This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0162
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS on the Interim evaluation of the EU Youth Strategy 2019-2027
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027
COM/2024/162 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.4.2024
COM(2024) 162 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om midtvejsevalueringen af EU-strategien for unge 2019-2027
{SWD(2024) 90 final}
1. INDLEDNING
2. GENNEMFØRELSE
3. VIGTIGSTE RESULTATER AF EVALUERINGEN
3.1. Virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng — på hvilke områder er EU-strategien for unge en succes?
3.2 EU-merværdi — Hvordan har EU-strategien for unge gjort en forskel indtil videre, og for hvem?
3.3 Relevans — er EU-strategien for unge stadig relevant?
4. KONKLUSIONER OG INDHØSTEDE ERFARINGER
4.1 Overordnede konklusioner og indhøstede erfaringer
4.2 Inddragelse og integration af unge
4.3 Understøttende instrumenter
4.4 Muligheder for forenkling
4.5 Vejen frem
1.INDLEDNING
Overordnede mål for EU-strategien for unge 2019-2027
-at gøre det muligt for unge at være arkitekterne bag deres eget liv, støtte deres personlige udvikling og vækst i retning af selvstændighed, opbygge modstandsdygtighed og ruste dem med livskompetencer, så de kan klare en verden, der er i forandring
-at tilskynde unge og udstyre dem med de fornødne ressourcer til at blive aktive borgere og igangsættere af solidaritet og positiv forandring inspireret af EU's værdier og en europæisk identitet
-at forbedre politikbeslutninger under hensyntagen til deres indvirkning på unge i alle sektorer, særlig beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion
-at bidrage til afskaffelse af ungdomsfattigdom og enhver form for forskelsbehandling og fremme social inklusion af unge.
EU-strategien for unge 2019-2027 er rammen for EU-samarbejdet på ungdomsområdet baseret på Rådets resolution af 18. december 2018 1 . EU-strategien for unge fremmer unges deltagelse i det demokratiske liv i overensstemmelse med artikel 165 i TEUF, støtter deres sociale og civile engagement og har til formål at sikre, at alle unge har de nødvendige midler til at deltage i samfundet.
EU-strategien for unge engagerer, forbinder og mobiliserer unge og fremmer unges deltagelse og integrationen af ungdomsspørgsmål i alle politikområder. Den fremmer udviklingen af ungdomspolitikker i synergi med andre politikker, der er rettet mod unge (f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kultur og miljø) for at bidrage til at nå de 11 europæiske ungdomsmål 2 .
Kommissionen har foretaget en midtvejsevaluering af EU-strategien for unge som fastsat i Rådets resolution, understøttet af en ekstern undersøgelse (gennemført i februar-december 2023) og høringer. Heri har den vurderet virkningsfuldheden, effektiviteten, relevansen, sammenhængen og merværdien af EU-strategien for unge midtvejs gennem perioden. En tværtjenstlig gruppe af tjenestegrene i Kommissionen har ført tilsyn med evalueringen.
Evalueringen har bekræftet, at EU's ungdomsstrategi fortsat er relevant som en strategisk ramme for samarbejde på ungdomsområdet. Den har også identificeret nogle områder, hvor der kan ske forbedringer, bl.a. at fremskynde integrationen af unge yderligere på tværs af politikområder hen imod de langsigtede overordnede mål samt fortsat at styrke inklusiv ungdomsdeltagelse, forbedre kommunikationen og reducere medlemsstaternes rapportering. Denne rapport omfatter de vigtigste evalueringsresultater og forslag til måder at komme videre på. Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder nærmere oplysninger om resultaterne, høringerne og metoden.
Evalueringen supplerer meddelelsen om det europæiske ungdomsår 2022 3 . Begge sigter mod at støtte enhver opfølgning fra Rådets side, herunder en eventuel midtvejsevaluering og arbejdsplanen for EU's ungdomsstrategi for 2025-2027, og at indlede drøftelser om den næste EU-strategi for unge efter 2027.
2.GENNEMFØRELSE
EU-strategien for unge, der er en strategisk ramme for politisk samarbejde mellem EU's medlemsstater og Kommissionen, bygger på den åbne koordinationsmetode og alle interessenters tilsagn om at handle i retning af fælles mål og skabe virkninger på forskellige niveauer.
EU-strategien for unge opererer i 3-årige arbejdscyklusser, hvorefter Kommissionen rapporterer om fremskridt i den treårige EU-ungdomsrapport. Prioriteterne fastsættes af Rådet sammen med Kommissionen i arbejdsplanerne for EU-strategien for unge, der strækker sig over to formandskabstrioer. Den overordnede tematiske prioritet for 2019-2021 var "Skabe muligheder for unge". For 2022-2024 er det "Fælles engagement i et bæredygtigt og inklusivt Europa" 4 .
Figur 1. Tidsplan for EU-strategien for unge 2019-2027
Gennemførelsen af EU-strategien for unge støttes af instrumenter, der finansieres af programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps (f.eks. EU's ungdomsdialog, Den Europæiske Ungdomsportal og den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde 5 ).
Det europæiske ungdomsår 2022 styrkede arbejdet med målene og instrumenterne i EU-strategien for unge gennem mobilisering og opsøgende arbejde 6 . De unge fik bl.a. nye muligheder for at engagere sig via politiske dialoger med EU-kommissærer og de borgerpaneler, der blev lanceret på konferencen om Europas fremtid.
3.VIGTIGSTE RESULTATER AF EVALUERINGEN
Med udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering 7 bygger evalueringen på resultaterne af en ekstern undersøgelse 8 . Perioden var 2019-2022 og en del af 2023. Evalueringen viser en overordnet positiv vurdering på tværs af alle evalueringskriterier og støtter den fortsatte gennemførelse af EU-strategien for unge.
3.1.Virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng — på hvilke områder er EU-strategien for unge en succes?
Virkningsfuldhed
I evalueringen konkluderes det, at EU-strategien for unge er en virkningsfuld strategisk samarbejdsramme, der henleder opmærksomheden på unge i politikudformningen på EU-plan og tilpasningen til EU-programmer, har en positiv indvirkning på ungdomspolitikkerne i EU's medlemsstater, styrker ungdomsorganisationernes arbejde og er direkte til gavn for unge gennem instrumenterne til gennemførelse af strategien for unge. EU-strategien har bidraget til at fremme unges deltagelse og solidaritet og støtte unges mobilisering og aktive medborgerskab. De vigtigste resultater af de centrale instrumenter er fremhævet nedenfor:
ØEU's ungdomsdialog 9 er det største instrument på EU-plan til inddragelse af unge i politikudformningen. Andre tiltag til inddragelse af de unge (såsom politiske dialoger med EU-kommissærer, EU's platform for børns deltagelse og Ungdomsrådet for Internationale Partnerskaber) har også understreget betydningen af dialogen mellem EU's politiske beslutningstagere og unge.
EU's ungdomsdialog har muliggjort et bredere opsøgende arbejde og større engagement med unge. I evalueringen fandt man imidlertid begrænset dokumentation for EU's ungdomsdialogs direkte og systematiske indflydelse på EU's og medlemsstaternes politikudformning og opfølgning. Interessenterne er ikke altid opmærksomme på de endelige anbefalinger og opfølgningen. De nationale ungdomsråds rolle i EU's ungdomsdialog kunne også præciseres.
Der er mulighed for at:
üforbedre mekanismerne til at forsyne politiske beslutningstagere med anbefalinger fra EU's ungdomsdialog og udveksle oplysninger om opfølgning på EU-plan og nationalt plan
üstyrke EU's ungdomsdialogs proces og opsøgende arbejde for at inddrage grupper, der er vanskelige at nå (f.eks. unge fra dårligt stillede miljøer og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, samt unge i landdistrikterne), og fastholde de fremskridt, der er gjort for mindretal og unge med handicap
üstøtte unges forberedelse til EU's ungdomsdialog samt for systematisk at inddrage de nationale ungdomsråd
ükortlægge synergier mellem initiativer til inddragelse af de unge i demokratiske processer på alle niveauer og støtte civilsamfundsorganisationer i at navigere og fremme mulighederne.
ØEU-ungdomskoordinatorens rolle er at styrke det tværsektorielle samarbejde og kundskab på ungdomsområdet i Kommissionen og at samarbejde med interessenter om kommunikation med unge. Rollen blev oprettet i juni 2021, og EU's ungdomskoordinator er blevet frontløber med hensyn til at støtte integrationen af unge. Kommissionens ungdomsnetværk af ungdomskorrespondenter, som blev bebudet i meddelelsen om det europæiske ungdomsår, vil støtte EU's ungdomskoordinator i disse bestræbelser.
Der er mulighed for at:
übygge videre på EU-ungdomskoordinatorens resultater med henblik på større inddragelse af interessenter, interinstitutionelt engagement og samarbejde på ungdomsområdet. I evalueringen konstateres det, at EU-ungdomskoordinatorens mandat er omfattende, og at der kræves opmærksomhed og støtte til samarbejde og kommunikation med eksterne interessenter.
ØProgrammerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps er fortsat de vigtigste og mest kendte instrumenter i EU-strategien for unge.
Evalueringen viser, at der er god overensstemmelse mellem målene for EU-strategien for unge og programmerne, f.eks. i Erasmus+-aktiviteter for inddragelse af unge, DiscoverEU og støtte til ungdomsarbejde. De formelle uddannelsesområder i Erasmus+ bidrager også til at engagere og mobilisere unge. Det Europæiske Solidaritetskorps er i overensstemmelse med EU-strategien for unge gennem frivilligt arbejde. Programmernes horisontale prioriteter (inklusion og mangfoldighed, miljø og klimaændringer, digital omstilling, deltagelse og aktivt medborgerskab, uddannelses- og samarbejdsaktiviteter og SALTO'er 10 ) letter forbindelserne.
Andre EU-programmer og -ordninger til gavn for unge omfatter Horisont Europa, EU's samhørighedsfonde (herunder ESF+, EFRU, Fonden for Retfærdig Omstilling og Samhørighedsfonden), genopretnings- og resiliensfaciliteten, et digitalt Europa, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, EU4Health, et kreativt Europa og instrumentet for teknisk støtte.
Der er mulighed for at:
üsikre forbindelser mellem EU-strategien for unge og Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, fremme unges muligheder og yderligere undersøge synergier med andre EU-programmer og nationale programmer/fonde.
ØDen Europæiske Ungdomsportal er en af de ti mest besøgte websteder på europa.eu og en velkendt kanal blandt unge og interessenter for så vidt angår muligheder og initiativer. Oplysninger og støtte til unge ydes også af nationale agenturer, Eurodesk-netværket og civilsamfundsorganisationer.
Det europæiske ungdomsår har pustet nyt liv i Den Europæiske Ungdomsportal med dens aktivitetskort og nye værktøjer, så unge kan komme til orde. Takket være disse innovative tiltag giver portalen nu unge en platform til at engagere sig.
Der er mulighed for at:
üfortsætte med at udvikle Den Europæiske Ungdomsportal med brugervenligt indhold til målgrupper i overensstemmelse med den politiske udvikling.
ØDen europæiske dagsorden for ungdomsarbejde (EYWA) 11 supplerer EU-strategien for unge og styrker politikgrundlaget for ungdomsarbejde af høj kvalitet. Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet 12 støtter EYWA med viden og dokumentation, navnlig gennem en styringsgruppe 13 . EU's ungdomsprogrammer støtter også ungdomsarbejde og ungdomspasset 14 og bidrager til anerkendelsen af ungdomsarbejde.
Der er mulighed for:
ügensidige læringsaktiviteter om EYWA i den fælles indsats mellem Kommissionen, ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet, medlemsstaterne og interessenterne, fordi medlemsstaterne befinder sig på forskellige stadier af udviklingen af ungdomsarbejdet.
ØLæringsmobilitet er afgørende for unges engagement, netværk og mobilisering og for gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde. Rådets henstilling fra 2022 om unge volontørers mobilitet 15 var et resultat af det europæiske ungdomsår og vil lette unges frivillige arbejde i Det Europæiske Solidaritetskorps og nationale ordninger. Den blev i november 2023 efterfulgt af et forslag fra Kommissionen til Rådets henstilling med titlen "Europe on the Move" — learning mobility opportunities for everyone" 16 .
Der er mulighed for:
ügensidige læringsaktiviteter til støtte for medlemsstaterne og interessenterne i gennemførelsen af mobilitetshenstillingerne.
ØIntegration af unge og unges deltagelse tilskyndes af EU-strategien for unge på tværs af politikområder på alle niveauer for at sikre, at indvirkningen på unge tages i betragtning ved udformningen af politikker.
Det fremgik af evalueringen, at der blev lagt større vægt på unge i EU's strategier og politikker. Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed er et oplagt eksempel herpå 17 . Det europæiske ungdomsår og EU's ungdomskoordinator har bidraget til dette øgede samarbejde på ungdomsområdet.
På nationalt plan har virkningen af EU-strategien for unge i højere grad påvirket politiske dagsordener og praksis snarere end at udløse udviklingen af nye nationale strategier. EU-strategien for unge er fortsat en katalysator for tilpasning og udvikling af den nationale ungdomspolitik ved at mobilisere unge interessenter og styrke deres legitimitet (herunder i relation til politiske beslutningstagere fra andre sektorer).
Evalueringen omfatter ikke anvendelsen af instrumenter til integrering af ungdomsaspektet (f.eks. ungdomstjek og ungdomstest). De nationale politiske beslutningstagere i Belgien (det flamske fællesskab), Tyskland, Frankrig og Østrig har imidlertid nævnt deres positive erfaringer med sådanne værktøjer. En kommende analyserapport fra Kommissionen, som vil blive offentliggjort i 2024, vil indeholde en oversigt over tilgange til integrering af ungdomsaspektet i medlemsstaterne. Dette vil gøre det lettere at udveksle god praksis og tilrettelægge peerlæringsaktiviteter blandt interesserede medlemsstater.
I januar 2024 bebudede Kommissionen i sin meddelelse om det europæiske ungdomsår 2022 18 foranstaltninger, der skal give unge større indflydelse på de beslutninger, der berører dem, og udvide ungdomsdimensionen i en række EU-politikker. Ved udformningen af EU's politikker vil Kommissionen udnytte det fulde potentiale af integrationen af unge som en del af Kommissionens ramme og værktøjskasse for bedre regulering, hvilket resulterer i et ungdomstjek. Dette vil blive suppleret af de ungdomsspecifikke instrumenter under ungdomsstrategien.
Der er mulighed for at:
üsikre en effektiv opfølgning på tiltagene for at styrke ungdomsdimensionen i EU's politikudformning og dermed forbundne synergier og støtte de medlemsstater, der ønsker at anlægge lignende tilgange i den nationale politikudformning.
ØHandlingsplanen for unge i EU's optræden udadtil 19 , der blev vedtaget i oktober 2022 som et resultat af det europæiske ungdomsår, har styrket den internationale dimension af EU's ungdomsstrategi. Den bidrager til at opfylde EU's internationale forpligtelser og fremme EU's værdier ved at øge unges deltagelse og mobilisering for så vidt angår politikker for EU's optræden udadtil.
Den internationale virkning af EU-strategien for unge demonstreres også i videnopbygning og samarbejde, ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet og positive opfattelser blandt internationale organisationer såsom UNICEF. Tredjelandes deltagelse i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps støtter strategiens internationale rækkevidde.
Der er mulighed for:
üyderligere at fremme gennemførelsen af handlingsplanen for unge i EU's optræden udadtil.
ØFormidlingen af EU-strategien for unge har præsenteret information om finansieringsmulighederne. Interessenterne har en positiv holdning til EU-strategien for unge, hvilket hænger sammen med et udbredt kendskab til og et positivt syn på programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Formidlingen har været mindre vellykket med hensyn til andre aktiviteter.
I evalueringen fastslås det, at der har manglet kommunikationsprodukter rettet mod politiske beslutningstagere og civilsamfundsorganisationer. EU-ungdomsrapporten indeholder mange oplysninger om fremskridtene i EU-strategien for unge, men frekvensen og formatet kan hæmme anvendeligheden for interessenterne.
Unge 20 har foreslået, at der kan gøres endnu mere for at anvende passende metoder og kanaler til kommunikation med unge.
Der er mulighed for at:
üsikre bedre formidling vedrørende EU's ungdomsdialog, gensidige læringsaktiviteter, integration af ungdomsaspektet og videnbasen
üudvikle kommunikationsprodukter til politiske beslutningstagere og civilsamfundsorganisationer
üafprøve kommunikationsprodukter på unge.
ØOvervågnings- og evidensgrundlaget for EU-strategien for unge er blevet styrket med offentliggørelsen af en ajourført oversigtstavle over EU-indikatorer vedrørende unge 21 i løbet af det europæiske ungdomsår 22 . Oversigtstavler for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og årsrapporter samt nationale agenturer indeholder data om programmerne. Youth Wiki 23 indeholder data om nationale politikker, komparative kort og rapporter. EU's ungdomsrapport anvender hovedsagelig disse datakilder. Det er imidlertid ikke let at have et overblik og brugervenlig adgang til data for interessenter.
Der er mulighed for at:
üforbedre håndteringen af begrænsninger i tilgængeligheden af data for interessenter for at lette anvendelsen af data til overvågning, kommunikation og politikudformning.
Effektivitet
EU-strategien for unge har været omkostningseffektiv med hensyn til at give valuta for pengene på EU-plan. De beskedne omkostninger ved EU-strategien for unge synes at være forholdsmæssige. Interessenterne er enige om, at fordelene herved har opvejet omkostningerne. EU-strategien for unge har ikke pålagt offentlige myndigheder eller andre interessenter betydelige administrative byrder.
Der er mulighed for:
üfortsatte forbedringer med henblik på at forenkle de fremtidige nationale aktivitetsplaner (et redskab, som Kommissionen kan bruge til at indsamle oplysninger om nationale ungdomspolitikker) og reducere medlemsstaternes rapportering.
Sammenhæng
EU-strategien for unge fungerer i synergi med mange EU-politikker gennem fælles prioriteter, mål og værdier 24 . Et eksempel herpå er synergien mellem unges deltagelse og børns deltagelse 25 . EU's platform for børns deltagelse 26 inddrager børn i EU's beslutningstagning og støtter deres aktive deltagelse i det demokratiske liv, hvilket bidrager til de unges deltagelse og aktive medborgerskab i EU-strategien for unge. Pakken om unionsborgerskab 27 støtter unge borgeres demokratiske deltagelse. Pakken om forsvar af demokratiet 28 understreger betydningen af unges og børns deltagelse i det demokratiske liv, støtter unge vælgere og henviser til bedste praksis, herunder EU's ungdomsdialog 29 . Unges deltagelse er en søjle i den europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+) 30 . Et andet eksempel er synergien med demografiske politikker, der prioriterer ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling og retfærdighed mellem generationerne 31 .
EU-strategien for unge lever op til internationale forpligtelser ved at afspejle nogle af FN's mål for bæredygtig udvikling, men der er mulighed for at kommunikere om andre sammenhænge.
Der er mulighed for at:
üdemonstrere synergier mellem EU's ungdomsstrategi og relaterede politikområder, navnlig dem, der er fremhævet i meddelelsen om det europæiske ungdomsår (sundhed og trivsel, miljø og klimaændringer, uddannelse, internationalt samarbejde og europæiske værdier, beskæftigelse og inklusion).
3.2 EU-merværdi — Hvordan har EU-strategien for unge gjort en forskel indtil videre, og for hvem?
EU-strategien for unge har skabt merværdi ud over, hvad medlemsstaterne kunne opnå på egen hånd ved at:
·fremme videndeling og erfaringsudveksling
·fungere som et eksempel og en katalysator for udviklingen af nationale og internationale politikker
·skabe et kollektivt ansvar for at tackle de unges udfordringer på EU-plan
·øge forståelsen af unge som en kompleks gruppe, der kræver helhedsorienterede tilgange.
En afbrydelse af EU-strategien for unge ville få negative konsekvenser, idet ungdomsspørgsmål ville få mindre betydning for beslutningstagerne, det tværsektorielle samarbejde på EU-plan ville blive begrænset, og fremskridtene i udviklingen af den nationale ungdomspolitik ville blive bremset.
3.3 Relevans — er EU-strategien for unge stadig relevant?
Ifølge interessenthøringer er de mest presserende udfordringer, som unge står over for i 2019-2023, leveomkostninger, finansiel stabilitet og fattigdom, mental sundhed og trivsel, ungdomsarbejdsløshed, miljø og klimaændringer samt unges deltagelse i beslutningstagningen.
EU-strategien for unge er generelt fortsat relevant for unges behov på grund af dens brede mål og de europæiske ungdomsmål. Det europæiske ungdomsår har styrket EU-strategiens relevans gennem et intensiveret samarbejde på ungdomsområdet mellem alle relevante interessenter. På grundlag af høringerne kunne EU-strategien for unge imidlertid på en mere synlig måde håndtere virkningerne af nogle af de nye/stigende udfordringer (f.eks. leveomkostninger).
Der er mulighed for at:
üøge synligheden af bestræbelserne på at styrke integrationen af unge på EU-plan og nationalt plan på områder, hvor unge har behov.
4.KONKLUSIONER OG INDHØSTEDE ERFARINGER
4.1 Overordnede konklusioner og indhøstede erfaringer
I evalueringen understreges virkningsfuldheden og den fortsatte betydning af EU-strategien for unge som en strategisk ramme for EU-samarbejde, videndeling og peerlæring ved at kanalisere ressourcer og en samordnet indsats hen imod fælles mål med hensyn til at tackle udfordringer på ungdomsområdet og supplere medlemsstaternes indsats og initiativer. Navnlig er ungdomsstrategien fortsat afgørende som en katalysator for tilpasning og udvikling af politikkerne. Det er et eksempel/en model for nationale ungdomsstrategier og ungdomspolitiske udviklinger (navnlig i medlemsstater, der ikke har en national ungdomsstrategi, eller hvor den er under udarbejdelse eller fornyelse) for at støtte konvergensen mellem de politiske tilgange. Denne rolle rækker også ud over EU, som det fremgår af ungdomshandlingsplanen i EU's optræden udadtil, hvorigennem EU-strategien for unge også kan inspirere lande uden for EU til at vedtage lignende tilgange.
I evalueringen fremhæves den fortsatte relevans af målene for EU-strategien for unge med deres stærke fokus på inklusion og mangfoldighed og på unges deltagelse og aktive medborgerskab. Generelt blev det konstateret, at de brede mål og de europæiske ungdomsmål imødekommer en række udfordringer og behov hos unge.
Ikke desto mindre har høringen vist, at der er mulighed for på en mere synlig måde at tackle konsekvenserne for unge af nye/genopståede udfordringer (navnlig leveomkostningerne, boligsituationen, miljø og klima, digitalisering, fysisk og mental sundhed og trivsel samt udfordringer for unge i landdistrikterne). Dette understreger betydningen af den tostrengede tilgang i EU-strategien for unge, dvs. at tilstræbe integration af unge på tværs af politikområder ved hjælp af en stærk ungdomsdeltagelse og ungdomsrepræsentation og at mobilisere og forbedre de specifikke instrumenter og initiativer i ungdomssektoren.
Det europæiske ungdomsår 2022 har bragt EU tættere på de unge og udbredt kendskabet til de mange muligheder, der er til rådighed for dem. Det styrkede unges deltagelse og fremskyndede integrationen af unge og øgede relevansen af EU-strategien for unge. En opretholdelse og videreførelse af disse positive virkninger på grundlag af Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår 2022 32 vil styrke gennemførelsen og resultaterne af EU-strategien for unge i de kommende år.
De vigtigste konklusioner og indhøstede erfaringer fra evalueringen er gearet til at øge virkningen af EU's ungdomsstrategi ved yderligere at styrke nogle af dens instrumenter. Disse er fremhævet nedenfor.
4.2 Inddragelse og integration af unge
ØEU's ungdomsdialog: mere inklusiv, fokus på opfølgning
EU's ungdomsdialog skal fortsætte med at udvikle sig og vokse. Det er afgørende at sikre de fremskridt med hensyn til inklusion, der er opnået i løbet af de sidste tre cyklusser, at fortsætte fremskridtene med hensyn til at inddrage unge fra minoritetsgrupper og unge med handicap og at øge deltagelsen i EU's ungdomsdialogproces for alle underrepræsenterede grupper (herunder unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og unge i landdistrikterne). Finjustering af opsøgende arbejde og kommunikation kan være en del af foranstaltningerne, og det samme gælder bedre forberedelse og støtte til deltagerne (navnlig unge med færre muligheder).
Et centralt område er at videreudvikle og støtte en proces, der kanaliserer anbefalinger fra EU's ungdomsdialog til relevante interessenter på alle niveauer (navnlig politiske beslutningstagere). Der er også behov for mekanismer til at informere deltagere og interessenter om den planlagte opfølgning på EU-plan og nationalt plan. På EU-plan vil Kommissionen i højere grad tilpasse EU's ungdomsdialogs fokus til Kommissionens arbejdsprogram. En styrkelse af EU's ungdomsdialog er et centralt tiltag i Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår (herunder overvejelser om, hvordan det kan kædes sammen med ungdomstjekket). Disse overvejelser er vigtige både for den tredje cyklus i EU-strategien for unge 2019-2027 og for den efterfølgende strategi for perioden efter 2027.
Det vil også være hensigtsmæssigt at skabe flere synergier med andre instrumenter for unges deltagelse (f.eks. EU's platform for børns deltagelse) på EU-plan og nationalt plan med henblik på synlighed og at gøre en fælles indsats for at inddrage unge og repræsentanter for de unge med hjælp fra civilsamfundsorganisationer og netværk.
Der er i Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår fastsat prioriterede foranstaltninger til yderligere udvikling af unges deltagelse og EU's ungdomsdialog.
ØIntegration af unge: fremskynde, bygge på og komme videre
Der fremhæves i evalueringen eksempler på EU's politiske initiativer, der har indarbejdet ungdomsperspektivet. Nogle henviser også udtrykkeligt til EU-strategien for unge (f.eks. Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed, som blev udviklet med input fra unge 33 ). Selv om der er mange synergier mellem EU's politikker, er der imidlertid begrænset dokumentation for konkrete tiltag til at udnytte komplementaritet og synergier, og dette understreger mulighederne for et yderligere øget samarbejde på EU-plan.
På grundlag af Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår er der mulighed for at intensivere indsatsen på alle niveauer for at gøre yderligere fremskridt med integrationen af unge på tværs af alle politikområder, herunder gennem konkrete integrationsinstrumenter.
Ved udformningen af EU's politikker vil Kommissionen udnytte det fulde potentiale af integrationen af unge som en del af Kommissionens ramme og værktøjskasse for bedre regulering, hvilket resulterer i et ungdomstjek. Finjustering og afprøvning af tilgangen pågår i 2024 med henblik på at anvende ungdomstjekket af relevante nye initiativer i Kommissionens årlige arbejdsprogram fra 2025. Indsatsen vil også omfatte bedre opsøgende arbejde over for civilsamfundsorganisationer, netværk og unge for at tilskynde dem til at deltage i høringer om nye EU-initiativer, herunder i borgerpaneler. Der vil blive oprettet en ny platform for interessenter på ungdomsområdet, som afholder sit første møde i efteråret 2024, for at lette udvekslingen med ungdomsorganisationer, ungdomsforskere, repræsentanter for medlemsstaterne og andre EU-institutioner. I 2024 vil der ligedes blive ført fortsat dialog om ungdomspolitik med EU-kommissærer, tilrettelæggelse af rundbordsdiskussioner om integration af unge og regelmæssig mobilisering af Kommissionens interne ungdomsnetværk (navnlig gennem EU's ungdomskoordinator) vil også være vigtige måder at forbedre integrationen på.
Kommissionen vil også støtte de nationale bestræbelser ved at tilrettelægge gensidige læringsaktiviteter om integration af unge i samarbejde med medlemsstaterne, udveksle synspunkter om, hvordan unge og civilsamfundsorganisationer kan inddrages, og tage hensyn til ungdomsperspektivet i nationale politiske beslutningsprocesser med indvirkning på unge. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at udpege nationale eller regionale ungdomskoordinatorer i lighed med EU's ungdomskoordinator.
Medlemsstaterne og Kommissionen kan også udpege specifikke områder for intensivering af synergier og komplementaritet (f.eks. mellem unges deltagelse under EU-strategien for unge og børns deltagelse under EU-strategien for børns rettigheder og strategien for et bedre internet for børn (BIK+) og med nationale politikker og initiativer på disse områder) sammen med de foranstaltninger for inklusivt aktivt medborgerskab og deltagelse i EU's demokratiske modstandsdygtighed, der er skitseret i Kommissionens pakke om forsvar af demokratiet 34 .
Medlemsstaterne og Kommissionen kunne også samarbejde om specifikke politikker og initiativer. Det kunne f.eks. være på områder som unges mentale sundhedsudfordringer, overvejelser om sammenkoblinger med det digitale liv, herunder kunstig intelligens, sport og kultur samt en holistisk tilgang på grundlag af Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed 35 og Rådets konklusioner 36 . Herudover arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne gennem undergruppen om mental sundhed under ekspertgruppen vedrørende folkesundhed 37 . Et lignende samarbejde kan fremmes på andre centrale områder baseret på de udfordringer, som unge og interessenter på ungdomsområdet har identificeret. Offentlige myndigheder på nationalt og regionalt plan kan også anmode om støtte under EU's instrument for teknisk støtte til at udforme og gennemføre politikker rettet mod unge.
Der er også behov og mulighed for at øge interaktionen med interessenterne, kommunikere bedre om målet om integration af unge og den tværsektorielle karakter af EU-strategien for unge og udbrede kendskabet vellykket integration af unge på alle niveauer.
I Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår er der fastsat prioriterede foranstaltninger til yderligere styrkelse af integrationen af unge.
ØEU-ungdomskoordinator: afgørende for integrationen af unge, fokus på rolle
I evalueringen fastslås det, at EU's ungdomskoordinator er frontløber for integrationen af unge på EU-plan, navnlig gennem Kommissionens interne ungdomsnetværk, og at funktionen har et stort potentiale og er vigtigt for den fortsatte indsats for at fremme inddragelsen af unge. Feedback fra interessenter har vist, at der er mulighed for at øge synligheden af EU-ungdomskoordinatorens rolle og arbejde over for eksterne interessenter og bedre kommunikation og eventuelt yderligere præcisering af mandatet, som er meget bredt.
På grundlag af de positive erfaringer i løbet af det europæiske ungdomsår vil EU's ungdomskoordinator kunne gøre brug af en platform for interessenter på ungdomsområdet til høringer, drøftelser, udvekslinger og fælles skabelse gennem et praksisfællesskab, der inddrager interessenter på alle niveauer, og som vil styrke EU's unges deltagelsesbaserede forvaltning.
4.3 Understøttende instrumenter
ØEU-programmer: undersøge yderligere synergier
Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps er centrale instrumenter til støtte for EU-strategien for unge på EU-plan. Det er derfor vigtigt at sikre forbindelserne mellem disse programmer og målene og aktiviteterne i EU-strategien for unge. Der er også mulighed for yderligere at undersøge synergier mellem disse programmer og andre programmer/fonde/instrumenter på EU-plan (f.eks. Horisont Europa, samhørighedspolitikkens fonde og instrumentet for teknisk støtte) samt nationale programmer/fonde. Kommissionens ungdomsnetværk og gensidige læringsaktiviteter kan fremme dette.
ØInformation til og kommunikation med unge: udarbejdelse af en kommunikationsplan
Der er mulighed for at kommunikere mere klart om EU's ungdomsstrategi og dets indbyrdes forbundne komponenter og resultater, målrette kommunikationen mere mod politiske beslutningstagere og civilsamfundsorganisationer/fagfolk og tilpasse produkterne på Den Europæiske Ungdomsportal for unge. Dette kan løses ved at udarbejde en kommunikationsplan for EU's ungdomsstrategi.
ØEvidensbaserede værktøjer: løbende forbedring, fokus på kommunikation
Der er behov for en løbende indsats for at levere og formidle relevante data om gennemførelsen og resultaterne af EU's ungdomsstrategi og om udviklingen i unges situation til alle interessenter på en rettidig og brugervenlig måde. Evalueringen afdækker et behov for en bedre udnyttelse af de resultater, der allerede er opnået. Der er potentiale til at strømline ressourcerne til politiske beslutningstagere og civilsamfundsorganisationer/fagfolk (som i øjeblikket er spredt over flere portaler og websteder). Man kunne f.eks. se på udgivelsesfrekvensen og formen af EU's ungdomsrapport for at se, om der kunne foretages ændringer for bedre at imødekomme de forskellige modtageres behov.
For at lette overvågning og evaluering foreslås det i evalueringen, at der udvikles nogle få nøgleindikatorer, der kan bidrage til at spore fremskridt og skabe en bro mellem målene på højere niveau og den mere direkte indflydelsessfære i EU's ungdomsstrategi (om udviklingen af ungdomspolitikker, ungdomsorganisationers praksis og unges deltagelse) og at fortsætte arbejdet med tilgængeligheden af data baseret på forslag fra ad hoc-ekspertgruppen om ungdomsindikatorer.
Medlemsstaterne og Kommissionen kan med inddragelse af interessenter på ungdomsområdet samarbejde om at videreudvikle nøgleindikatorer, metoder og data til overvågning af EU-strategien for unge.
4.4 Muligheder for forenkling
ØFremtidige nationale aktivitetsplanlæggere: overveje alternativer
Evalueringen viser, at der er mulighed for at forenkle og mindske medlemsstaternes rapporteringsbyrde for så vidt angår de fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere 38 . Høringerne fremhævede, at de politiske beslutningstagere har fundet dem besværlige at fuldføre, og at de har begrænsede anvendelsesmuligheder. Dette viser, at der er behov for at overveje alternative metoder til indsamling af oplysninger om nationale ungdomspolitiske prioriteter i samarbejde med medlemsstaterne (f.eks. gennem Youth Wiki og forenklede undersøgelser).
4.5 Vejen frem
Det europæiske ungdomsår 2022 satte unge øverst på den politiske dagsorden. Det skabte en stærk mobilisering og momentum for flere muligheder, plads og værktøjer til deltagelse af unge og for dem, der arbejder med og for dem. Kommissionens meddelelse om det europæiske ungdomsår indeholder prioriterede foranstaltninger til at opretholde og bygge videre på årets succes. Dette giver sammen med konklusionerne i denne evaluering af EU-strategien for unge mulighed for yderligere at fremskynde gennemførelsen og øge indflydelsen af EU-strategien for unge 2019-2027.
På mellemlang sigt kan disse bestræbelser videreføres og udformes inden for rammerne af de eksisterende mål i strategien og de europæiske ungdomsmål (inden for de centrale områder engagement, netværk og mobilisering) og i integration af unge på alle niveauer ved hjælp af eksisterende mekanismer og processer såsom arbejdsplanen for 2025-2027.
For yderligere at bidrage til forberedelserne til EU's ungdomspolitiske samarbejde efter 2027, herunder i forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme, foreslår Kommissionen at iværksætte en lytte- og samskabelsesproces i 2025-2026 med alle interessenter. Kommissionen vil mobilisere platformen for interessenter på ungdomsområdet til at indsamle synspunkter og idéer, samarbejde og i fællesskab skabe input. Dette kan ske i form af møder og arrangementer eller en onlinekampagne og kan være en del af EU's høringer om ungdomsdialogen.