1.

Den 15. september 2021 meddelte formanden for Europa-Kommissionen i talen om Den Europæiske Unions tilstand (1), at Europa-Kommissionen ville foreslå, at 2022 gøres til europæisk ungdomsår, »et år, der er viet til at værdsætte de unge, der har ofret så meget for andre«. Det europæiske ungdomsår har bl.a. til formål at »støtte unge i at tilegne sig en bedre forståelse af offentlige politikker på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan og aktivt fremme de forskellige muligheder, som disse politikker tilbyder dem, med hensyn til at støtte deres personlige, sociale, økonomiske og faglige udvikling i en grøn, digital og inklusiv verden, samtidig med at der sigtes mod at fjerne de resterende hindringer derfor« (2).

2.

Som fremhævet i Europa-Parlamentets beslutning om covid-19’s indvirkning på unge og på sport og idræt (2020/2864 (RSP)) (3) har unge mennesker spillet en central rolle i solidaritetsmotiverede aktiviteter for at opfylde deres lokalsamfunds behov i lyset af covid-19-pandemien, lige fra ledelse af oplysningskampagner til frontlinjearbejde som en del af Det Europæiske Solidaritetskorps og andre frivillige initiativer.

3.

Gennem deres frivillige aktiviteter i Det Europæiske Solidaritetskorps og andre ordninger giver unge konkret virkning til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som fremhæver underskrivernes ønske om at styrke solidariteten mellem de europæiske folk, til artikel 2 i TEU, der nævner solidaritet som en af medlemsstaternes fælles værdier og til artikel 3 i TEU, hvori det hedder, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd. Deres frivillige humanitære bistandsaktiviteter bidrager til at fremme fred i Europa og i verden og respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne.

4.

Erfaringerne med den europæiske volontørtjeneste (1996-2018) og Det Europæiske Solidaritetskorps har, selv om de har været vellykkede, vist, at der er behov for yderligere at fremme tværnationalt frivilligt arbejde, navnlig for unge med færre muligheder. I den forbindelse har Rådet opfordret til en revision af Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »Rådets henstilling fra 2008«) for at styrke de europæiske ungdomsprogrammers potentiale med hensyn til at nå ud til unge og hjælpe dem til at opbygge et fællesskab (4). Dette kommer navnlig til udtryk i bilag 4 til arbejdsplanen for EU-strategien for unge 2019-2027. Desuden henviste Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-strategien for unge af 14. oktober 2021 (5) til revisionen af Rådets henstilling fra 2008.

5.

De fleste af de spørgsmål, der blev rejst i Rådets henstilling fra 2008, er stadig afgørende og er medtaget i dette forslag. Ajourføringen af Rådets henstilling fra 2008 er blevet nødvendig på grund af udvikling i flere retninger siden 2008. En vigtig udvikling er lanceringen af Det Europæiske Solidaritetskorps i 2016 og oprettelsen af nye nationale ordninger for frivilligt arbejde og frivillige aktiviteter, også med tværnationale elementer (6), der undertiden tilbyder meget ens muligheder for unge. EU-strategien for unge 2019-2027 (7) opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder at »sikre komplementaritet og synergier mellem EU’s finansieringsinstrumenter og nationale, regionale og lokale ordninger«.

6.

I en evaluering af EU-strategien for unge og Rådets henstilling (8) fra 2008 blev behovet for inklusion af dårligt stillede personer identificeret som et mere presserende spørgsmål i 2015, end det var i 2008. Andre behov, der blev identificeret, men som ikke blev behandlet i henstillingen fra 2008, omfattede kvalitetssikring af projekter for frivilligt arbejde, muligheder for kapacitetsopbygning for organisationer og bedre overvågning af gennemførelsen af henstillingen. En ekspertgruppe fremsatte yderligere politiske anbefalinger (9), der også omfattede videndeling og netværkssamarbejde, adgang til frivilligt arbejde, administrative hindringer, bevidsthed, anerkendelse, digitalt frivilligt arbejde og den miljømæssige kontekst, og som blev lagt til grund for den foreslåede henstilling.

7.

Siden 2008 har virkningerne af kriser, f.eks. dem, der forstyrrer volontørernes tværnationale fysiske mobilitet, været alvorlige. Covid-19-pandemien har understreget, hvor vigtigt det er til enhver tid at sikre alle deltageres sikkerhed, tryghed og fysiske og mentale sundhed, herunder at træffe foranstaltninger til håndtering af de potentielle konsekvenser af uforudsete omstændigheder. Desuden henviste begrebet »tværnationalt frivilligt arbejde« i lang tid i praksis udelukkende til aktiviteter, der indebærer volontørers fysiske mobilitet. Med teknologiske fremskridt og under indflydelse af covid-19-pandemien er der imidlertid opstået nye tendenser inden for frivilligt arbejde. Digitalt frivilligt arbejde har vist sig at have potentiale til at supplere fysisk mobilitet eller være en valgfri form for frivilligt arbejde for unge, der ikke er i stand til at rejse fysisk. Frivilligt arbejdes intergenerationelle dimension har også tydeligt vist sin betydning for håndteringen af de demografiske udfordringer i vores samfund. Bekymringer for miljøet og klimaændringerne står øverst på EU’s politiske dagsorden og skal afspejles i aktiviteter, der involverer tværnational mobilitet.

8.

Europa-Kommissionens meddelelse om oprettelse af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 (10) understregede betydningen af inklusion, kvalitet og anerkendelse af grænseoverskridende erfaringer under Det Europæiske Solidaritetskorps. Garantier for kvaliteten af de tilgængelige muligheder og passende støtte til deltagerne i alle faser af deres volontørerfaring er en forudsætning for, at de frivillige aktiviteter kan komme lokalsamfund og unge volontører til gode.

9.

I Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) bekræftede Rådet i prioriteret område 1 i strategirammen, at »fremme, værdsættelse og anerkendelse af ikkeformel læring, herunder frivilligt arbejde, og bedre inddragelse af, kvalitet i og anerkendelse af grænseoverskridende solidaritetsaktiviteter« er et konkret indsatsområde.

10.

En af de første vanskeligheder, som unge, der er interesserede i tværnationale erfaringer med frivilligt arbejde, støder på, er at få adgang til brugervenlige oplysninger om deres status og rettigheder som volontører på et særligt nationalt websted, så de kan påbegynde deres tværnationale volontøraktiviteter med fuldt kendskab til, hvilken indvirkning de vil få på deres sociale sikringsrettigheder og -ydelser i værtsmedlemsstaten samt i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl (11). I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, er Kommissionen og medlemsstaterne allerede forpligtet til at stille brugervenlige onlineoplysninger til rådighed for EU-borgere om rettigheder, forpligtelser og regler, der er fastsat i EU-retten og national ret inden for frivilligt arbejde i en anden medlemsstat (12).

11.

Mange spørgsmål vedrørende tværnational mobilitet kan ikke løses alene på nationalt plan, da aktiviteterne både omfatter udsendelses- og værtsmedlemsstater. De administrative og retlige rammer for frivilligt arbejde kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. Ungdomsvenlige og omfattende oplysninger om de nationale retlige og administrative regler for frivilligt arbejde, navnlig oplysninger om socialsikringsdækning i både udsendelses- og værtsmedlemsstater, er meget vigtige for unge, der ønsker at deltage i en tværnational frivillig aktivitet.

12.

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 (13) anerkendes den rolle, som frivilligt arbejde spiller i integrationen og inddragelsen af personer med færre muligheder. For mange af dem kan frivilligt arbejde være den mest tilgængelige mulighed for at deltage i grænseoverskridende mobilitet, særligt i form af kortvarigt frivilligt arbejde eller frivilligt gruppe- eller holdarbejde.

13.

Tredjelandsstatsborgere kan støde på administrative og praktiske hindringer for frivilligt arbejde på tværs af grænserne, hvis de er nødt til at ansøge om kort- eller langtidsvisum eller opholdstilladelse for at kunne udføre volontørtjeneste i en anden medlemsstat. Direktiv (EU) 2016/801 regulerer betingelserne for at opnå et langtidsvisum eller en opholdstilladelse for at kunne indrejse i en EU-medlemsstat med henblik på volontørtjeneste. Imidlertid indeholder det ingen bestemmelser om tredjelandsvolontørers mobilitet inden for EU.

14.

Frivilligt arbejde giver volontørerne læringsresultater, der øger deres beskæftigelsesegnethed. Der findes nationale eller europæiske rammer (dvs. Youthpass (14) og Europass (15)) til støtte for identifikation, dokumentation og validering af læringsresultater af frivilligt arbejde. I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (16) opfordredes arbejdsgivere, unge og civilsamfundsorganisationer til at fremme og lette identifikation og dokumentation af læringsresultater, der er erhvervet på arbejdspladsen eller i forbindelse med frivilligt arbejde. Evalueringen (17) af Rådets henstilling fra 2012 identificerede områder, hvor der er behov for yderligere tiltag for at nå målene i Rådets henstilling fra 2012, for at give folk adgang til flere og bedre valideringsmuligheder, hvilket giver dem mulighed for at få adgang til yderligere læring, og for at udnytte deres færdigheder i det europæiske samfund og på arbejdsmarkedet. Europass-beslutningen af 18. april 2018 definerer volontører blandt sine målgrupper.

15.

Nye udviklinger siden 2008, dokumentation for hindringer for tværnationalt frivilligt arbejde og politiske anbefalinger fra en ekspertgruppe vedrørende fremme af unge volontørers mobilitet peger på behovet for en ny rådshenstilling om frivilligt arbejde med henblik på at lette og forbedre kvaliteten af tværnationalt frivilligt arbejde blandt unge og tilskynde til gensidig læring, netværkssamarbejde og synergier mellem ordninger for frivilligt arbejde og frivillige aktiviteter i medlemsstaterne og Det Europæiske Solidaritetskorps.

16.

Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud,

17.

I denne henstilling anvendes samme definition af »frivilligt arbejde« som i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps, dvs. en solidaritetsaktivitet, der finder sted i en periode på op til 12 måneder som en frivillig ulønnet (18) aktivitet, der bidrager til at opnå det fælles bedste. Hvis tværnationale ordninger i medlemsstaterne omfatter solidaritetsaktiviteter af en varighed på over 12 måneder, som i øvrigt svarer til definitionen af frivilligt arbejde, skal disse betragtes som frivilligt arbejde i denne henstillings forstand og dermed være omfattet af dens anvendelsesområde.

18.

Frivilligt arbejde blandt unge i henhold til denne henstilling omfatter frivilligt arbejde i hele EU udført af EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende i én medlemsstat og flytter til en anden medlemsstat med henblik på volontørtjeneste, under Det Europæiske Solidaritetskorps eller enhver national ordning for grænseoverskridende frivilligt arbejde eller enhver national grænseoverskridende frivillig aktivitet i medlemsstaterne. I det omfang, det er muligt, bør de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne og Kommissionen som reaktion på denne henstilling, også tage hensyn til frivillige aktiviteter mellem medlemsstaterne og tredjelande. Frivilligt arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. Udtrykkene »ung« og »unge« dækker aldersgruppen 18-30 år.

19.

Unge med færre muligheder betyder unge, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre årsager, herunder årsager, der kan give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder (19),

20.

overveje foranstaltninger, der bidrager til eller fastholder en passende og klar lovgivnings- og gennemførelsesramme for sundhed og sikkerhed for deltagere i tværnationale frivillige aktiviteter ved at:

21.

Sørge for tilgængelige oplysninger og øge bevidstheden om volontørers rettigheder som fastsat i ovennævnte særlige ramme, navnlig ved at:

22.

Forbedre kvaliteten af mulighederne for frivilligt arbejde ved at støtte arrangører af frivillige aktiviteter i deres kapacitetsopbygningsbestræbelser. Dette kan navnlig opnås ved at:

23.

Sikre, at adgang til tværnationale frivillige aktiviteter er en realistisk mulighed for alle unge, herunder unge med færre muligheder, bl.a. ved:

24.

Øge bevidstheden om fordelene ved frivillige aktiviteter gennem oplysning, vejledning og opsøgende arbejde, herunder ved at inddrage nationale interessenter inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tjenester og ungdomssektoren. Være særlig opmærksom på at nå ud til unge med færre muligheder. Dette omfatter at formidle, at:

25.

Støtte og fremme aktiviteter til opbygning af fællesskaber i forbindelse med frivilligt arbejde. Dette omfatter at:

26.

Udforske nye tendenser og alternative dimensioner og formater for frivilligt arbejde, herunder ved at:

27.

Skabe synergier, komplementaritet og kontinuitet mellem ordninger for frivilligt arbejde og frivillige aktiviteter, der findes på europæisk plan og på forskellige niveauer i medlemsstaterne. Dette omfatter f.eks. at:

28.

Støtte frivillige aktiviteter, der bidrager meningsfuldt til håndteringen af klima- og miljørelaterede udfordringer, ved at:

29.

Medtage oplysninger om fremskridt med hensyn til at følge denne henstilling i regelmæssig ajourføring inden for rammerne af EU-strategien for unge, navnlig som led i Youth Wiki.

30.

Mellem medlemsstaterne at lette udvekslingen af praksis om, hvordan man tackler hindringer, der kan afholde unge i at deltage i frivilligt arbejde, f.eks. gennem peerlæringsaktiviteter, Kommissionens ekspertgrupper eller platformen for EU-strategien for unge.

31.

At støtte medlemsstaterne i at følge denne henstilling gennem samarbejdsmekanismerne og -værktøjerne i EU-strategien for unge, den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og EU’s ungdomsprogrammer, navnlig Det Europæiske Solidaritetskorps.

32.

At fremme gensidig læring og udveksling mellem medlemsstaterne og alle relevante interessenter på forskellige niveauer gennem aktiviteter såsom peerlæring, peerrådgivning, ekspertgrupper, netværksarbejde og andre samarbejdsstrukturer, herunder med fokus på synergier og komplementaritet mellem ordninger eller aktiviteter på EU-plan og nationalt plan, herunder nationale ordninger for offentlig tjeneste, hvor sådanne findes. Til dette formål at gøre brug af eksisterende områder såsom Youth Wiki og Den Europæiske Ungdomsportal, hvor medlemsstaterne og ikkestatslige organisationer (NGO’er) på forskellige niveauer kan dele ressourcer og viden.

33.

At udforske nye tendenser inden for og formater for frivilligt arbejde, som respekterer de grundlæggende principper for lige muligheder og ikkeforskelsbehandling, tilgængelighed, inklusion og aktiviteter af høj kvalitet, gennem indsamling af dokumentation, udvikling af bedste praksis og udarbejdelse af vejledninger og håndbøger, navnlig vedrørende digitalt eller blandet frivilligt arbejde og frivilligt arbejde mellem generationer.

34.

At fremme og udbrede oplysninger om europæiske muligheder for frivilligt arbejde for unge, navnlig for personer med færre muligheder, gennem Den Europæiske Ungdomsportal, som indeholder registreringsværktøjet for solidaritetsaktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps. I samarbejde med medlemsstaterne at medtage links til relevante nationale websteder (28) på Den Europæiske Ungdomsportal.

35.

At videreudvikle, fremme og yde støtte til anvendelsen af eksisterende EU-værktøjer, der støtter valideringen af resultaterne af ikkeformel og uformel læring, navnlig Youthpass- og Europass-platformen, herunder gennem europæiske digitale eksamensbeviser for læring.

36.

At støtte forskning i og dataindsamling om de langsigtede virkninger af frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer samt for samfundet, herunder erfaringer og indsigter fra covid-19-pandemiens indvirkning på sektoren for frivilligt arbejde og dens beredskab over for lignende kriser, gennem undersøgelser, spørgeundersøgelser, statistikker, forskning og dataanalyse.

37.

At anvende onlineplatformen Youth Wiki til at indsamle oplysninger om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at følge denne henstilling.

38.

At rapportere om anvendelsen af denne rådshenstilling i forbindelse med arbejdet med gennemførelsen af EU-strategien for unge og strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet på og uden for det europæiske uddannelsesområde.