EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.7.2024

COM(2024) 347 final

2024/0205(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 10155/21 INIT, ST 10155/21 ADD1) af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2024) 197 final}

2024/0205 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 10155/21 INIT, ST 10155/21 ADD1) af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Efter indgivelsen af Luxembourgs nationale genopretnings- og resiliensplan den 30. april 2021 forelagde Kommissionen sit forslag til positiv vurdering for Rådet. Rådet godkendte den positive vurdering ved Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 2 . Den nævnte gennemførelsesafgørelse blev ændret den 17. januar 2023 3 .

(2)Den 16. maj 2024 forelagde Luxembourg Kommissionen en ændret national genopretnings- og resiliensplan, herunder et kapitel om REPowerEU, i overensstemmelse med artikel 21c i forordning (EU) 2021/241.

(3)Den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan indeholder en begrundet anmodning til Kommissionen om at ændre Rådets gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, da genopretnings- og resiliensplanen delvist ikke længere kunne opfyldes på grund af objektive omstændigheder. De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Luxembourg har forelagt, vedrører fire foranstaltninger.

(4)Den 14. juli 2023 rettede Rådet henstillinger til Luxembourg som led i det europæiske semester. Rådet henstillede til, at Luxembourg afvikler foranstaltningerne til energistøtte, sikrer en forsvarlig finanspolitik, bevarer nationalt finansierede offentlige investeringer og sikrer en effektiv absorption af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, fortsætter med at følge en mellemfristet finanspolitisk strategi med gradvis og holdbar konsolidering efter 2024, kombineret med investeringer og reformer, der fremmer højere bæredygtig vækst, nedbringer risici i forbindelse med boligmarkedet, sikrer pensionssystemets holdbarhed på lang sigt, øger indsatsen for effektivt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og forbedrer tilbuddene og ligheden i skoleuddannelsessystemet. Med hensyn til energi henstillede Rådet til, at Luxembourg mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, øge eltransmissionskapaciteten, lette tilladelsesprocedurerne og investere i energieffektivitet, støtter kommunerne i udviklingen af detaljerede lokale planer for vedvarende energi og fjernvarme- og fjernkølesystemer, fremmer elektrificering af transport og investerer i offentlig transport og styrker den politiske indsats med hensyn til færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

(5)Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af alle relevante landespecifikke henstillinger på tidspunktet for indgivelsen af den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan finder Kommissionen, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til henstillingerne fra 2023 om fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og henstillingen fra 2020 om afbødning af covid-19-krisens indvirkning på beskæftigelsen.

(6)Indgivelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan skete efter en høringsproces, der var gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer og med deltagelse af myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Sammendraget af høringerne blev forelagt sammen med den ændrede nationale genopretnings- og resiliensplan. I henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderede Kommissionen den ændrede genopretnings- og resiliensplans relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til nævnte forordning.

Ændringer baseret på artikel 21 i forordning (EU) 2021/241

(7)De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Luxembourg har forelagt på grund af objektive omstændigheder, vedrører fire foranstaltninger.

(8)Luxembourg har forklaret, at den ene foranstaltning, nemlig "Projekt "Neischmelz" i Dudelange – vedvarende energi", ikke længere kan gennemføres inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid på grund af uventede forsinkelser i bygge- og anlægsarbejdet, da der blev fundet en sjælden biotop på byggepladsen. Dette vedrører henholdsvis milepælene 1C-4, 1C-5 og 1C-6, mål 1C-7 og milepæl 1C-8 under komponent "1C – Forøgelse af udbuddet af bæredygtige offentlige boliger til overkommelige priser". Desuden er en anden foranstaltning, "Investering 2: Telemedicinløsning til fjernmedicinsk opfølgning af patienter" ikke længere opnåelig på samme måde på grund af manglende adgang til den oprindeligt planlagte proprietære IT-løsning og ændrede omstændigheder efter covid-19-krisens afslutning. Dette vedrører milepæl 1B-8 under komponent 1B: "Styrkelse af sundhedssystemernes modstandsdygtighed". På dette grundlag har Luxembourg anmodet om at fjerne investeringen under komponent 1C og ændre investering 2 under komponent 1B. Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9)Luxembourg har endvidere anmodet om at anvende de midler, der frigøres ved at fjerne investeringen under komponent 1C og ændre investering 2 under komponent 1B i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2021/241, nærmere bestemt et samlet beløb på 18 884 883 EUR, til at øge gennemførelsesniveauet for "Investering 2: Fremme af nulemission og aktiv mobilitet" under kapitlet om REPowerEU. Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)Luxembourg redegjorde for, at tre foranstaltninger bør ændres for at gennemføre bedre alternativer med det formål at indfri de oprindelige ambitioner. Det vedrører milepæl 3B-5 og 3B-6 under "Investering 2: Udvikling af MyGuichet – projekt 1/3 – virtuelle udnævnelser" og 3B-11 og 3B-12 under "Investering 3: eADEM" under komponenten "3B: Modernisering af den offentlige forvaltning". Med ændringerne udgår unødvendige oplysninger i beskrivelserne af foranstaltningerne, da de ikke bidrager til at opfylde målsætningerne for foranstaltningerne, og dermed mindskes den uberettigede administrative byrde.

(11)Kommissionen finder, at den begrundelse, som Luxembourg har fremført, berettiger ændringerne i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241.

Kapitlet om REPowerEU baseret på artikel 21c i forordning 2021/241

(12)Kapitlet om REPowerEU omfatter en ny reform og tre nye investeringer. Med reformen af "Den nationale biogasstrategi" reviderer Luxembourg ordningen vedrørende støtte til el- og biogasproduktion, og reformen bidrager til målet om at øge produktion og udbredelse af bæredygtigt biometan. Investering 1 er en finansiel støtteordning til energirenovering og byggeprojekter til opførelse af boliger. Målet med investeringen er at øge energieffektiviteten i bygninger og øge andelen samt fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Investering 2 er en finansiel støtteordning vedrørende køb af nulemissionskøretøjer og cykler, og den bidrager til målet om at støtte nulemissionstransport. Investering 3 er en finansiel støtteordning for virksomheder, der installerer solcelleanlæg til eget forbrug, og formålet er at fremme udbredelsen af vedvarende energi. Udbredelsen af vedvarende energi og øget energieffektivitet bidrager til at mindske sårbarheden i de kommende vintre.

(13)Kommissionen har vurderet den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i forhold til de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241.

(14)Fordelingen af milepæle og mål under trancherne bør ændres for at tage højde for den nye tildeling vedrørende REPowerEU, den ændrede plan og den vejledende tidsplan, som Luxembourg har forelagt.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(15)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.1 i bilag V til samme forordning udgør den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(16)Den oprindelige genopretnings- og resiliensplan udgjorde en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion (A-rating) på den økonomiske og sociale situation på det pågældende tidspunkt og bidrog på passende vis til alle de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(17)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, dækker fortsat på en omfattende måde de seks søjler og indeholder et betydeligt antal komponenter, der understøtter mere end én søjle. På trods af de investeringer, der udgår af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan på grundlag af artikel 21 i forordning (EU) 2021/241, modsvarer rækken af foranstaltninger i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, målsætningerne for genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved nævnte forordning ("faciliteten") med en passende overordnet balance mellem søjlerne som følge af foranstaltninger, der er igen er medtaget i kapitlet om REPowerEU i henhold til nævnte forordnings artikel 21c, stk. 3. Foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU bidrager navnlig til søjlerne grøn omstilling, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt social og territorial samhørighed.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(18)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i samme forordnings bilag V forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er rettet til Luxembourg, herunder finansielle aspekter heraf, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(19)Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af alle relevante landespecifikke henstillinger som led i det europæiske semester 2024 finder Kommissionen, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til henstillingen fra 2023 om fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi og henstillingen fra 2020 om afbødning af covid-19-krisens indvirkning på beskæftigelsen.

(20)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Luxembourg inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig vedrørende boligmarkedet, beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere, bæredygtig transport og de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

(21)Kapitlet om REPowerEU omhandler de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedrørende energipolitik og den grønne omstilling. Navnlig foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU – reformen af rammen for bæredygtig biogas og investeringer vedrørende finansiel støtte til energieffektivitet og projekter vedrørende vedvarende energi i boliger, nulemissionsmobilitet og små solcelleanlæg – imødekommer direkte henstilling 4 fra 2023 om behovet for at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer, de særlige dele om investering i energieffektivitet og fremme af elektrificering af transport.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(22)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.3 i bilag V til samme forordning forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke Luxembourgs vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle modstandsdygtighed, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(23)Vurderingen af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.3 i bilag V til samme forordning viser, at den oprindelige genopretnings- og resiliensplan forventes at have stor indvirkning med hensyn til at styrke vækstpotentialet, jobskabelsen og den økonomiske, sociale og institutionelle modstandsdygtighed (A-rating).

(24)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan omfatter fortsat betydelige investeringer og reformer for at afhjælpe sårbarhederne i økonomien og den økonomiske samhørighed. Dette omfatter en reform for at forbedre adgangen til boliger, reformer og investeringer vedrørende et mere effektivt sundhedssystem, foranstaltninger for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning.

(25)Den sociale samhørighed styrkes gennem opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger, navnlig investeringer rettet mod ældre arbejdstagere, og afhjælpning af mangler i adgangen til sundhedspleje, og dermed bidrager tiltagene til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(26)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.4 i bilag V til samme forordning forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 4 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade).

(27)Ændringerne af foranstaltningerne i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan har ikke nogen indvirkning på vurderingen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade", og vurderingen er fortsat den samme.

(28)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, vurderes at være i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" efter den metode, der er fastsat i den tekniske vejledning i Kommissionens meddelelse (2021/C58/01). Det konkluderes i vurderingen, at der for alle nye foranstaltninger i kapitlet om REPowerEU enten ikke er risiko for væsentlig skade, eller der, hvis der konstateres en risiko, foretages en mere detaljeret vurdering, der viser, at der ikke er tale om væsentlig skade. Hvor det er nødvendigt, indgår kravene om overholdelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i beskrivelsen af en foranstaltning.

Bidrag til REPowerEU-målene

(29)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra da), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.12 i bilag V til samme forordning forventes kapitlet om REPowerEU i vid udstrækning (rating A) effektivt at bidrage til energisikkerhed, diversificering af Unionens energiforsyning, en øget udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet, en øget energilagringskapacitet eller den nødvendige mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030.

(30)Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bidrage effektivt til energieffektivitet, udbredelse af vedvarende energi og nulemissionstransport. Reformen af strategien for bæredygtig biogas understøtter målsætningen om at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtig biomethan. Investeringen i energirenovering af boliger har til formål at øge energieffektiviteten i bygninger og øge andelen samt fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Udbredelsen af vedvarende energi er også målsætningen for investeringen i solcelleanlæg i virksomheder til eget forbrug. Investeringen vedrørende finansiel støtte til personer, der køber nulemissionskøretøjer, bidrager til målsætningen om at støtte nulemissionstransport. 

(31)Kapitlet om REPowerEU er i overensstemmelse med Luxembourgs forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne. Foranstaltningerne vedrørende bæredygtige boliger og bæredygtig transport styrker de foranstaltninger, der er inkluderet i den oprindelige genopretnings- og resiliensplan.

(32)Kapitlet om REPowerEU omhandler også behovet for at diversificere væk fra fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, således at Luxembourgs energiforsyningssikkerhed øges.

Foranstaltninger med en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande

(33)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra db), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.13 i bilag V til samme forordning forventes foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU i høj grad (A-rating) at have en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. 

(34)Kapitlet om REPowerEU bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed, herunder ved at tage fat på de udfordringer, som Kommissionen udpegede i den seneste behovsvurdering, i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 21c, stk. 3, under hensyntagen til det finansielle bidrag, der er til rådighed for Luxembourg. Foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU bidrager til at mindske Luxembourgs afhængighed af importeret energi og fossile brændstoffer ved at udvikle yderligere kapacitet inden for vedvarende energi. Kapitlet om REPowerEU bidrager også til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og nedbringe energiefterspørgslen ved at yde støtte til energirenovering af boligejendomme og yderligere muliggøre bæredygtig transport.

(35)De samlede anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger udgør i alt 94 mio. EUR, hvilket svarer til 53 % af de anslåede omkostninger i kapitlet om REPowerEU og dermed mere end det vejledende mål på 30 %.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(36)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), og kriterium 2.5 i bilag V til forordning (EU) 2021/241 indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, foranstaltninger, der i vid udstrækning (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 80,1 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling og 90,3 % af de samlede anslåede omkostninger til foranstaltninger i kapitlet om REPowerEU beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2021/241 er den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i overensstemmelse med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan 2021-2030 og udkastet til ajourføring heraf fra 2023.

(37)De ophævede og ændrede foranstaltningers indvirkning på genopretnings- og resiliensplanens overordnede ambition vedrørende den grønne omstilling er begrænset, da tildelingen vedrørende den ophævede foranstaltning anvendes til foranstaltninger under kapitlet om REPowerEU. Kapitlet om REPowerEU udgør et væsentligt bidrag til yderligere at støtte Luxembourgs grønne omstilling, da alle nye reformer og investeringer bidrager til dette mål. Reformen og investeringerne har til formål at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, øge energieffektiviteten, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og støtte nulemissionstransport.

(38)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, bidrager fortsat i høj grad til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, samt til at nå Unionens klimamål for 2030 og samtidig opfylde målet om EU-klimaneutralitet senest i 2050.

Bidrag til den digitale omstilling

(39)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.6 i bilag V til samme forordning indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan foranstaltninger, der i høj grad bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale målsætninger omfatter et beløb, der svarer til 37,5 % af den ændrede genopretnings- og resiliensplans samlede tildeling, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VII til nævnte forordning.

(40)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan bidrager fortsat væsentligt til den digitale omstilling gennem flere investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning og sundhedspleje og gennem udvikling af ultrasikker kommunikationsinfrastruktur baseret på kvanteteknologi.

Varig indvirkning

(41)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.7 i bilag V til samme forordning forventes den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i vid udstrækning (A-rating) at få varig indvirkning i Luxembourg.

(42)Vurderingen af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.7 i bilag V til samme forordning viste, at den oprindelige genopretnings- og resiliensplan forventedes i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning i Luxembourg.

(43)Den ændrede genopretnings- og resiliensplan fokuserer fortsat på innovative og bæredygtige økonomiske aktiviteter med et betydeligt udnyttelsespotentiale. Kapitlet om REPowerEU forventes ud over de eksisterende foranstaltninger også at have varige positive virkninger på Luxembourgs økonomi og yderligere fremme landets grønne omstilling. Investeringerne i vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering af transporten forventes med varig effekt at nedbringe drivhusgasemissionerne og afhængigheden af fossile brændstoffer. Reformen vil have en varig indvirkning, da rammebetingelserne for bæredygtig biogasproduktion forbedres.

Overvågning og gennemførelse

(44)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.8 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(45)Vurderingen af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.8 i bilag V til samme forordning viste, at den oprindelige genopretnings- og resiliensplan var tilstrækkelig (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(46)Arten og omfanget af de foreslåede ændringer af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan har ingen indvirkning på den tidligere vurdering af den effektive overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. I særdeleshed er de milepæle og mål, der ledsager de ændrede foranstaltninger, herunder milepælene og målene i kapitlet om REPowerEU, klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer for disse milepæle og mål er relevante, acceptable og robuste. Milepælene og målene er også relevante for foranstaltninger, der allerede er gennemført, og som er støtteberettigede i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241. Det er nødvendigt med en tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle og mål over tid, hvis en betalingsanmodning skal kunne begrundes.

Omkostninger

(47)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.9 i bilag V til samme forordning er begrundelsen i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, for planens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og i overensstemmelse med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(48)Med henblik på vurdering af omkostningerne i den reviderede plan er Luxembourgs begrundelse for omfanget af ændringer i omkostningerne i genopretnings- og resiliensplanen i rimeligt omfang plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med de forventede nationale økonomiske og sociale virkninger.

(49)Med hensyn til foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU viser vurderingen af omkostningsoverslagene og støttedokumenterne, at de fleste omkostninger er rimelige og plausible. Der blev fremlagt dokumentation for de samlede omkostninger i forbindelse med de nye foranstaltninger. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og de står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning. 

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(50)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.10 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 5 .

(51)I den oprindelige vurdering blev det konkluderet, at de kontrol- og revisionsordninger, som Luxembourg havde foreslået, var tilstrækkelige (A-rating) i henhold til kriterium 2.10 i bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten – med forbehold af rettidig opfyldelse af to milepæle vedrørende et datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og færdiggørelse af gennemførelsen af yderligere procedurer til beskyttelse af EU's finansielle interesser, som blev vurderet positivt med forbehold af en forpligtelse under godkendelsen af den første betalingsanmodning. Direktoratet for økonomiske og budgetmæssige anliggender under finansministeriet har det overordnede ansvar for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen og er på vegne af alle gennemførelsesorganer ansvarligt for de operationelle og administrative aspekter af genopretnings- og resiliensplanen. Revisionsmyndigheden for genopretnings- og resiliensfaciliteten, finansinspektoratet (IGF), er ansvarlig for at foretage systemrevisioner for at verificere, at kontrolsystemet fungerer effektivt, samt revisioner af operationer for at sikre opfyldelsen af milepæle og mål. 

(52)Siden den oprindelige vurdering har Kommissionen haft adgang til oplysninger om den faktiske gennemførelse af Luxembourgs revisions- og kontrolsystem. Dette omfatter resultaterne af den revision af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, som Kommissionen foretog i Luxembourg.

(53)På baggrund af disse oplysninger mener Kommissionen, at det interne kontrolsystem vedrørende Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan generelt er tilstrækkeligt. Luxembourg har a) revideret procedurerne for interessekonflikter, afsløring af uregelmæssigheder, overvågning af udgifter, dobbeltfinansiering, offentlige udbud og tilskud og b) ajourført koordineringsorganets interne procedurer på baggrund af de bemærkninger, der blev fremsat under revisionerne, for at gøre dem mere hensigtsmæssige og proportionale med beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Endvidere har Luxembourgs revisionsorgan revideret sin revisionsstrategi.

Sammenhæng i genopretnings- og resiliensplanen

(54)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.11 i bilag V til samme forordning indeholder den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(55)Ifølge vurderingen af den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.11 i bilag V til samme forordning, indeholder den oprindelige genopretnings- og resiliensplan i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(56)Ændringerne af de eksisterende komponenter i genopretnings- og resiliensplanen ændrer ikke genopretnings- og resiliensplanens overordnede sammenhæng, idet der tages hensyn til den måde, hvorpå foranstaltningerne er gensidigt forstærkende og komplementære. Det supplerende kapitel om REPowerEU er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er truffet i henhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan for at støtte den grønne omstilling, og styrker yderligere ambitionen for foranstaltningerne vedrørende bæredygtige boliger og elektrificering af transport. Kapitlet om REPowerEU indeholder en konsekvent sammensætning af en reform og tre investeringer, der gensidigt styrker og supplerer hinanden.

Høringsproces

(57)Luxembourg har gennemført yderligere høringer af interessenter i forbindelse med ændringen af genopretnings- og resiliensplanen og som forberedelse til udarbejdelsen af kapitlet om REPowerEU med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

Positiv vurdering

(58)Efter Kommissionens positive vurdering af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, med konstateringen af, at planen på tilfredsstillende vis opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i forordning (EU) 2021/241, i overensstemmelse med samme forordnings artikel 20, stk. 2, og bilag V hertil, bør man fastsætte de reformer og investeringsprojekter, der er nødvendige for gennemførelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansielt bidrag

(59)De anslåede samlede omkostninger til den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU vedrørende Luxembourg, beløber sig til 241 100 776 EUR. Da de anslåede samlede omkostninger i den ændrede genopretnings- og resiliensplan er højere end det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Luxembourg, bør det finansielle bidrag, der beregnes i overensstemmelse med artikel 11, og som tildeles til Luxembourgs ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU, være lig med det samlede beløb for det finansielle bidrag, der er til rådighed for Luxembourgs ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder kapitlet om REPowerEU. Dette beløb er på 82 670 643 EUR.

(60)I henhold til artikel 21a, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 indgav Luxembourg den 16. maj 2024 en anmodning om tildeling af de indtægter, der er omhandlet i artikel 21a, stk. 1, i nævnte forordning, og som deles mellem medlemsstaterne på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i metoden i bilag IVa til forordning (EU) 2021/241. De anslåede samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra b)-f), og som indgår i kapitlet om REPowerEU, er på 176 746 699 EUR. Da dette beløb er højere end den tildelingsandel, der er til rådighed for Luxembourg, bør den supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte, der er til rådighed for Luxembourg, være lig med tildelingsandelen. Dette beløb er på 29 955 009 EUR.

(61)Desuden indgav Luxembourg den 28. februar 2024 i overensstemmelse med artikel 4a i forordning (EU) 2021/1755 6  en begrundet anmodning om at overføre alle de resterende foreløbige tildelinger fra midlerne fra brexittilpasningsreserven til faciliteten, hvilket beløber sig til 128 475 124 EUR. Dette beløb bør stilles til rådighed til støtte for reformer og investeringer under kapitlet om REPowerEU som supplerende ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

(62)Luxembourg bør i alt modtage et samlet finansielt bidrag på 241 100 776 EUR.

(63)Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Luxembourg bør derfor ændres tilsvarende. Af klarhedshensyn bør bilaget til denne gennemførelsesafgørelse udskiftes fuldstændigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelsen af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Luxembourgs ændrede genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål, de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse."

2) Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Luxembourg i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 241 100 776 EUR 7 . Dette bidrag omfatter:

a)et beløb på 76 625 886 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022

b)et beløb på 6 044 757 EUR, som stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023

c)et beløb på 29 955 009 EUR 8 i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 6, i forordning (EU) 2021/241 udelukkende til foranstaltninger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 21c, med undtagelse af foranstaltninger omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a)

d)et beløb på 128 475 124 EUR, der overføres fra brexittilpasningsreserven til faciliteten.

2. Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Luxembourg i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Et beløb på 12 136 030 EUR stilles til rådighed som forfinansiering i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) 2021/241.

Forfinansieringen og trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed."

3) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse:

Artikel 2
Adressat

Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)    ST 10155/21, ST 10155/21 ADD 1.

(3)    ST 16022/22.

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1).

(7)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Luxembourgs forholdsmæssige andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

(8)    Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Luxembourgs forholdsmæssige andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i bilag IVa til nævnte forordning.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.7.2024

COM(2024) 347 final

BILAG

til

forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 10155/21 INIT, ST 10155/21 ADD1) af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2024) 197 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER UNDER GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1.Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT 1A: Kvalificering, opkvalificering og omskoling

Komponenten færdigheder, omskoling og opkvalificering i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan er samtidig en reaktion på den kriserelaterede stigning i arbejdsløsheden, den langvarige udfordring med manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet og den stadig mere udbredte anvendelse af telearbejde, hvilket medfører organisatoriske ændringer og en stærkere efterspørgsel, hovedsagelig efter digitale færdigheder. Et uddannelsesprogram, FutureSkills, giver jobsøgende færdigheder med et særligt mål for jobsøgende i alderen 45 år og derover. En supplerende reform skal munde ud i en handlingsplan for uddannelse, der fastlægger uddannelsesforløb ("kompetencebroer"), og som er udformet med henblik på at tilvejebringe de færdigheder, der er mest nødvendige i fremtiden.

Komponenten bidrager til at adressere den landespecifikke henstilling 1 fra 2019 om at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, landespecifik henstilling 3 fra 2019 om at stimulere udviklingen af færdigheder og den landespecifikke henstilling 2 fra 2020 om at afbøde krisens indvirkning på beskæftigelsen, idet der tages særligt hensyn til personer i en vanskelig arbejdsmarkedssituation.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

A.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: Skillsdësch

Inden for rammerne af et bredere initiativ, der har til formål at udvikle en færdighedsstrategi og fremme videreuddannelse og erhvervsuddannelse, er der gennemført en samarbejdsprocedure med rundbordsdiskussioner om færdigheder under ledelse af alle interessenter ("Skillsdësch") for at analysere efterspørgslen efter færdigheder og identificere de mest lovende jobprofiler. Den deraf følgende handlingsplan skal fastlægge særlige uddannelsesforløb kaldet "færdighedsbroer", der hjælper arbejdstagere og jobsøgende med at forbedre deres beskæftigelsesegnethed under den grønne og den digitale omstilling. De således planlagte erhvervsuddannelser iværksættes i andet kvartal af 2022.

Investering 1: FutureSkills

I samme forbindelse leverer FutureSkills programmet efterspurgte bløde, digitale og ledelsesmæssige færdigheder til udvalgte og motiverede jobsøgende for at lette deres kortsigtede reintegration på arbejdsmarkedet og mobilitet. Programmet fastsætter et særligt mål for jobsøgende i alderen 45 år og mere for at bidrage til at mindske den udbredte tidlige pensionering og forbedre færdighederne. Indhold, der genereres af programmet, stilles til rådighed for en større befolkning af jobsøgende over en længere tidshorisont.

A.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

B. KOMPONENT 1B: Styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed

Denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan omfatter to reformer og to investeringer, der har til formål at løse nogle af de strukturelle problemer i sundhedssektoren i Luxembourg: manglen på sundhedspersonale og behovet for at øge sundhedssystemets effektivitet, navnlig gennem dets digitalisering. Den første reform omhandler forvaltningen af sundhedssystemet og skitserer høringsprocessen med interessenter og arbejdsprogrammets metode til håndtering af en række på forhånd identificerede udfordringer. Formålet med den anden reform er at omdefinere og udvide de forskellige fagfolks kompetencer. Investeringerne skal bidrage til digitaliseringen i sundhedssektoren med i) gennemførelsen af et digitalt register over sundhedsprofessionelle med henblik på bedre forvaltning og foregribelse af sundhedsdækningen og de nødvendige sundhedspersoner og ii) udvikling af telemedicinske løsninger.

Denne komponent er en reaktion på den landespecifikke henstilling fra 2020 om at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed, der består i at sikre passende mobilisering af tilgængelige sundhedsarbejdere ved at forbedre forvaltningen af systemet og e-sundhed.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

B.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Gesondheetsdësch

Luxembourg har iværksat en høringsproces ("Gesondheetsdësch") mellem ministerierne, sygesikringslederne, lægerne og de faglige repræsentanter på sundhedsområdet for at modernisere forvaltningen af sundhedssektoren og reagere på en række på forhånd identificerede udfordringer inden for seks tematiske arbejdsområder. De reformer og investeringer, der er fremlagt i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan — reform af sundhedspersonalets kompetencer, oprettelse af et digitalt register over sundhedspersonale og udvikling af telemedicinløsninger, er baseret på resultaterne af denne høring. De øvrige arbejdsområder i denne proces dækker også meget vigtige områder vedrørende sundhedssystemets modstandsdygtighed (navnlig forbedring af den primære sundhedspleje, integreret pleje, sundhedsfremme og bæredygtig finansiering af sundhedspleje), men omsættes ikke til forpligtelser i planen, bortset fra offentliggørelsen af et arbejdsprogram for gennemførelsen af resultaterne af Gesondheetsdësch-processen.

Reform 2: Reform af reguleringen af sundhedspersonalets kompetencer

Denne reform har til formål at omarbejde kompetencerne hos en række sundhedsprofessionelle for at gøre sundhedserhverv mere attraktive, skabe betingelser for opgaveskift og afhjælpe manglen på sundhedspersonale i en situation med stigende efterspørgsel efter pleje. Der skal også oprettes nye faglige kategorier blandt sundhedspersonale (såsom avancerede sygeplejersker og specialiserede sygeplejersker) samt et mellemniveau mellem sygeplejersker og plejeassistenter.

De første erhverv, der er omfattet af denne omdefinering af kompetencer, er sygeplejersker og plejeassistenter. Den lovgivning, der er vedtaget i denne henseende, træder i kraft senest den 30. september 2025. Samme proces skal gennemføres for de øvrige sundhedserhverv (herunder specialiserede sygeplejersker, terapeuter, jordemødre, socialarbejdere og diætikere), for hvilke behovene skal være fastlagt i den køreplan, der skal offentliggøres senest den 30. juni 2024. Den lovgivning, der er vedtaget i denne henseende, træder i kraft senest den 31. december 2025.

Investering 1: Fælles digitalt register over sundhedspersonale

Formålet med denne investering er at oprette et fælles digitalt register for sundhedserhverv, der indsamler administrative og faglige data med henblik på at forvalte data om sundhedspersonale i Luxembourg (antallet af læger, deres specialiteter, ekspertiseområder, deres aldersfordeling, deres territoriale fordeling osv.), forudsige nødvendige erhverv og færdigheder (demografiske prognoser på kort til mellemlang sigt efter specialitet og geografiske områder) og mobilisere personale under kriser. Dette værktøj skal også gøre det muligt at forvalte erhvervslicenser og opfylde den retlige forpligtelse til at holde erhvervsmæssige data ajour. Projektet skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.

Investering 2: Telemedicinløsning til fjernovervågning af patienter

Denne investering er rettet mod udvikling af medicinsk fjernovervågning (telemedicin) senest i andet kvartal af 2023. Den skal omfatte et system med telekonsultationer, som e-sundhedsagenturet gennemførte under covid-19-pandemien i marts 2020 ("Maela"), og som muliggør fjernovervågning mellem læger, tandlæger eller jordemødre og patienter) og en internt udviklet løsning. Den internt udviklede løsning skal gøre det muligt for sundhedsmyndighederne at oprette og forvalte patientjournaler for asylansøgere og personer under international beskyttelse elektronisk. Det skal have funktioner, der gør det muligt at udveksle medicinske data og recepter og tilrettelægge lægekonsultationer. Selv om denne løsning anvendes til asylansøgere og personer under international beskyttelse, skal den kunne tilpasses den almindelige befolkning i tilfælde af fremtidige sundhedskriser (f.eks. til covid-19-centre).

B.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

C. KOMPONENT 1C — Forøgelse af udbuddet af økonomisk overkommelige og bæredygtige offentlige boliger

Formålet med denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan er at udvikle boliger og øge udbuddet af økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger i Luxembourg.

Som led i denne komponent indfører reformen af "boligpagten 2.0" en ny referenceramme for statslig støtte til kommuner til oprettelse af nye boligprojekter gennem opførelse af nye bygninger eller renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Gennem boligpagtens 2.0-foranstaltning bidrager denne komponent til at imødekomme den landespecifikke henstilling til Luxembourg om at "fremme den økonomiske politik i forbindelse med investeringer i (...) øge boligudbuddet, herunder ved at øge incitamenterne og fjerne hindringer for at bygge" (landespecifik henstilling 3 2019).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

C.1.  Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: Boligpagt 2.0

I Luxembourg begrænser en høj grad af koncentration af privat ejendom og få incitamenter til at frigive jord til udvikling de offentlige myndigheders evne til at tackle det kroniske underudbud af boliger, som fortsat presser priserne op i lyset af den kraftige befolkningstilvækst. Samtidig stiger husholdningernes gæld fortsat og udgør 170 % af BNI i 2018 (hvoraf de fleste er realkreditgæld og er ujævnt fordelt, hvilket gør de fattigere husholdninger relativt mere sårbare).

På denne baggrund skal der med denne reform indføres en "boligpagt 2.0" som en referenceramme for at tilskynde kommunerne til at mobilisere jord til byggeri og boliger til renovering med henblik på at øge de sociale boliger i lyset af manglen på økonomisk overkommelige boliger; og at tilskynde til opførelse af skoler og vuggestuer for at klare den voksende befolkning. Denne ordning bygger på erfaringerne fra "boligpagten 1.0", som har været i kraft siden 2008.

I henhold til boligpagten 2.0 kan hver kommune indgå en "indledende aftale" med staten, som giver kommunen mulighed for at blive bistået af en "boligrådgiver". I så fald udarbejder og vedtager kommunen sin egen kommunale strategi for boligudvikling ("Programme d'action local logement" eller "PAL"). Kommunerne skal derefter underskrive en "gennemførelsesaftale" med staten, som indebærer en forpligtelse for kommunen til at gennemføre de udviklingsprojekter, der er beskrevet i PAL, med økonomisk støtte fra staten på grundlag af de boliger til overkommelige priser, der blev sat på udlejningsmarkedet i det foregående år.

Boligpagten 2.0 skal tage hensyn til de udviklingsprioriteter, der er fastsat i sektorplanerne og det nye nationale masterprogram for fysisk planlægning (PDAT), og, i det omfang antallet af underskrivende kommuner tillader det, bidrage til en sammenhængende udvikling af arealanvendelsen på nationalt plan med henblik på at øge boligudbuddet på bæredygtig vis. Reformen har til formål at markedsføre mindst 1200 boligenheder senest i 2025.

Selv om de fleste kommuner havde undertegnet en aftale i henhold til boligpagten 1.0, har dette ikke resulteret i en mærkbar stigning i udbuddet af socialt boligbyggeri. Sammenlignet med forgængeren skal det i boligpagten 2.0 fastsættes, at den finansieringsramme, der er til rådighed for statslige overførsler til kommuner, beregnes på grundlag af antallet af økonomisk overkommelige boliger på deres område, der er bragt i omsætning på udlejningsmarkedet i det foregående år (enten gennem opførelse eller erhvervelse og renovering), og ikke længere på grundlag af befolkningsvæksten. Desuden udbetales de finansielle bidrag til kommunerne på grundlag af gennemførelsen af projekter, der er godkendt i henhold til boligpagten 2.0, og som har til formål at nå dens mål. Et tættere samarbejde mellem staten og kommunerne er et centralt mål med reformen, der har til formål at styrke den offentlige sektors kapacitet til på meningsfuld vis at øge den offentlige boligmasse og øge praksissen med økonomisk overkommelige og bæredygtige lejeboliger. I den henseende fastsættes det i udkastet til boligpagt 2.0, at mellem 10 % og 30 % af hvert udviklingsprojekt skal afsættes til økonomisk overkommelige boliger, der udbydes på udlejningsmarkedet. Reformen giver mulighed for på en meningsfuld måde at tackle tendensen i boligprisinflationen, som også anses for at være en af de største hindringer for investeringer og vækst.

C.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

D. KOMPONENT 2A: Dekarbonisering af transportsektoren

Denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan har til formål at bidrage til dekarboniseringen af vejtransportsektoren (som tegnede sig for 50 % af Luxembourgs emissioner i 2018, hvilket er mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet på 21 % 1 , delvis på grund af transittransport), navnlig ved at fremme en øget elektrificering af mobilitet.

Den består af en reform for at fremme indkøb af nul- eller lavemissionskøretøjer fra ordregivende myndigheder og enheder og en investering i yderligere etablering af et net af ladestandere til elektriske køretøjer i hele landet.

Denne komponent bidrager til at efterkomme den landespecifikke henstilling til Luxembourg (landespecifik henstilling 3 2019 og den landespecifikke henstilling 3 2020) om at "fokusere investeringerne på den grønne (...) omstilling, navnlig bæredygtig transport".

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

D.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: Elektrificering af de ordregivende myndigheders og ordregiveres flåde og af offentlig transport

Direktivet om renere køretøjer 2 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende myndigheders og ordregiveres indkøb af lette og tunge køretøjer overholder nationale minimumsmål for indkøb af renere køretøjer over referenceperioder på fem år (mindst 38,5 % lette køretøjer, 45 % renere busser og 10 % tunge køretøjer i perioden 2021-2025).

Denne reform består i at gå videre end denne forpligtelse ved ikke blot at kræve, at minimumsmålene skal nås som et nationalt gennemsnit for alle indkøbte køretøjer, men også skal opfyldes af hver enkelt ordregivende myndighed og ordregiver individuelt.

Desuden har den luxembourgske stat som ordregivende myndighed fastsat højere interne mål for sig selv og planlægger at elektrificere den flåde af busser, der drives af den offentlige transportvirksomhed RGTR, senest i 2030.

Investeringer: Støtteordning for ladestandere

Denne investering har til formål at fremme etableringen af et tæt og tilgængeligt net af ladestandere til elektriske køretøjer i hele Luxembourg ved at indføre en ny ordning for økonomisk støtte til initiativer, som virksomheder har taget for at udvikle nye ladestandere. Denne ordning skal supplere det eksisterende system til støtte for ladestandere, der har eksisteret siden juli 2020, og som er rettet mod initiativer fra enkeltpersoner. Den nye ordning skal støtte både offentligt tilgængelige ladestandere og ladestandere, der ikke er tilgængelige for offentligheden (infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer og opladning på arbejdspladsen for ansatte).

På grundlag af en forundersøgelse vedtager Luxembourg en lov om oprettelse af ordningen senest den 31. marts 2022. Projektansøgninger forventes behandlet fra første kvartal af 2022, og ordningen gennemføres indtil 2025.

D.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

E. KOMPONENT 2B: Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

Denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan har til formål at fremme beskyttelse og bevarelse af biodiversitet og økosystemer i Luxembourg som et middel til at styrke modstandsdygtigheden, navnlig under hensyntagen til forbindelserne mellem menneskers sundhed og økosystemernes sundhed. Målene omfatter genopretning af levesteder, øget økologisk kontinuitet og modstandsdygtighed og genopretning af økosystemer samt vedvarende bevidstgørelse og videndeling.

Komponenten består af én foranstaltning, som omfatter nogle reformelementer og visse investeringselementer, der skal støtte kommunernes indsats inden for naturmiljø og foranstaltninger til bevarelse af biodiversitet. Med foranstaltningen foreslås en handlingsplan, der forbereder kommunerne på at tackle udfordringerne i forbindelse med tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer.

Selv om de landespecifikke henstillinger til Luxembourg ikke nævner det naturlige miljø og biodiversiteten som en specifik udfordring for landet, bidrager denne komponent generelt til den landespecifikke henstilling 3 2020 om at "fokusere investeringerne på den grønne (...) omstilling".

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

E.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reformer og investeringer: "Naturpakt"

Den foreslåede foranstaltning har til formål at indføre en national referenceramme og støtteordning for at tilskynde kommunerne til i stigende grad at engagere sig i foranstaltninger til beskyttelse af det naturlige miljø og biodiversiteten. Med henblik herpå består foranstaltningen i at oprette en såkaldt "Naturpakt", som udgør en juridisk, finansiel, teknisk og rådgivende referenceramme for kommunerne. "Naturpakt" er stærkt inspireret af den "klimapagt", der allerede findes i Luxembourg, og som skal fremme kommunernes foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner.

Naturpakt gør det muligt for staten at yde økonomisk støtte til kommunernes indsats. Kommuner, der ønsker at engagere sig, skal først og fremmest underskrive en "Naturpakt"-kontrakt med staten, hvorved de forpligter sig til at gennemføre foranstaltninger på deres område for perioden frem til 2030. De mulige kategorier af foranstaltninger og aktioner er opført i et "katalog", der offentliggøres af staten — de stammer fra de nationale strategier for beskyttelse og bevaring af naturen, herunder i forbindelse med naturbeskyttelse, forvaltning af hydrografiske distrikter og tilpasning til klimaændringer. Offentliggørelsen af kataloget under overholdelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" er den første milepæl. Kommuner, der har underskrevet" Naturpakt" -kontrakten, modtager bistand fra en rådgiver, der finansieres inden for rammerne af "Naturpakt" -ordningen, og modtager et årligt tilskud til deltagelse. Desuden dækker staten yderligere omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af "Naturpakt", såsom omkostningerne til teknisk bistand og revision.

I det første år efter underskrivelsen af "Naturpakt" -kontrakten og derefter mindst hvert tredje år gennemgår kommunerne en revision med henblik på at fastslå deres resultater i forhold til de foranstaltninger, der er anført i kataloget. Kommuner, der har et præstationsniveau over en vis tærskel (40 % af alle de aktioner, der er opført i kataloget), modtager en certificering (kaldet "Naturpakt Gemeng") sammen med økonomiske tilskud, der beregnes under hensyntagen til resultaterne (som er nødvendige for at øge overarbejde, når en certificering er opnået), kommunens areal og certificeringsåret.

Faciliteten forventes at støtte iværksættelsen af denne foranstaltning ved at støtte de første 30 kommuner, der underskriver "Naturpakt " -kontrakten, og de første 15 kommuner, der modtager certificeringen, i gennemførelsesperioden 2021-2025.

E.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

F. KOMPONENT 3A: Fremme af databaseret økonomi

Sikkerheden i forbindelse med personoplysninger er en stor udfordring for samfundet, da økonomiske og sociale aktører i stigende grad er afhængige af digital kommunikation. Denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan, "Fremme af en datadreven økonomi", har til formål at tackle denne udfordring. Formålet er at udvikle en ultrasikker kommunikationsinfrastruktur baseret på kvanteteknologi med det formål at øge sikkerheden i forbindelse med følsom datakommunikation. Denne komponent har også til formål at skabe et nyt teknologisk økosystem i Luxembourg, der skal skabe arbejdspladser og tiltrække videnskabelige eksperter på området. 

I den forbindelse skal kvantekommunikationsinfrastrukturen (QCI) have en jordbaseret del, der kan forbinde to punkter med en maksimal afstand på 100 km, og en satellitdel, der kan forbinde to punkter, hvis de ligger mere end 100 km fra hinanden.   

Komponenten skal bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger, som Luxembourg modtog i 2019 og 2020, og som anbefaler styring af investeringsrelateret økonomisk politik for at tilskynde til digitalisering og innovation. Komponenten bidrager også til den digitale omstilling.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

F.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Fremme af skabelsen af et nyt teknologisk økosystem i Luxembourg

Udviklingen og udbredelsen af kvantekommunikationsteknologi befinder sig stadig i en eksperimentel fase. Den foreslåede reform har til formål at stimulere udviklingen af et nyt økosystem i Luxembourg i forbindelse med denne nye teknologi og tilskynde private virksomheder og forskere til at deltage. Denne foranstaltning skal støtte innovation inden for kvantekommunikation med det formål at reformere eksisterende kommunikationsteknologier og integrere den nationale infrastruktur i EuroQCI-projektet. Ved at opnå erfaring med denne teknologi skal Luxembourg sættes i stand til at uddanne og tiltrække højt kvalificerede personer og stimulere innovative virksomheder på dette område.

Desuden skal kvantekommunikationsinfrastrukturen (QCI) muliggøre udveksling af oplysninger på en sikker måde ved at forhindre en tredjepart i at opfange meddelelsen uden at blive bemærket. Dette skal fremme det højeste niveau af databeskyttelse og privatlivets fred.

Investering 1: Udvikling og udbredelse af testinfrastruktur og ultrasikre konnektivitetsløsninger

Denne investering består i at udvikle og udrulle den forskningsinfrastruktur, der er nødvendig for at opnå viden og erfaring inden for kvanteteknologibaseret kommunikation. Med henblik herpå skal LuxQCI-laboratoriet oprettes i samarbejde med forskningsinstituttet SnT. Oprettelsen af dette laboratorium skal stille den nødvendige ekspertise til rådighed for forskersamfundet og konsortiets partnere til at udvikle og drive en kvantekommunikationsinfrastruktur. Der skal gennemføres to demonstrationer for at opnå erfaring med teknologien. En første demonstration via det jordbaserede net forventes at finde sted senest den 31. marts 2023, mens en første demonstration via satellitten forventes at finde sted senest den 30. september 2024. 

F.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

G. KOMPONENT 3B: Modernisering af den offentlige forvaltning

Covid-19-pandemien og inddæmningsforanstaltningerne har vist, at der er et presserende behov for yderligere at udvikle passende interoperable digitale løsninger for offentlige tjenester og forvaltninger. Denne komponent har til formål at tackle denne udfordring ved at øge effektiviteten af de offentlige forvaltninger og deres tjenester gennem deres digitalisering under hensyntagen til de aktuelle udfordringer, behov og forventninger hos borgere og regeringsembedsmænd.

Komponenten i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan har til formål at reagere på de landespecifikke henstillinger, der blev rettet til Luxembourg i 2019 og 2020, og som anbefalede at fremme innovation og digitalisering, navnlig i erhvervslivet, samt at vejlede investeringsrelateret økonomisk politik for at tilskynde til digitalisering og innovation. Komponenten bidrager også til den digitale omstilling.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

G.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Investering 1: Elektronisk dokumentforvaltning, sagsbehandling

Investering 1 har til formål at etablere en central platform med de nødvendige funktioner til at dække dokumentforvaltning i offentlige forvaltninger samt dokumentudveksling mellem forvaltningerne og borgerne og virksomhederne. Det skal også tilbyde et register til elektronisk dokumentforvaltning og sagsforvaltning. Med henblik herpå skal den første grundlæggende platform kaldet "GED Factory" implementeres af det statslige IT-center (CTIE). Alle offentlige forvaltninger, der er villige til at deltage i projektet, modtager teknisk støtte fra CTIE til at identificere deres specifikke behov.

Investering 2: Udvikling af MyGuichet — Projekt 1/3 — virtuelle udnævnelser

Hovedformålet med denne investering er at gøre det muligt for offentlige forvaltninger at tilbyde virtuelle udnævnelser og at give adgang til forskellige funktioner via videokonferenceudnævnelser.

Investering 2: Udvikling af MyGuichet — Projekt 2/3 — Andre borgere i forvaltningen (C2G) og Business to Government (B2G)

Investering 2 har til formål at indføre 12 nye onlinetjenester — i overensstemmelse med prioriteterne i forordningen om den fælles digitale portal — for at udvide det digitale udbud til borgere og virksomheder og forenkle forskellige administrative processer. For eksempel vil der blive indført en tilgang mellem virksomheder og myndigheder med hensyn til medarbejdernes skattefradrag, så borgerne kan få adgang til disse oplysninger via MyGuichet. En anden tjeneste, der skal gennemføres, er indførelsen af en tilgang fra borgerne til regeringen for at lette anvendelsen af jagttilladelser gennem MyGuichet.

Investering 2: Udvikling af MyGuichet — Projekt 3/3 — Mobilapp MyGuichet.lu

Målet med denne investering er at overføre de funktioner, der tilbydes i MyGuichet.lu, til en mobilapplikation. Denne mobilapplikation vil være tilgængelig for offentligheden og har til formål at forbedre effektiviteten af procedurerne for borgere og virksomheder. Applikationen skal give adgang til stationære funktioner såsom procedurer med den offentlige forvaltning fra en personlig mobil. En anden funktion, som denne app vil give, er muligheden for at scanne dokumenter. Smartphone skal således kunne udskifte en scanner.

Investering 3: eADEM

Formålet med denne investering er at digitalisere ADEM ved at opgradere sine IT-ressourcer. Med henblik herpå skal der ansættes en ekstern konsulent for at identificere agenturets behov og definere de funktioner, der er nødvendige for at udvikle det nødvendige IT-værktøj til oprettelse af eADEM.

Dette nye værktøj skal skabe forskellige resultater:

·Den skal lette og fremskynde det arbejde, der udføres af ADEM-personale, ved at øge deres produktivitet i en situation med højere arbejdsløshed som følge af covid-19-pandemien.

·Den skal også forbedre agenturets effektivitet i forbindelse med åbning af personaliserede konti, instrukser, gennemførelse og kontrol af finansiel bistand til støttemodtagere gennem digitalisering af processen. IT-systemet skal også digitalisere mekanismer til at matche jobsøgende og virksomheder i et hurtigere tempo.

Investering 4: National platform for forvaltning af offentlige undersøgelser

Investering 4 skal støtte udviklingen af en national platform for forvaltning af offentlige undersøgelsesprocedurer, som består af en internetportal, et backoffice og en assistent i MyGuichet.lu. Formålet med denne investering er at centralisere offentliggørelsen af offentlige undersøgelser, hvilket skal forenkle deres adgang og synlighed. Den forenkler også indsendelsen af et bidrag, der øger borgernes deltagelse. Investeringen har til formål at digitalisere alle trin i disse processer, mens der fortsat skal være fysiske løsninger til rådighed.

G.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

H. KOMPONENT 3C: Fremme af en gennemsigtig og retfærdig økonomi

Denne komponent i Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan indeholder en foranstaltning vedrørende moderniseringen af selskabsbeskatningen, nemlig en lov, der forbyder fradrag for selskabsskat af renter og royalties, der betales til tilknyttede virksomheder, der er etableret i jurisdiktioner, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Som supplement til denne foranstaltning angiver komponenten, at Luxembourg vil foretage en konsekvensanalyse af ovennævnte lov "med henblik på at danne grundlag for drøftelserne om en udvidelse af foranstaltningen til at omfatte andre tredjelandsjurisdiktioner end dem, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner".

Komponenten viser endvidere, at Luxembourg fortsat vil indtage en konstruktiv holdning i de igangværende og kommende drøftelser om moderniseringen af EU's og det internationale skattesystem for virksomheder, navnlig som led i OECD's inklusive ramme i forbindelse med de initiativer, der blev bebudet i Kommissionens nylige meddelelse "Erhvervsbeskatning i det21. århundrede".

Denne komponent indeholder også foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som forventes at bidrage til den landespecifikke henstilling om at sikre effektivt tilsyn med og håndhævelse af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge for så vidt angår fagfolk, der leverer tjenester til truster og virksomheder, samt investeringsservice.

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

H.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform 1: Modernisering af selskabsbeskatningen

Denne reform består af en lovgivningsmæssig foranstaltning, der forbyder fradrag for selskabsskat af renter og royalties, der betales til tilknyttede virksomheder, der er etableret i jurisdiktioner, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Denne reform gennemfører en aftale, der blev indgået på EU-Rådets samling i december 2019.

Reform 2: Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Denne reform består af fire indbyrdes forbundne delforanstaltninger og forfølger to hovedmål. For det første at styrke de rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der gælder for fagfolk, der leverer tjenester til truster og virksomheder, samt investeringsservice. Det andet mål består i en bedre identifikation, vurdering og forståelse af ML/TF-risici.

Den første delforanstaltning består af en styrkelse af de nationale bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som finder anvendelse på fagfolk, der leverer tjenesteydelser til virksomheder og truster, og investeringsservice. Ud over at gennemføre visse bestemmelser i det femte hvidvaskdirektiv styrker og harmoniserer 3 loven af 25. marts 2020 tilsynsmyndighedernes og de selvregulerende organers tilsyns- og sanktionsbeføjelser med ansvar for tilsyn med udbydere af tjenester til truster og selskaber samt investeringsservice inden for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det tilhørende storhertugelige dekret af 14. august 2020 præciserer visse bestemmelser, der finder anvendelse på udbydere af tjenester til truster og selskaber.

Den anden delforanstaltning består i at uddybe identifikationen, vurderingen og forståelsen af ML/TF-risici, herunder risiciene i forbindelse med fagfolk, der leverer tjenesteydelser til virksomheder og truster, og investeringsservice. Med henblik herpå er den nationale risikovurdering af ML/TF, der blev gennemført i 2018, blevet ajourført for yderligere at kalibrere de forebyggende og afbødende foranstaltninger og statens, tilsynsmyndighedernes og selvregulerende organers tildeling af ressourcer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Desuden er der iværksat en vertikal risikovurdering af finansiering af terrorisme for at uddybe forståelsen af de jurisdiktioner, hvor TF finder sted, samtidig med at der fokuseres på de sektorer, der anses for at være de mest sårbare over for TF. Endelig skal sektorrisikovurderingen af juridiske personer og juridiske ordninger, der kræves i henhold til kriterium 24.2 i henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe, gøre det muligt at udvikle nye foranstaltninger, der afbøder de eventuelt identificerede tilbageværende risici.

Som en tredje delforanstaltning skal det luxembourgske virksomhedsregister som det organ, der forvalter registret over reelle ejere og handels- og selskabsregistret, gennemgå en omfattende omlægning med henblik på at udvide dets sanktions-, kontrol- og udøvende beføjelser og lette anvendelsen af dets data til vurdering af ML/TF-risici. Omstillingen vil vedrøre procedurerne, organisationen og kapaciteten, herunder den digitale kapacitet i det luxembourgske virksomhedsregister, således at sidstnævnte er den primære kilde til væsentlige data om juridiske enheder for alle berørte brugere.

Endelig vil den fjerde delforanstaltning bestå af en undersøgelse af den nuværende retlige ordning for udbydere af tjenester til truster og selskaber og, på grundlag af dette studie, fremlæggelsen af en lov, der konsoliderer denne ramme, og som skal træde i kraft senest i september 2023. Loven forventes at revidere den nuværende tilsynsordning, forbedre den centraliserede indsamling af data om de aktiviteter, der udføres af tjenesteudbyderne, og præcisere de gældende sanktionsmekanismer.

H.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

J. KOMPONENT 4A — REPowerEU-kapitlet

REPowerEU-kapitlet er struktureret omkring fire foranstaltninger og bidrager til at tackle udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig behovet for at reducere drivhusgasemissionerne, forbedre energieffektiviteten i bygninger, fremskynde udviklingen af yderligere produktionskapacitet fra vedvarende energikilder, mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og forbedre tilgængeligheden af og adgangen til nulemissionstransport.

De vigtigste mål med REPowerEU-kapitlet er at:

-øge og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi ved at fremme bæredygtig biogasproduktion og øge udbredelsen af solcellekapacitet

-øge energieffektiviteten og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder i boliger

-styrke leveringen af bæredygtig transport og nulemissionstransport ved at støtte erhvervelsen af nulemissionskøretøjer.

REPowerEU-kapitlet bidrager til at imødekomme de landespecifikke henstillinger om reduktion af den samlede afhængighed af fossile brændstoffer (landespecifik henstilling 4.1 i 2022 og 4.1 i 2023) ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig solcellekraftværker og bæredygtig biomethan, samt gennemføre yderligere foranstaltninger, der støtter energieffektivitet i boliger (landespecifik henstilling 4.4 i 2022 og 4.3 i 2023). Desuden bidrager kapitlet gennem elektrificering af bilparken til at imødekomme henstillingen om at fremme elektrificering af transport (landespecifik henstilling 4.6 i 2022 og 4.5 i 2023).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (C (2023) 6465 final).

J.1. Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Reform: Fremme af bæredygtig biogasproduktion

Formålet med denne foranstaltning er at fremme udviklingen af bæredygtig biogasproduktion gennem en revision af Luxembourgs eksisterende støtteordninger for bæredygtig biogas.

Reformen, der bygger på den nationale biogasstrategi, der 4 blev offentliggjort i juni 2023, skal øge incitamenterne til anvendelse af husdyrgødning i et masseforhold på mindst 90 % og skabe nye takstkategorier for små anlæg med fokus på at fremme landbrugsbaseret anaerob nedbrydning. Reformen skal sikre, at den pågældende biogas opfylder bæredygtighedskriterierne, kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner og reglerne for fødevare- og foderafgrøder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder 5 . 

Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2024.

Investering 1: Fremme af energieffektivitet og vedvarende energi i boliger

Formålet med denne investering er at forbedre energieffektiviteten i boligsektoren. Foranstaltningen består i at yde finansiel støtte til interventioner i boligenheder, der falder ind under en eller flere af følgende kategorier:

• energieffektivitetsprojekter

• solcelleanlæg

• solvarmeanlæg

• træfyrede kedler

• varmepumper.

Gennemførelsen af denne investering skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investering 2: Fremme af nulemissionsmobilitet og aktiv mobilitet

Denne investering har til formål at fremme elektrificeringen af Luxembourgs bilpark og fremme aktiv mobilitet. Den består i at yde finansiel støtte til erhvervelse af nulemissionspersonbiler, varevogne, quadricykler, lette motorcykler, knallerter, cykler eller eldrevne pedalcykler ("pedelec25") gennem køb, leasing eller leje.

Gennemførelsen af denne investering skal være afsluttet senest den 31. august 2026.

Investering 3: Opførelse af solcelleanlæg i forretningslokaler

Denne investering har til formål at fremme udbredelsen af solcelleproduktion i Luxembourg. Den består af tilskud til virksomheder med henblik på at installere solcelleanlæg med en kapacitet på over 30 kWc i deres lokaler.

Denne foranstaltning giver kun mulighed for støtte til anlæg, der er registreret som ETS-anlæg, hvis interventionerne ikke påvirker CO2-emissionerne fra disse ETS-anlæg og derfor er foranstaltninger, der ikke ligger inden for ETS-anlægsgrænserne.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. august 2026.

J.2.  Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

I. REVISION OG KONTROL

I.1.    Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

Et datalagringssystem til registrering og lagring af alle relevante data vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen — opnåelse af milepæle og mål, data om den endelige modtager, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere — skal være operationelt, inden den første betalingsanmodning indgives. Inden den første betalingsanmodning skal Luxembourg også indsende en særlig revisionsrapport, der bekræfter effektiviteten af datalagringssystemets minimumsfunktionaliteter.

Inden den første betalingsanmodning indgives, skal Luxembourg desuden afslutte gennemførelsen af yderligere procedurer til beskyttelse af EU's finansielle interesser som beskrevet i del III, kapitel 4 om gennemførelse, underkapitel x og kapitel 6 om revision og kontrol, underkapitel xi i planen. Forvaltningserklæringen og sammenfatningen af revisioner, der ledsager betalingsanmodningen, bør bekræfte status for gennemførelsen og identificere eventuelle konstaterede svagheder og korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

I.2.    Delmål, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte

2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet i Luxembourg, beløber sig til 241 100 EUR 776. De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet er på 176 746 EUR 699. Navnlig er de anslåede samlede omkostninger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2023/435, på 0 EUR, mens omkostningerne til de øvrige foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet beløber sig til 176 EUR 746 699.

AFSNIT 2: TILSKUD

Finansielle tilskud

1.1.Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

1.2.Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

1.3.Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

1.4.Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

1.5.Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan finder sted i overensstemmelse med følgende ordninger.

Økonomi- og budgetdirektoratet i Finansministeriet har det overordnede ansvar for planens gennemførelse og fungerer som en forvaltningsafdeling og et centralt kontaktpunkt for Kommissionen. Denne tjeneste er også ansvarlig for udarbejdelsen af betalingsanmodninger og forvaltningserklæringer og koordinerer og overvåger planens gennemførelse. Den indsamler også de data om indikatorerne, som de endelige modtagere har indsendt, og udfører forvaltningsverificeringerne.

Den ansvarlige tjenestegren er ansvarlig for at samle alle oplysninger vedrørende de indikatorer, for hvilke den også skal foretage en overensstemmelseskontrol og mere generelt en kvalitetskontrol. Den ansvarlige tjenestegren er også ansvarlig for at formidle og anvende disse overvågningsdata, både i koordinationsudvalgene og i den årlige gennemførelsesrapport.

Den administrerende afdeling foretager kontrol (herunder på stedet) af de administrative, finansielle, tekniske og fysiske aspekter af operationerne i alle faser af forvaltningen af en foranstaltning, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen. Denne kontrol foretages, når finansieringsoversigterne undersøges under gennemførelsen og overvågningen af foranstaltningerne, når der indgives ansøgninger om refusion af tilskud til endelige modtagere, og når der foretages betalinger til de endelige modtagere.

Desuden skal der træffes særlige foranstaltninger for at kontrollere overholdelsen af reglerne for offentlige indkøb, for at forebygge korruption og for at beskytte EU's finansielle interesser.

Det generelle finansinspektorat (IGF) er revisionsmyndigheden for genopretnings- og resiliensplanen.

Revisionsmyndigheden følger en revisionsmetode baseret på følgende principper: årlig systemrevision (der omfatter det system, der er indført til rapportering af milepæle og mål, og som også omfatter det interne kontrolsystem til forebyggelse, afsløring og korrektion af svig, interessekonflikter, korruption og dobbeltfinansiering) og årlige revisioner af operationer (baseret på en passende stikprøve).

Oplysningerne vedrørende de endelige modtagere indsamles, så snart de indlæser operationen, hvilket sker enten ved at indlæse oplysninger direkte af den administrerende tjenestegren eller ved at importere data via en importExcel-fil. De data, der indsamles på denne måde, indlæses derefter enten direkte i informationssystemet eller importeres via filer.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

Økonomi- og budgetdirektoratet under finansministeriet er som det centrale koordineringsorgan for Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan og dens gennemførelse ansvarligt for den overordnede koordinering og overvågning af planen. Det fungerer navnlig som koordineringsorgan for overvågning af fremskridt med hensyn til milepæle og mål, overvågning og, hvor det er relevant, gennemførelse af kontrolaktiviteter og som et centralt kontaktpunkt for Kommissionen. Denne tjeneste er også ansvarlig for udarbejdelsen af betalingsanmodninger og forvaltningserklæringer. Det koordinerer rapporteringen af milepæle og mål, relevante indikatorer, men også kvalitative finansielle oplysninger og andre data såsom dataene om indikatorerne, som de endelige modtagere har indsendt gennem et særligt IT-system, og udfører forvaltningsverificeringerne. Det generelle finansinspektorat (IGF) er revisionsmyndigheden for genopretnings- og resiliensplanen.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal Luxembourg, når de relevante aftalte milepæle og mål i dette bilags afsnit 2.1 er nået, forelægge Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af den finansielle modydelse. Luxembourg sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og med henblik på revision og kontrol.

(1) Kilde: Det Europæiske Miljøagentur, undersøgelse af drivhusgasdata

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1161 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport. EUT L 188 af 12.7.2019, s. 116-130

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43-74).

(4) Stratégie nationale biogaz "Nationale Strategie für den Ausbau der Biogasproduktion i Luxembourg", 06/2023 https://biogasvereenegung.lu/wp-content/uploads/2023/11/Strategie-nationale-production-de-biogaz-luxemburg de 2023.pdf

(5) EFT L 328 af 21.12.2018, s. 82.