EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2024
COM(2024) 326 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0326
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the implementation of Regulation (EU) No 1260/2013 of the European Parliament and of the Council on European demographic statistics
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker
COM/2024/326 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2024
COM(2024) 326 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker
1.Indledning
Ved forordning (EU) nr. 1260/2013 ( 1 ) ("forordningen") fastlægges der en fælles retlig ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker over befolkning og vitale hændelser.
Medlemsstaterne havde tidligere indsendt sådanne statistikker frivilligt i en årrække. Da disse imidlertid var baseret på forskellige demografiske definitioner, begreber og metoder, var de deraf følgende statistikker betydeligt mindre sammenlignelige, konsekvente og aktuelle. Den fælles ramme skulle opfylde behovet for demografiske statistikker af høj kvalitet på nationalt og regionalt plan, som er afgørende for en lang række institutionelle og politiske behov. Disse statistikker er f.eks. nødvendige for at beregne befolkningsfremskrivninger, der danner grundlag for EU's langsigtede økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger, og anvendes som nævner for mange politiske indikatorer "pr. indbygger".
Dette er den anden rapport, der kræves i henhold til forordningens artikel 11, og den dækker perioden 2019-2023 ( 2 ). Den er struktureret som følger:
·Afsnit 2 giver et overblik over de statistikker, der er omfattet af forordningen
·Afsnit 3 beskriver, hvordan de kvalitetskriterier, der er fastsat for europæiske statistikker, overvåges regelmæssigt
·Afsnit 4 opsummerer de seneste evalueringsresultater
·Afsnit 5 skitserer det igangværende lovgivningsinitiativ til modernisering af europæiske befolknings- og boligstatistikker, herunder statistikker i henhold til forordningen.
2.Statistikker omfattet af forordningen
I henhold til forordningen indberetter medlemsstaterne statistikker til Kommissionen (Eurostat) om:
·befolkningen med sædvanlig bopæl ( 3 ), fordelt på alder, køn og bopælsregion
·levende fødsler fordelt på køn, fødselsmåned og placering i fødselsrækkefølge samt moderens alder, fødselsår, fødeland, statsborgerskabsland og bopælsregion
·dødsfald fordelt på alder, køn, fødselsår, bopælsregion, fødeland, statsborgerskabsland og dødsmåned. samt
·den samlede befolkning med sædvanlig bopæl med henblik på afstemning med kvalificeret flertal i Rådet.
Bortset fra det sidste punkt er der mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af definitionen af sædvanlig bopæl – medlemsstaterne kan fremlægge statistikker baseret på "lovlig eller registreret bopæl", hvis kriterierne for sædvanlig bopæl ikke kan fastlægges.
I henhold til forordningens artikel 3, stk. 4, vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 205/2014 ( 4 ). I den fastsættes ensartede betingelser for opdelinger af data, indberetningsfrister og revisioner. Som følge heraf indberetter medlemsstaterne også følgende til Kommissionen (Eurostat):
·foreløbige årlige statistikker over den samlede befolkning, det samlede antal levende fødsler og det samlede antal dødsfald på nationalt plan (inden seks måneder efter udløbet af referenceåret) samt
·foreløbige månedlige statistikker over det samlede antal levende fødsler og det samlede antal dødsfald for mindst de første seks måneder af referenceåret, senest den 30. november i det pågældende år.
Ud over disse obligatoriske statistikker indberetter medlemsstaterne i øjeblikket forskellige statistikker frivilligt, f.eks. om dødsfald pr. uge, dødsfald efter alder, køn og uddannelsesniveau, og indgåede ægteskaber og skilsmisser efter forskellige karakteristika. Nogle af disse frivillige statistikker er nødvendige for at beregne demografiske indikatorer, f.eks. forventet levetid efter uddannelsesniveau.
3.Regelmæssig overvågning af den statistiske kvalitet
I dette afsnit beskrives overvågningen af gennemførelsen af forordningen på grundlag af standardkvalitetskriterier i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker ( 5 ) og adfærdskodeksen for europæiske statistikker ( 6 ). Medlemsstaterne skal sikre statistikkernes kvalitet og levere metadata og rapporter af høj kvalitet til Kommissionen (Eurostat). Eurostat gennemgår disse kvalitetsvurderinger og offentliggør statistikkerne samt analytiske artikler på sit websted. Eurostat og medlemsstaterne arbejder sammen om at følge op på udestående spørgsmål. Specifikke punkter drøftes på årlige møder i ekspertgruppen om befolkningsstatistik, hvor alle nationale statistiske kontorer i EU og EFTA er repræsenteret.
3.1.Relevans
Kommissionen har lagt stor vægt på demografi ( 7 ). Demografiske statistikker anvendes til at udarbejde regelmæssige rapporter, politiske forslag, gennemførelsesrapporter, der kræves i henhold til EU-lovgivningen, og politikanalyser. F.eks. anvendes der i Kommissionens rapporter om økonomisk, social og territorial samhørighed ( 8 ) og om konsekvenserne af demografiske ændringer i et miljø i forandring ( 9 ) statistikker, der er udarbejdet i henhold til forordningen. I 2021 udgav Eurostat den interaktive publikation "Demography of Europe", som er blevet opdateret årligt, og som viser udviklingen, ændringen og aldringen af EU's befolkning ( 10 ). En direkte anvendelse af de statistikker, der udarbejdes i henhold til forordningen, finder sted inden for Eurostats 3‑årlige demografiske befolkningsfremskrivninger ( 11 ). Disse viser, hvordan befolkningens størrelse og struktur kan ændre sig, hvis visse antagelser om fertilitet, dødelighed og migration forbliver gyldige. Disse fremskrivninger anvendes også i rapporten om befolkningsaldring ( 12 ) til at vurdere de langsigtede økonomiske og budgetmæssige virkninger af befolkningsaldring. Ud over disse langsigtede befolkningsfremskrivninger offentliggjorde Eurostat for første gang kortsigtede opdateringer af fremskrivningerne i september 2022 som supplement til datatilbuddet. Desuden anvendes det samlede antal indbyggere med sædvanlig bopæl pr. medlemsstat som vægtning ved afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet.
Befolkningsstatistikker er blandt de mest besøgte Eurostat-statistikker. Siden 2015 ( 13 ) har årlige befolkningsdata ( 14 ) og befolkningsændringer ( 15 ) på nationalt plan konsekvent været blandt de mest populære tabeller over socialstatistik og blandt de fem mest viste Eurostat-tabeller. Siden midten af 2016 har afsnittet "Demography, population stock and balance" ( 16 ) på Eurostats websted konsekvent været blandt de fem største tematiske afsnit, hvad angår brugerbesøg.
3.2.Nøjagtighed
Sammenlignet med den foregående rapport fra 2018 er der ikke foretaget væsentlige forbedringer af nøjagtigheden. Eurostat er klar over, at de samme specifikke nøjagtighedsproblemer fortsat forekommer med hensyn til underrepræsentation (når personer ikke melder tilflytning) og overrepræsentation (f.eks. at personer ikke melder fraflytning, da der ofte ikke er noget krav om det eller incitament til at gøre det) ( 17 ). Desuden er de metadata, som medlemsstaterne har indberettet om nøjagtigheden af vurderingen af befolkningen med sædvanlig bopæl med henblik på beslutningstagning med kvalificeret flertal, stadig ikke tilstrækkelige til at foretage en detaljeret vurdering.
I denne forbindelse fremmer Eurostat fortsat anvendelsen af "spejldata om bevægelser", der er indberettet af partnerlandene med henblik på at afhjælpe fejl med over- og underrepræsentation, der skyldes manglende registrering af til- og fraflytning. Udvekslingen af aggregerede spejldata om bevægelser finder sted mellem nationale statistiske institutter, som finder, at dette er et nyttigt supplement til deres nationale statistiske proces. Dette hjælper dem med at forbedre og evaluere kvaliteten af deres data.
3.3.Aktualitet og punktlighed
Den vigtigste frist for indberetning af hovedparten af de demografiske statistikker til Kommissionen (Eurostat) er senest 12 måneder efter udgangen af referenceåret. Tre små datasæt skal indberettes senest 6, 8 og 11 måneder efter udgangen af referenceåret. Siden dataindsamlingen i henhold til forordningen blev indledt, har der ikke været nogen nævneværdige problemer med forsinkede dataindberetninger fra medlemsstaterne. Der er derfor ikke sket nogen ændring i forhold til 2018-rapporten ( 18 ).
3.4.Tilgængelighed og klarhed
Medlemsstaternes data og EU-aggregaterne er frit tilgængelige på Eurostats websted ( 19 ). Brugerne kan få adgang til europæiske demografiske statistikker ( 20 ) under "Udvalgte datasæt" og "Detaljerede datasæt" samt via regelmæssigt ajourførte artikler om en bred vifte af befolkningsrelaterede emner ( 21 ). I løbet af året ledsages dataudgivelser af bredt distribuerede nyheder og artikler på Statistics Explained med mere information om statistikker over demografi, tendenser i og fortolkning af disse ( 22 ). Manglen på tilstrækkeligt klare og sammenlignelige nationale metadataoplysninger, herunder kvantitative kvalitetsindikatorer, gør det imidlertid vanskeligt selv for erfarne brugere at vurdere og sammenligne medlemsstaternes datakvalitet.
3.5.Sammenlignelighed og sammenhæng
Den fleksible, ikke-harmoniserede anvendelse af begrebet "sædvanlig bopæl" er stadig det alvorligste problem med hensyn til sammenlignelighed og sammenhæng. Nogle medlemsstater medtager f.eks. ikke visse befolkningsgrupper (f.eks. asylansøgere, irregulære migranter eller nomader) eller anvender ikke 12‑måneders kriteriet for befolkningstal og vitale hændelser, ofte fordi statistikkerne er taget direkte fra administrative registre og derfor er afhængige af nationale administrative kriterier for registrering af personer og vitale hændelser ( 23 ). I en nylig evaluering blev dette identificeret som et af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med status quo (se afsnit 4 ), mens Kommissionens initiativ til at omarbejde retsgrundlaget understregede behovet for god estimeringspraksis for at forbedre sammenligneligheden af demografiske statistikker fra administrative kilder (se afsnit 5 ).
Bortset fra dette centrale spørgsmål er de demografiske statistikker for det meste sammenlignelige over tid for hvert land. Nogle diskontinuiteter opstår typisk, når medlemsstaterne forbedrer eller ændrer deres metode, herunder ved at anvende en ny folketælling til at vurdere og ændre basis for deres befolkningsskøn eller justere de territoriale enheder, der anvendes i statistikker. Disse er angivet i tabellerne i Eurostats database og dokumenteres for brugerne gennem metadataene på Eurostats websted eller i relevante publikationer.
3.6.Overvågning af overholdelse
Kommissionen (Eurostat) følger fortsat op på sporadiske tilfælde af manglende overholdelse af forordningen, hvor dataene er ufuldstændige eller af ringe kvalitet, eller hvor de er ikke indberettet i overensstemmelse med den lovbestemte frist. Eurostat overvåger og vurderer disse aspekter af dataleveringen løbende og kontakter de berørte medlemsstater på teknisk og administrativt plan for at løse problemerne.
4.Evaluering af den nuværende statistiske ramme
I 2021 gennemførte Kommissionen en omfattende evaluering af hele den nuværende retlige ramme og deraf følgende europæiske befolknings- og boligstatistikker ( 24 ). Den omfattede statistikker i henhold til artikel 3 i denne forordning og alle statistikker i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007 ( 25 ) og (EF) nr. 763/2008 ( 26 ). Evalueringens omfang var meget bredere end den regelmæssige overvågning, der er beskrevet i afsnit 3 , idet synspunkter fra alle relevante interessentgrupper – herunder institutionelle brugere, politiske brugere og forskningsbrugere – blev indsamlet ved en systematisk høring af interessenter ( 27 ). Målet var at vurdere, om de oprindelige mål i den nuværende ramme blev nået, og identificere betydelige mangler.
Evalueringen viste, at der generelt var sket betydelige forbedringer i de europæiske befolkningsstatistikker takket være den nuværende ramme sammenlignet med de oprindelige problemer og behov, som det statistiske samfund stod over for, før den trådte i kraft. Navnlig har den nuværende retlige ramme øget EU's merværdi betydeligt ved – for de datasæt, der blev obligatoriske – at forbedre flere statistiske kvalitetsdimensioner på EU-plan, herunder fuldstændighed, konsistens og aktualitet. Desuden har den nuværende lovgivning opfyldt alle relevante behov for politikudformning og institutioner på EU-plan, som var kendt, da den blev udarbejdet (2005-2013). Dette har forbedret effektiviteten, virkningsfuldheden og sammenhængen i statistikproduktionen i forhold til den tidligere situation, som udelukkende var baseret på frivillige dataindsamlinger. Under høringen af interessenter bekræftede de fleste respondenter på tværs af alle centrale interessentgrupper disse forbedringer og understregede merværdien af den nuværende retlige ramme på EU-plan. Ikke desto mindre blev der i evalueringen også konstateret fire væsentlige mangler i den nuværende lovgivning.
4.1.Mangel 1: Sammenhæng, sammenlignelighed, fuldstændighed
Selv om forordningen fastsætter fælles definitioner af centrale statistiske begreber, er der stadig en vis fleksibilitet i selve befolkningsdefinitionen. Medlemsstaterne anvender i øjeblikket tre forskellige begreber (sædvanlig bopæl, registreret bopæl, lovlig bopæl), som er tilladt i henhold til forordningen, og anvender undertiden forskellige begreber for forskellige datasæt. Dette centrale spørgsmål har medført manglende sammenlignelighed og sammenhæng i dataene fra forskellige medlemsstater, hvilket har mindsket dataindsamlingernes EU-merværdi. Desuden er statistikker, der fortsat er frivillige, ofte ufuldstændige på EU-plan på grund af manglende data fra nogle få medlemsstater. Dette reducerer den samlede omkostningseffektivitet betydeligt, da de fleste medlemsstater bruger ressourcer på at producere dem, men der opnås ikke et fuldstændigt EU-billede.
4.2.Mangel 2: Aktualitet og hyppighed
Forordningen omfatter kun årlige demografiske statistikker, hvor de fleste datasæt skal leveres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Selv om den generelle aktualitet derfor er blevet forbedret, hovedsagelig fordi meget få medlemsstaters uforholdsmæssigt store forsinkelser er blevet afhjulpet, ligger den fortsat under brugernes forventninger. De data, der indberettes i henhold til forordningen, er mindre aktuelle end sammenlignelige nationale statistiske publikationer og andre indberetninger af internationale statistikker på tværs af et flertal af medlemsstaterne. I henhold til forordningen kan de lovbestemte frister og hyppigheden af statistikker ikke forbedres, f.eks. for at dække befolkningsstatistikker, der indsamles mere end én gang årligt, såsom dem, der for nylig er blevet udarbejdet frivilligt for dødelighed.
4.3.Mangel 3: Oplysninger om samfundsmæssigt relevante emner og grupper
Forordningen fokuserer på databehov, der svarer til de politiske prioriteter på det tidspunkt, hvor den blev udarbejdet. Med tiden har prioriteterne ændret sig, og de tilgængelige demografiske statistikker dækker ikke længere i tilstrækkelig grad politisk relevante karakteristika, emner eller befolkningsgrupper ( 28 ). Mest bemærkelsesværdigt er det, at de mangler, der blev bekræftet i høringen af interessenter, drejer sig om karakteristika for relevante emner og grupper. Der er også mangler med hensyn til tilstrækkelig geografisk detaljeringsgrad, især funktionelle typologier og georefererede data til integrering af byer og landdistrikter og grænseoverskridende analyser.
4.4.Mangel 4: Manglende fleksibilitet i den retlige ramme
Som følge af ovennævnte svagheder mangler den eksisterende lovgivning fleksibilitet til at tilpasse sig nye og fremspirende behov for statistikker. Nye datakilder i medlemsstaterne og på EU-plan (navnlig administrative data, herunder interoperabilitetssystemer og privatejede data) giver også potentielle forbedringer med hensyn til omkostninger og rettidighed, men den nuværende lovgivning gør det ikke muligt at udnytte denne udvikling. Den retlige ramme har derfor ikke været i stand til at tilpasse sig politisk relevante ændringer, siden den blev vedtaget, og har derfor ret hurtigt mistet sin relevans.
5.Modernisering af europæiske demografiske statistikker som led i omlægningen af europæiske befolkningsstatistikker
Med hensyn til de væsentlige mangler, der er beskrevet i afsnit 4 , identificerede evalueringen fire lovgivningsmæssige drivkræfter, der også finder anvendelse på denne forordning:
·Kun obligatoriske dataindsamlinger med fastlagte fælles regler kan sikre statistikkernes fuldstændighed og rettidighed på EU-plan. Regulering af frivillige dataindsamlinger, der allerede har høj grad af fuldstændighed, kan forbedre effektiviteten og virkningsfuldheden betydeligt, da der kan skabes betydelig EU-merværdi med begrænsede meromkostninger.
·Frivillige dataindsamlinger er egnede instrumenter til at afprøve produktionen af nye emner eller karakteristika og til at fremme de nationale statistiske systemers øgede kapacitet til at levere sådanne nye data. Der er dog en tendens til, at de bliver ineffektive over tid, da de løbende produktionsomkostninger i sidste ende ikke skaber nogen EU-merværdi med hensyn til fuldstændighed på tværs af medlemsstaterne.
·Løse juridiske definitioner af statistiske emner fører til tab af kontrol over begrebsmæssig harmonisering. Dette fører i sidste ende til tab af sammenhæng og sammenlignelighed over tid. Eksemplet med definitionen af befolkningsgrundlaget har vist, hvordan en standardklausul, der oprindeligt blev indført som en undtagelse med begrænset anvendelsesområde, er blevet til en ny faktuel standard ( 29 ).
·En lovramme, der er for usmidig, gør det svært at bevare relevansen over tid. Den nuværende ramme har ret hurtigt mistet sin relevans – dette begyndte allerede i gennemførelsesperioden på grund af manglende fleksibilitetsmekanismer til at tilpasse dataindsamlingerne til nye behov eller at udnytte muligheder som følge af, at nye datakilder er blevet tilgængelige.
Desuden pegede evalueringen på administrative overlapninger i forbindelse med overholdelse, håndhævelse og overvågning, fordi den nuværende lovgivning om befolkningsstatistikker er spredt over tre retsakter, der ikke blev udviklet sammen. På grundlag af evalueringen og en konsekvensanalyse ( 30 ) vedtog Kommissionen derfor et forslag til en ny rammeforordning om befolkning og boliger, der tager fat på de lovgivningsmæssige drivkræfter for væsentlige mangler ovenfor, samtidig med at den sigter mod at integrere retsgrundlaget i én enkelt forordning ( 31 ).
Lovgivningsforslaget indeholder ambitiøse elementer, der skal styrke den generelle sammenhæng og forbindelserne mellem alle EU's sociale statistikker baseret på personer og husholdninger, herunder i henhold til forordning (EU) 2019/1700 ( 32 ). Forslaget indeholder bestemmelser, der skal støtte gennemførelsen af en harmoniseret befolkningsdefinition baseret på sunde statistiske skønsbegreber og give adgang til tilgængelige datakilder, der vil forbedre produktionsprocesserne og den generelle kvalitet af socialstatistikker. Forslaget indeholder også bestemmelser om i højere grad at tilpasse befolkningsstatistikker og internationale migrationsstatistikker til statistikker over asyl og administrative og retlige procedurer i forbindelse med indvandringslovgivning, der fortsat er omfattet af artikel 4-7 i forordning (EF) nr. 862/2007. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport var den almindelige lovgivningsprocedure for forslaget i gang ( 33 ).
6.Konklusioner
Takket være den fortsatte fælles indsats i det europæiske statistiske system ( 34 ) er forordningen velgennemført. Dette fører til regelmæssig offentliggørelse af europæiske demografiske statistikker af høj kvalitet, som EU-institutionerne og de politiske beslutningstagere på alle niveauer har brug for. Overholdelsen af lovgivningen og den statistiske kvalitet overvåges regelmæssigt i overensstemmelse med forordningen. Som i den første rapport fra 2018 er der ingen større problemer med overholdelsen.
Ikke desto mindre blev der i en nylig evaluering af den nuværende retlige ramme for befolkningsstatistikker konstateret fire væsentlige mangler i den gældende lovgivning, som til dels hænger sammen med, at befolkningsstatistikkerne er spredt over tre forordninger, herunder denne. Disse mangler er i) manglende harmonisering af statistiske begreber, navnlig befolkningsdefinitionen, ii) utilstrækkelig aktualitet og hyppighed af statistiske publikationer og iii) manglende oplysninger om relevante grupper og emner samt iv) manglende fleksibilitet til at tilpasse sig skiftende behov eller nye datakilder. Kommissionen har derfor foreslået en enkelt ny rammeforordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker, som vil konsolidere den retlige ramme og afhjælpe alle fire mangler.
Bestræbelserne fortsætter med at fremme den almindelige lovgivningsprocedure for den nye integrerede retlige ramme for europæiske befolkningsstatistikker, som vil omfatte og udvide de demografiske statistikker i henhold til forordningen.