen for tidsintervallet for indførelse af systemets centrale funktioner at være den 1. december 2023 og for de resterende funktioner den 2. december 2024. Senest den 2. december 2024 bør alle medlemsstater og erhvervsdrivende anvende NCTS – fase 5-systemet. Overgangsperioden forventes udløbet den 21. januar 2025.

(16)

   I revisionen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 forventes slutdatoen for tidsintervallet for indførelse af systemets centrale funktioner at være den 1. december 2023, udvikling af en harmoniseret grænseflade med EMCS den 13. februar 2024 og de resterende funktioner den 2. december 2024. Senest den 2. december 2024 bør alle medlemsstater og handelsoperatører anvende det automatiserede eksportsystem. Overgangsperioden forventes udløbet den 11.2.2025.

(17)

     I revisionen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen for 2023 forventes indførelsesdatoen for GUM – komponent 1 at være den 11. marts 2024, og for GUM – komponent 2 skal startdatoen for tidsintervallet for indførelse fastsættes af medlemsstaterne, idet den tidligst mulige indførelsesdato er den 11. marts 2024.