52023IP0376

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023IP0376 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023IP0376

Help

P9_TA(2023)0376 — Generationsskifte på fremtidens landbrugsbedrifter i EU — Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2023 om generationsskifte på fremtidens landbrugsbedrifter i EU (2022/2182(INI))

EUT C, C/2024/2658, 29.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2658/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2658/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Den Europæiske Unions
Tidende

C-udgaven

C/2024/2658

29.4.2024

P9_TA(2023)0376

Generationsskifte på fremtidens landbrugsbedrifter i EU

Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2023 om generationsskifte på fremtidens landbrugsbedrifter i EU (2022/2182(INI))

(C/2024/2658)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 39 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (2),

—

der henviser til den undersøgelse, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har anmodet om, med titlen "The Future of the European Farming Model: Socio-economic and territorial implications of the decline in the number of farms and farmers in the EU", som blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik under Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker i april 2022,

—	der henviser til arbejdsdokument af 8. april 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Evaluation of the impact of the CAP on generational renewal, local development and jobs in rural areas" (SWD(2021)0078),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visapolitik (4),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2022 om en langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040 (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen "En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040" (COM(2021)0345),

—	der henviser til resultaterne af landbrugstællingen i 2020, som Eurostat har offentliggjort,

—	der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne (6),

—	der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (7),

—	der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om fremtiden for fødevarer og landbrug (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2020 med titlen "Henstillinger til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik" (COM(2020)0846),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2023 med titlen "Udnyttelse af talent i Europas regioner" (COM(2023)0032),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (9),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (10),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 17. juni 2020 om konsekvenserne af de demografiske forandringer (COM(2020)0241),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 27. januar 2021 om aldring – fremme af solidaritet og ansvar mellem generationerne (COM(2021)0050),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen "Farmers of the Future", som Det Fælles Forskningscenter offentliggjorde i 2020,

—	der henviser til rapporten med titlen "The challenge of land abandonment after 2020 and options for mitigating measures", som blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik under Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker i december 2020,

—	der henviser til FN's erklæring om rettigheder for landbrugere og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter, som Menneskerettighedsrådet vedtog den 28. september 2018,

—	der henviser til ungdomserklæringen, der blev vedtaget på den 67. konference i FN's afdeling for offentlig information/ikkestatslige organisationer (DPI NGO) den 22.-23. august 2018,

—	der henviser til generel henstilling nr. 34 (2016) fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder om rettigheder for kvinder i landdistrikterne, som blev vedtaget den 7. marts 2016,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0283/2023),

der henviser til, at størstedelen (57,6 %) af alle bedriftsledere (alle køn) i 2020 var mindst 55 år gamle, og at kun ca. 12 % af bedriftslederne var under 40 år, og at næsten halvdelen af disse var mellem 35 og 39 år gamle; der henviser til, at en relativt stor andel af landbrugerne i mange medlemsstater er 65 år eller derover, og at der i gennemsnit er tre bedriftsledere over 65 år for hver landbruger under 40 år (2016); der henviser til, at udfordringen forbundet med generationsskifte er særlig akut i de medlemsstater, som både har en andel af unge landbrugere, der er lavere end gennemsnittet, og en andel af landbrugere over pensionsalderen, der er højere end gennemsnittet;

der henviser til, at næsten alle EU's regioner oplever en støt stigning i de gennemsnitlige bedriftsstørrelser og en koncentration af produktionen på færre og større bedrifter, hvilket påvirker forskellige typer produktion på forskellige måder; der henviser til, at antallet af bedrifter i EU-27 faldt med ca. 37 % mellem 2005 og 2020, at der er en faldende tendens, og at små bedrifter oplever det største fald (11); der henviser til, at koncentrationen af jordbesiddelser og en nedgang i antallet af bedrifter og landbrugere generelt fører til forenkling med mindre produktdiversitet og større tab af biodiversitet;

der henviser til, at landbrugsindkomsterne fortsat ligger under gennemsnittet for resten af økonomien i næsten alle medlemsstater og svarer til 47 % af gennemsnitsbruttolønnen i EU's økonomi; der henviser til, at bedrifter, der drives af ledere på 40 år eller yngre, har den laveste indkomst i gennemsnit på EU-plan, og at bedrifter, der drives af kvinder, har lavere indkomster end de bedrifter, der drives af mænd (12);

D.	der henviser til, at lidt over to tredjedele (68,4 %) af bedriftslederne på de 9,1 millioner bedrifter i EU i 2020 var mænd;

der henviser til, at 72,3 % af bedriftslederne i EU i 2020 kun havde praktisk erfaring, mens knap 10,2 % havde en fuldstændig landbrugsuddannelse og de resterende 17,5 % kun en grundlæggende landbrugsuddannelse; der henviser til, at unge landbrugere havde et højere uddannelsesniveau med hensyn til en fuldstændig landbrugsuddannelse (21,4 % mod 3,6 % for dem over 65 år) og havde fulgt opdaterede erhvervsuddannelseskurser, herunder kurser om nye og innovative landbrugsmetoder;

der henviser til, at landbrug fortsat overvejende er en familievirksomhed, da næsten ni ud af ti (86,1 %) personer, som regelmæssigt arbejdede i landbruget i EU, i 2020 var eneejere (landbrugere) eller medlemmer af landbrugerens familie; der henviser til, at et manglende generationsskifte kan føre til nedlæggelse af landbrug;

G.	der henviser til, at landbrugsjord har helt særlige kendetegn, nemlig at dens areal og beliggenhed ligger fast, mens dens frugtbarhed kan forbedres eller forringes afhængig af landbrugernes metoder;

H.	der henviser til, at et generationsskifte kræver, at unge med en landbrugsmæssig baggrund bliver på denne erhvervsmæssige vej, og at nytilkomne tilskyndes til at komme ind i sektoren;

I.	der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger vedrørende generationsskifte ikke altid er velegnede til overdragelse af bedrifter til ikkefamiliemedlemmer;

J.	der henviser til, at import af landbrugsprodukter af en lavere standard end dem, der produceres i EU, også er en hindring for muligheden for at opnå rimelige priser og afkast på markedet;

K.	der henviser til, at afsides beliggenhed er et væsentlig element i vanskelighederne for landdistrikterne, som påvirker adskillige aspekter af livet, hvilket betyder, at der i bjergområder er et tvingende behov for et sammenhængende generationsskifte i landbrugssektoren;

Baggrund

understreger, at generationsskifte er afgørende for den fremtidige sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i landdistrikterne, EU's fødevaresikkerhed og bevarelse af landdistrikterne og især for landbrugets fremtid, herunder for mangfoldigheden af bæredygtige landbrugssystemer og traditionelle familielandbrugsmodeller;

påpeger, at den ringe grad af generationsskifte i landbruget, som ganske vist er en del af en større tendens til demografisk tilbagegang, udgør et generelt problem på EU-plan for sektoren og samfundet som helhed og påvirker især fjerntliggende landdistrikter;

understreger ikke blot landbrugets omfang og betydning for den socioøkonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi, men også de begrænsninger, som sektoren står over for i disse regioner på grund af deres særlige geografiske, klimatiske og jordbundsmæssige forhold; bemærker som følge heraf, at disse permanente vanskeligheder mindsker sektorens tiltrækningskraft over for nye generationer i disse regioner;

fremhæver, at unge landbrugere og nytilkomne er mere tilbøjelige til at indføre innovative forretningsidéer, fremme kortere fødevarekæder, anvende nye teknologier og produktionsmetoder og gennemføre bæredygtige landbrugsmetoder, herunder agroøkologiske metoder og økologisk landbrug;

minder om, at støtte til generationsskifte i landbruget er et mål for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, og at medlemsstaterne skal afsætte mindst 3 % af deres rammebeløb til direkte betalinger før overførsler til dette mål, hvilket er en opgradering fra tidligere programmeringsperioder;

understreger, at en rimelig og værdig indkomst, et bæredygtigt og stabilt eksistensgrundlag, en ligelig fordeling af EU's direkte støtte, et positivt billede af landbruget, en forudsigelig retlig ramme, livskvalitet for landbrugere og deres familier og en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende for at tiltrække unge landbrugere og nye mennesker til sektoren;

Udfordringer for og ressourcer til generationsskiftet

bemærker, at prisen på og tilgængeligheden af jord, den generelt lave rentabilitet af landbrugsmæssig virksomhed, administrative krav og sektorens image er blevet udpeget som de største hindringer for at blive landbruger (13); henleder opmærksomheden på, at andre faktorer såsom manglende egenkapital og vanskelig adgang til kredit, til tekniske tjenester og til støtteforanstaltninger og virkningerne af klimaændringerne også kan udgøre væsentlige hindringer for unges og nye landbrugeres deltagelse i landbrugssektoren;

understreger, at den begrænsede tilgængelighed af og udgifterne ved at leje eller købe jord er de største hindringer for unge landbrugere, navnlig dem, der ikke kommer fra en familie af landbrugere; minder om, at overdragelse af virksomhed inden for familien stadig er den dominerende form for adgang til landbruget;

påpeger, at frygt for pensionering, primært som følge af utilstrækkelige sikkerhedsnet for pensionister, nemlig lave pensioner, ofte fører til, at ældre landbrugere anvender direkte betalinger som en form for støtte i forbindelse med pensionering og forsinker overdragelsen af jord;

10.

påpeger, at Den Europæiske Unions Domstol i sine afgørelser har anerkendt landbrugsjordens særlige karakter samt en række offentlige interesser og mål, der kan begrunde medlemsstaternes indførelse af foranstaltninger til regulering af markedet for jord;

11.

understreger den uoverensstemmelse, der kan være mellem en bedrifts markedsværdi og dens reelle rentabilitet;

12.

påpeger, at unge landbrugere har to til tre gange større sandsynlighed for at få afvist låneansøgninger med henblik på at starte eller udvide deres landbrugsvirksomhed, navnlig fordi de opfattes som en risikobetonet investering og på grund af deres manglende bankhistorie og mangel på aktiver, der kan stilles som sikkerhed, hvilket især gælder for små bedrifter og familielandbrug; påpeger, at det bliver stadig vanskeligere for unge landbrugere at opnå lån til at investere i landbrugsjord;

13.

fremhæver, at landbrug ikke kun er et job, men en livsstil med tætte forbindelser til naturen og en stærk følelse af at høre til i landdistrikterne og have en positiv indvirkning på samfundet, hvilket skaber fordele for samfundet som helhed, men endnu ikke er blevet behørigt anerkendt; fremhæver, at landbruget tilbyder en bred vifte af karrieremuligheder;

14.

beklager, at unge i mange landdistrikter, navnlig unge kvinder, oplever betydelige og specifikke daglige udfordringer, navnlig med hensyn til uddannelse, adgang til job af høj kvalitet og økonomisk overkommelige boliger, social isolation, infrastruktur og offentlig transport, sundhedspleje og digital konnektivitet, navnlig i fjerntliggende regioner, bjergområder og regioner i den yderste periferi og mindre udviklede landdistrikter;

15.

bemærker, at det særlige program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter har betydning for landbrugssektoren i regionerne i den yderste periferi, eftersom det bidrager til at bevare produktionsniveauet, fødevaresikkerheden og navnlig landbrugernes indkomster i disse regioner, samtidig med at sektorens tiltrækningskraft blandt unge fremmes; beklager imidlertid, at dette program (14) underfinansieres, hvilket skal korrigeres behørigt i den næste flerårige finansielle ramme;

16.

anerkender, at foranstaltningerne til unge landbrugere under den fælles landbrugspolitik har en positiv indvirkning på antallet af unge landbrugere, navnlig dem, der befinder sig i mere perifere landdistrikter (15); påpeger imidlertid, at den administrative byrde er for stor, og at den nuværende udformning af den fælles landbrugspolitik kan spille en rolle med hensyn til at opretholde hindringer for unges og nye landbrugeres adgang til sektoren ved at bidrage til at øge prisen og reducere tilgængeligheden af agerjord og til koncentration af bedrifter;

17.

fremhæver det positive bidrag fra Leader-projekter og -initiativer til fremme af social inklusion, håndtering af de udfordringer, som unge står over for, og fremme af velfungerende lokale økonomier i landdistrikterne, navnlig ved at prioritere unge i udvælgelseskriterierne og oprette lokale aktionsgrupper for unge;

Veje til fremme af generationsskifte i landbruget

18.

anerkender generationsskifteprocessens komplekse og flerstrengede karakter, der påvirkes af faktorer, som vedrører landbrugerens privatsfære, herunder uddannelse, bedriftens karakteristika, politikrammen og støtteforanstaltninger samt den bredere socioøkonomiske kontekst og fremtidsudsigterne, hvilket alt sammen bør tages anerkendes under udformningen af både EU-politikker og nationale politikker;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sammenhængende og langsigtede strategier for at fremme generationsskiftet og gøre det mere attraktivt at arbejde i landbruget ved på en komplementær måde at kombinere forskellige foranstaltninger såsom økonomisk støtte, herunder etableringsstøtte, bredere skattelettelser og -incitamenter, navnlig i forbindelse med overdragelse af jord, og tilstrækkelig pension og social beskyttelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forbedre forbindelserne mellem EU's politikker og nationale og regionale politikker og strategier, herunder deres nationale strategiske planer;

20.

opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis og innovative idéer mellem medlemsstaterne vedrørende udformningen af foranstaltninger for unge landbrugere med fokus på at øge effektiviteten, forenklingen og tilgængeligheden og mindske bureaukratiet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et system med et centralt kontaktpunkt for at lette de administrative procedurer i det territoriale område, der er mest hensigtsmæssigt;

21.

fremhæver de muligheder, som EU's nye Talent Booster-mekanisme skaber med hensyn til at støtte de regioner og landdistrikter, der er berørt af et markant fald i deres befolkning i den erhvervsaktive alder, i at uddanne, fastholde og tiltrække de personer, færdigheder og kompetencer, de har behov for til at håndtere konsekvenserne af de demografiske ændringer og styrke deres modstandsdygtighed og konkurrenceevne;

22.

understreger, at et generationsskifte kræver både yngre og ældre generationer, og at samarbejde og dialog mellem generationerne derfor skal fremmes;

23.

opfordrer medlemsstaterne til i deres ordninger for bedriftsrådgivningstjenester at give adgang til en formidler inden for overdragelse af bedrifter, der kan yde vejledning i forbindelse med overdragelse af bedrifter, navnlig om dialog mellem generationerne, retlige rammer, beskatning, matrikelregistret og muligheder for økonomisk støtte, og oprette en etableringsplan med en bedriftsdiagnose og sikre opfølgning; bemærker, at dette er afgørende for overførslen af viden, færdigheder og ejerskab af bedriften fra den ene generation til den næste;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at vurdere og fremme innovative modeller for samarbejde mellem generationerne såsom partnerskaber, delt landbrug eller jordfordelingstjenester for at tiltrække unge landbrugere til landbruget og lette overdragelsen af jord, udstyr og landbrugskendskab, herunder i forbindelse med projekter uden for en familiemæssig sammenhæng;

25.

minder om potentialet i samarbejdsforanstaltningerne i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i den henseende og beklager, at kun fem medlemsstater har gjort brug af denne mulighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en befordrende administrativ ramme, som letter vedtagelsen af innovative tilgange ved at trække på de erfaringer, der er gjort med allerede eksisterende ordninger; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis om retten til en prøveperiode for landbrugere, der ønsker at blive partnere i en fælles bedrift, hvilket giver større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af privat- og arbejdslivet;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at udforme mekanismer til at lette overgangen til pension, navnlig førtidspensionsordninger, og til at støtte en gensidigt fordelagtig overdragelse af bedrifter til unge landbrugere;

27.

understreger vigtigheden af at bevare landbrugsjord og målene for bæredygtig fødevareproduktion; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af virkningerne af konkurrerende anvendelser af landbrugsjord, såsom urbanisering og energi, på mængden og kvaliteten af de disponible landbrugsarealer, sikkerheden for langsigtet udnyttelse, priser og koncentration af jordbesiddelser samt på årsagerne til afvandring fra landbruget, samtidig med at virkningerne af alle relevante EU-politikområder, herunder den fælles landbrugspolitik, evalueres i den henseende;

28.

opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne tager behørigt hånd om problemet med arealinddragelse, navnlig som led i lovgivningen om jordbundssundhed, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres, med henblik på at begrænse tabet af landbrugsjord;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en model baseret på bioøkonomien som et velfungerende system, der kan øge landbrugernes indkomster; opfordrer endvidere til, at den rolle, som husdyrbruget spiller i forbindelse med økosystemtjenester, fremmes, eftersom dette kan bidrage til et godt kulstofkredsløb;

30.

understreger, at lovgivning om lavemissionslandbrug kan give et positivt incitament til at sikre bedre vederlag til landbrugere, navnlig de yngste, gennem foranstaltninger til at binde og reducere emissionerne på bedrifter;

31.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og deres regioner at evaluere muligheden for handling på EU-plan, herunder gennem lovgivningsmæssige instrumenter og fremme af udveksling af god praksis, for at forbedre den måde, hvorpå de nationale markeder for landbrugsjord fungerer, støtte unge landbrugeres adgang til jord og bidrage til at løse problemerne med koncentration af jordbesiddelser og land grabbing;

32.

opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af markedsreglerne for landbrugsjord i medlemsstaterne med hensyn til at lette unge landbrugeres adgang til sektoren, disse forordningers potentiale og deres indvirkning på bedrifternes konkurrenceevne (16);

33.

opfordrer medlemsstaterne til at regulere markederne for landbrugsjord og anvendelsen af landbrugsjord med henblik på at fremme unge landbrugeres adgang til jord gennem køb, forpagtning eller andre former for adgang ved hjælp af alle tilgængelige midler og lokalt egnede midler, såsom tegningsrettigheder til fordel for unge landbrugere, priskontrol med salg og forpagtning, langsigtede brugsgarantier, lofter for erhvervelse eller forpligtelser til at opretholde landbrugsvirksomhed, samtidig med at bæredygtig fødevareproduktion prioriteres, og overdreven koncentration af jordbesiddelser og land grabbing bekæmpes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at erhvervsenheder, såsom investeringsfonde, ikke konkurrerer uretfærdigt med unge landbrugere med hensyn til adgangen til jord;

34.

fremhæver, at jordforpagtning er et realistisk alternativ til at få adgang til jord, idet der kræves færres etableringsressourcer; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage politikker, der fremmer betingelserne for langsigtet jordforpagtning, såsom skattefritagelser, og dermed skabe sikkerhed i jordforpagtningen og tid til at investere, hvilket også potentielt vil forbedre jordbundens sundhed på lang sigt;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed på markedet for landbrugsjord og samtidig opretholde ajourførte offentlige oplysninger om markederne for jord og fysisk planlægning og ejerskab, informere om salg af jord og forpagtningspriser og overvåge overdragelsen af land og koncentrationen af jordbesiddelser;

36.

opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-observatorium for landbrugsjord som en del af observatoriet for landdistrikterne og til, samtidig med at der gøres bedst mulig brug af alle eksisterende dataindsamlingsværktøjer, navnlig fra medlemsstaterne, at overvåge og udveksle data om især tendenser og priser for salg og forpagtning af jord, forpagtningsordninger, koncentration af jordbesiddelser og ændringer i arealanvendelse og nedlæggelse af landbrug; understreger vigtigheden af dette observatorium med hensyn til at øge gennemsigtigheden af transaktioner med landbrugsjord i EU;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte jordbanker og udarbejde nationale planer, der har til formål at lette arealmobilitetsordninger for at fremme overdragelsen af jord mellem generationerne og forbedre aktive unge landbrugeres adgang til jord, og opfordrer Kommissionen til at støtte dem i den henseende; opfordrer medlemsstaterne til at fremme foreninger eller kooperativer, der arbejder med landbrugere og køber jord og forpagter den til landbrugere, og som prioriterer unge landbrugere, og til at udarbejde en fortegnelse over tilgængelig offentlig landbrugsjord; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et støttesystem for at hjælpe unge landbrugere med jorderhvervelse, navnlig gennem lavere rentesatser og bistand med den første lånerate;

38.

understreger, at anerkendelsen af landbrugernes værdi inden for værdikæden for landbrugsfødevarer er en afgørende betingelse for at skabe tilstrækkelige indtægter for landbruget; opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere medlemsstaternes gennemførelse af direktiv (EU) 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (17); tilskynder medlemsstaterne til at sikre en bedre beskyttelse af landbrugerne ved at gennemføre effektive og afskrækkende sanktioner mod illoyal praksis i værdikæden for landbrugsfødevarer;

39.

bemærker, at et effektivt og bæredygtigt offentligt transportsystem er en af de nødvendige forudsætninger for regional økonomisk udvikling, territorial samhørighed og udvikling af det regionale potentiale, og understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe de midler, som er nødvendige for udvikling og vedligeholdelse af transportforbindelser, eftersom dette kan tilskynde den ældre generation til at blive i landbruget i længere tid og tiltrække unge fra de regionale centre til at arbejde i landdistrikterne;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at opbygge effektive forsikringsordninger, der er skræddersyet til landbrugssektorens særlige forhold, for at støtte landbrugerne i tilfælde af naturkatastrofer; mener, at sådanne mekanismer vil skabe større økonomisk og retlig sikkerhed for landbrugerne og gøre det nemmere for unge landbrugere at etablere sig;

41.

understreger, at offentlig støtte for især kvinder og små bedrifter er afgørende for at løse de finansieringsproblemer, der påvirker unge landbrugere; understreger, at det er nødvendigt at bistå unge landbrugere med at få adgang til oplysninger om finansieringsmuligheder og udarbejdelse af forretningsplaner og med at få adgang til garantier og lån og at give dem gratis specialiseret rådgivning i den henseende;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at stille etableringsstøtte og investeringsstøtte til rådighed for unge landbrugere i hele den fælles landbrugspolitiks budgetperiode og til fuldt ud at udnytte alle de muligheder, der er til rådighed for at støtte unge landbrugere; understreger, at det er nødvendigt at give adgang til uddannelsesmuligheder, navnlig inden for bløde og digitale færdigheder, muligheder for diversificering af erhvervslivet, forvaltning og bæredygtige landbrugsmetoder, idet der tages hensyn til nytilkomnes særlige behov;

43.

noterer sig, at medlemsstaterne generelt afsatte mere end det krævede minimumsbeløb til støtte til unge landbrugere (18) i deres nationale strategiske planer;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre passende brug af den supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2021/2115 for at støtte unge landbrugere;

45.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forberedelserne til den nye programmeringsperiode at tilskynde til anvendelsen af finansieringsforanstaltningerne i Leader-programmet, der kan tilskynde til generationsskifte på bedrifter;

46.

fremhæver, at der er behov for konstante investeringer i infrastruktur til støtte for landbrugssektoren, såsom vand- og transportinfrastruktur, og at der er behov for at øge bedrifternes energieffektivitet for at reducere produktionsomkostningerne;

47.

understreger, at det er vigtigt at levere skræddersyede rådgivnings- og uddannelsestjenester, især for at støtte unge landbrugere, nytilkomne og landbrugsarbejdere, allerede lige fra fastlæggelsen af forretningsidéen til de efterfølgende år, og skræddersy disse tjenester til deres behov, muligheder og potentiale; fremhæver potentialet i at diversificere modellerne for rådgivning med henblik på bedre at kunne imødekomme landbrugernes mangfoldighed (f.eks. peer-to-peerlæring og mentorordninger), eftersom dette kan spille en vigtig rolle med hensyn til vidensoverførsel;

48.

fremhæver betydningen af at integrere indhold om bl.a. bløde færdigheder, kommunikation, lederskab, mental sundhed og trivsel i uddannelsesordninger ud over det tekniske, erhvervsmæssige og digitale indhold; mener, at uddannelse i bæredygtige produktionsmetoder, innovativ praksis og nye teknologier bør styrkes for at tilskynde unge til at indføre dem og for at øge kapaciteten til at reagere positivt på nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder;

49.

opfordrer unge landbrugere til at udnytte de muligheder, som de tilgængelige netværksinitiativer giver, bedst muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med inddragelse af de regionale og lokale myndigheder at sikre inklusiv adgang og deltagelse i landdistrikterne og til at tilskynde til udvekslinger mellem europæiske landbrugsskoler;

50.

bekræfter på ny vigtigheden af EU's program for frugter, grøntsager og mælk i skolerne for at hjælpe børn med at spise sundt og samtidig introducere dem for landbrugsvirksomhed og vække den yngre generations interesse for landbruget og derved skabe et positivt billede af landbruget; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke uddannelsesforanstaltningerne;

Unge landbrugere for fremtiden

51.

insisterer på, at unge landbrugere og unge i landdistrikterne skal inddrages og have mulighed for at deltage i det politiske liv og den politiske beslutningsproces, bl.a. gennem støtte til og fremme af unge landbrugeres organisationer på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan for at sikre, at der tages hensyn til deres specifikke behov, og at politikkerne understøtter deres udvikling på effektiv vis; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage lokale beboere og deres lokalsamfund i udviklingen af løsninger, der fremmer generationsskiftet;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på unge kvinders behov, udfordringer og potentiale i landbruget og på at bekæmpe ulighed mellem kønnene; påpeger vigtigheden af at skabe et gunstigt miljø for kvindelige iværksættere i landdistrikterne under hensyntagen til de juridiske og politiske aspekter, f.eks. for delt landbrug, sikre bedre adgang til information, viden og uddannelsesmuligheder og lette adgangen til økonomiske ressourcer;

53.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om kvinder i landbruget, hvori den analyserer og slår til lyd for bedste praksis i medlemsstaterne og identificerer kønsspecifikke hindringer for generationsskifte på bedrifter;

54.

fremhæver, at de nuværende og morgendagens unge landbrugere er dem, der vil blive hårdest ramt af klimaændringernes virkninger og tabet af biodiversitet, men at de også er bedre rustet til at udnytte og bidrage til de muligheder, som den grønne omstilling og den digitale omstilling giver, og blive hovedaktører i disse omstillinger;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til horisontalt at tage højde for dimensionen "unge landbrugere" ved udformningen af politikker og finansieringsinstrumenter; fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at støtte unge landbrugere, men mener, at den ikke er tilstrækkelig til at løse udfordringen med generationsskifte i landbruget i EU;

56.

opfordrer Kommissionen til at identificere unge landbrugeres specifikke behov og sikre, at de afspejles i konsekvensanalyserne for nye politikker, og til at overvåge indvirkningen af deres gennemførelse på unge landbrugeres fremtidsudsigter; mener, at dette bør omfatte kriterier, der dækker indvirkningen på generationsskiftet, økonomisk levedygtighed, adgang til jord, administrative byrder, økonomisk pres og bevarelse af naturressourcer til landbrugsvirksomhed; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet og Parlamentet om denne vurdering og resultaterne heraf;

57.

understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre en fælles indsats for at sikre et holdbart eksistensgrundlag for unge landbrugere; understreger, at anstændige og attraktive indkomst- og levevilkår for unge landbrugere bl.a. afhænger af en bedre andel af værdien i fødevarekæderne, etisk markedsføringspraksis og langtidskontrakter;

58.

opfordrer politikere, skoler, medier, landbrugere og lokale sammenslutninger til at samarbejde om at fremme et positivt billede af landbruget og landdistrikterne og gøre dem mere attraktive for unge, når de skal vælge en fremtidig livsstil; understreger, at der er behov for mere aktive initiativer på EU-plan for at kommunikere om landbrugerens rolle inden for fødevareproduktion og miljøtjenester, samtidig med at de mange forskellige landbrugserhverv og den brede vifte af færdigheder, der kræves i erhvervet, fremhæves;

59.

understreger, at det er nødvendigt at fremme landbrugserhvervet blandt de nye generationer og sikre en bedre forståelse af virkeligheden på landbrugsområdet; minder om, at der ikke kan opnås et generationsskifte uden at tiltrække nye mennesker uden for landbruget, nemlig ved at tilskynde til besøg på bedrifter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte og gennemføre programmer, der vil bidrage til at tiltrække studerende til landbrugskurser på højere, avancerede og andre uddannelsesinstitutioner med henblik på at øge antallet af studerende, der vælger landbrugsspecialer;

60.

fremhæver, at der skal indføres løbende faglig udvikling inden for landbruget og en kvalifikationsstatus svarende til andre erhverv for at give unge landbrugere en erhvervsmæssig status og forbedre deres færdigheder og kvalifikationer;

61.

opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på kriseramte landbrugssektorer, da det er frygten for eventuelle hyppige kriser, der afskrækker unge fra visse landbrugssektorer, f.eks. mejerisektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre mekanismerne for kriseprognose- og -forebyggelse mere effektive med henblik på at undgå fremtidige kriser i de enkelte medlemsstater eller i hele EU, som f.eks. mælkekrisen i 2014-2016, som drev mange mælkeproducenter bort fra mælkeproduktion og afskrækkede unge fra at komme ind i sektoren;

62.

opfordrer især til at understøtte unge landbrugeres innovative forretningsidéer, som ikke blot hidrører fra den klassiske primærproduktion, men også fra forarbejdnings- og afsætningsvirksomhed og primærproduktionens forudgående og efterfølgende led;

63.

henstiller, at medlemsstaterne tilskynder til indkøb af landbrugsfødevarer fra lokale unge landbrugere, hvilket vil fremme inddragelsen af unge landbrugere i udviklingen af korte forsyningskæder;

64.

insisterer på, at et generationsskifte fortsat skal være en høj prioritet i den fremtidige programmeringsperiode, navnlig for den fælles landbrugspolitik, hvor dette skal modtage øget, obligatorisk støtte;

65.

opfordrer medlemsstaterne til, når de udarbejder strategier til fremme af generationsskiftet, at tage hensyn til unge landbrugeres og nye landbrugeres særlige behov og krav på en helhedsorienteret måde, navnlig behovene hos dem, der ikke kommer fra landbrugsfamilier; opfordrer endvidere medlemsstaterne og regionerne til at gøre deres politik for generationsskifte til en drivkraft for deres nationale eller regionale landbrugsstrategier;

66.

påpeger, at beslutningen om at komme ind i landbrugssektoren træffes tidligere end i den fase, hvor overdragelsen af bedriften finder sted, og at de fleste af de nuværende politiske instrumenter er rettet mod denne fase; mener derfor, at de offentlige politikker bør tage højde for landbrugernes behov forud for etableringen;

67.

opfordrer alle interessenter fra værdikæderne til at gøre generationsskiftet i landbruget til en strategisk prioritet ved at tilbyde passende incitamenter, der supplerer den offentlige støtte;

68.

mener, at man bør fremme forskellige muligheder for at lette processen for bedriftsoverdragelse i offentlige politikker på EU-plan og på nationalt plan, f.eks. kan eksisterende bedrifter fungere som væksthuse for nystartede virksomheder, eller nye forretningsmodeller, hvilket muliggør en gradvis overdragelse af jord og aktiver fra landbrugere til deres efterfølgere;

69.

understreger, at et generationsskifte i landbruget er en demografisk udfordring, som også afhænger af den fælles landbrugspolitiks evne til at fremme aktive landbrugere, målrette støtte til dem og overvåge bedrifternes udvidelse;

70.

mener, at unge landbrugere bør være i stand til gradvist at udvikle deres virksomheder, og anbefaler derfor, at den nuværende tidsfrist for adgang til støtte under den fælles landbrugspolitik revideres, og at de eksisterende administrative og retlige hindringer vurderes; understreger den positive rolle, som en gradvis etablering spiller, og opfordrer til at fjerne eksisterende retlige hindringer i den henseende;

71.

understreger den rolle, som kooperativer og landbrugsorganisationer spiller med hensyn til at hjælpe unge landbrugere med at overvinde hindringer for etablering, yde vejledning og styrke deres deltagelse i den politiske dialog; insisterer på, at det er nødvendigt at sikre, at unge landbrugere er repræsenteret i disse organisationer, og at sikre en ligelig kønsfordeling i deres forvaltningsorganer, idet det understreges, at sådanne sammenslutninger er en vigtig måde at inddrage kvinder i landbrugsvirksomhed på; fremhæver den grundlæggende rolle, som organisationer for unge landbrugere spiller;

72.

understreger vigtigheden af at tilskynde unge landbrugere til at tilslutte sig sammenslutninger og opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem bedrifter via kooperativer, der deler produktions- og/eller forarbejdningsudstyr, for således at kunne reducere de økonomiske ressourcer, som unge landbrugere har brug for, og reducere produktionsomkostningerne og fremme fælles markedsføringsinitiativer og foranstaltninger til forbedring af værdien af deres produkter;

73.

understreger de digitale teknologiers indvirkning på og potentiale for unge landbrugeres virksomhed og forretningsmuligheder, og at der er behov for et stærkt politisk engagement på alle niveauer af politikgennemførelsen for at sikre højhastighedsbredbåndsinfrastruktur og konnektivitet med et særligt fokus på digital inklusion;

74.

henleder opmærksomheden på den digitale kvalifikationskløft mellem landdistrikter og byområder og den højere risiko for udelukkelse af små bedrifter og regioner i den yderste periferi fra den digitale omstilling; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre, at den digitale omstilling kommer alle landbrugere til gode;

75.

understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at støtte unge landbrugere i at tilpasse sig digitale teknologier og udvikle digitale færdigheder, hvilket kan hjælpe dem med bedre at gennemføre deres etableringsprojekter, støtte bæredygtigt landbrug og foregribe fremtidige produktionsbetingelser og forbrugernes og samfundets forventninger;

76.

understreger vigtigheden af en pålidelig internetadgang for unge landbrugeres livskvalitet i landdistrikterne, navnlig for at overvinde social isolation og adgang til uddannelsesmuligheder, og for leveringen af tjenesteydelser;

77.

insisterer på, at det er nødvendigt at sikre anstændige arbejds- og levevilkår og social beskyttelse for unge landbrugsmedhjælpere, med særligt fokus på kvinder, sæsonarbejdere og vandrende arbejdstagere;

78.

opfordrer til større fokus på skabelse af job af høj kvalitet i landbrugssektoren, hvilket vil sikre rettigheder og stabile og rimelige lønninger og arbejdsvilkår, og effektiv og intensiv bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i landdistrikterne;

79.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og forbedre ordningerne for afløsning af landbrugere eller ansatte i landbruget i tilfælde af sygdom eller ulykker eller med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for landbrugerne;

80.

insisterer på, at landdistrikterne skal kunne sikre passende levevilkår for unge og nye landbrugere og deres familier, navnlig en holdbar levevej, karrieremuligheder, bedre mobilitet, adgang til bedre uddannelses-, sundheds-, fritids- og kulturtjenester og bredere digital konnektivitet;

81.

påpeger, at de europæiske landbrugeres produkter konkurrerer mod produkter fra udlandet, som ikke overholder de europæiske standarder, der pålægges de europæiske producenter, især dem, der er indført for at beskytte miljøet og forbrugernes sundhed; understreger, at standarder, der udelukkende pålægges europæiske producenter, udgør en fordel for dem, der ikke er forpligtet til at overholde dem;

82.

opfordrer Kommissionen til at sørge for at bringe denne illoyale konkurrence til ophør ved at forbyde udenlandske produkter, som ikke overholder de miljøstandarder, der pålægges de europæiske landbrugere;

° °

83.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.

(2) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1.

(3) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187.

(4) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.

(5) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 35.

(6) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 228.

(7) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14.

(8) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 62.

(9) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.

(10) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.

(11) Undersøgelse – "The Future of the European Farming Model: Socio-economic and territorial implications of the decline in the number of farms and farmers in the EU", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Direktorat B – Struktur- og Samhørighedspolitik, april 2022.

(12) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, "EU Farm Economic Overview – FADN 2018", juni 2021.

(13) Europa-Kommissionen, "Public consultation results on the CAP reform", 2017.

(14) Kommissionens rapport af 7. december 2021 om gennemførelsen af ordningen for særlige foranstaltninger for landbruget til fordel for EU's fjernområder (POSEI) (COM(2021)0765).

(15) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 8. april 2021 med titlen "Evaluation of the impact of the CAP on generational renewal, local development and jobs in rural areas" (SWD(2021)0078).

(16) Vranken, L. et al., "Agricultural land market regulations in the EU Member States", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59).

(18) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, "Approved 28 CAP Strategic Plans 2023-2027 – Summary overview for 27 Member States – Facts and figures", april 2023.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2658/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try